18 dec Året der gik: Vores interviews fra 2020
Foto: Shura // Hollie Fernando
Mangler du lidt hyggelig læsning til denne mærkelig coronaprægede juletid? Så har vi 46 ret gode bud lige her. Kom helt ind under huden på blandt andre Shura, Squid, Ida Laurberg, Nilüfer Yanya og boy pablo.
2020 har budt på et hav af interviews, ja faktisk lige nøjagtig 46 af slagsen – og det er foruden korte interviews som Ugens Upcoming og 10 hurtige. Og selvom et nedlukket Danmark betyder, at tiden måske er der til at læse alle 46, så forventer vi slet ikke dette. Men måske du kan finde et par stykker på listen, du har lyst til at forsøde denne mærkelige corona-juletid med?
Januar
Dusin om duokonstellationen: »Det er forskelligheden, som er vores force«
»Den dansksprogede duo Dusin har udgivet musik siden 2017, hvor de debuterede med singlen “Frisk Igen”. Siden da har nummeret fået over 200.000 afspilninger på Spotify, og gruppemedlemmerne Mads Vadsager og Jesper Boesgaard har føjet 3 EP’er til deres musikalske repertoire – og har et album lige på trapperne.«
Læs interviewet her.
Ida Laurberg er ikke bange for at sige, hvordan hun vil have tingene: »Det er fucking fedt, at jeg kan få lov til at bestemme tingene selv«
»Selvom musikindustriens og voksenlivet kan være overvældende, er en ting sikker for Ida Laurberg: hun vil selv stå for, hvordan tingene skal være, og hvor skabet skal stå. I 2019 startede hun – i samarbejde med manageren Nicky – pladeselskabet All Chemistry, netop fordi hun ikke ville sættes i en bestemt bås eller blive afgrænset musikalsk:«
Læs interview her.
Foto: Natasja Kaae Jørgensen
Alice Boman skruer op for intimiteten på debutalbummet Dream On: »Jeg har ikke rigtig et behov for at skrive om de gode ting«
»Med den ene smukke single efter den anden har den unikke svenske sangskriver Alice Boman løbende løftet sløret for sit længe ventede debutalbum. Nu er ventetiden endelig ovre, og vi tog i den sammenhæng en snak med artisten omkring arbejdet med det nye album, udvikling og inspiration.«
Læs interview her.
Foto: Märta Thisner
Februar
Gang of Youths: Vi vil være mere end summen af vores musik
»Australske Gang of Youths brød for alvor igennem i hjemlandet med andet album, Go Farther in Lightness, i 2017. Sidste år mødte vi frontmand Dave Le’aupepe – som trods sine blot 27 år har en rimelig heftig historie med i bagagen – og bassist Max Dunn, og det blev til en snak om blandt andet grønlandshajer – ja, hajer – og Søren Kierkegaard. Og om vejen til succes, hvad musikken egentlig betyder for drengene og om at opføre sig ordentligt overfor sine medmennesker.«
Læs interviewet her.
Foto: Maclay Heriot
Oh Wonder om deres mest personlige album til dato
»Josephine Vander Gucht og Anthony West skulle egentlig aldrig have været et band. Men nu har de udgivet tre album og turneret det meste af verden – flere gange – som Oh Wonder. De to mødtes gennem fælles venner og begyndte at skrive sange sammen, men det var hele tiden meningen, at det skulle være til andre. De begyndte for sjov at smide sange på Soundcloud, anonymt, og så tog projektet pludselig fart. Folk kunne lide, hvad de hørte. Det blev til et selvbetitlet debutalbum (2015) og i 2017 fulgte de så op med pladen Ultralife.«
Læs interviewet her.
Foto; Universal Music Group
Den britiske R&B-komet Col3trane fortæller om at være venner med idolerne, en Instagram-‘beef’ og stjernenykker
»I november måned sidste år mødte vi Col3trane i forbindelse med hans Ideal Bar-optræden – kunstneren er et fremtrædende navn på den britiske musikscene, med stærke samarbejder og fængende, elektroniske R&B-hits. Den unge artist ligger uden tvivl inde med nogle røverhistorier om industriens store stjerner – men han holder sig diplomatisk, og går kun ind for gode vibes.«
Læs interviewet her.
Foto: Universal Music Group
Q&A med koncertaktuelle City and Colour: »At optræde live har altid været det vigtigste for mig – det er det, jeg lever for«
»Bag kunstnernavnet City and Colour står den canadiske singer/songwriter Dallas Green, som siden 2005 har forført publikum verden over med sit vedkommende folkrockede, blues-agtige univers. I oktober sidste år udgav han sit sjette album, A Pill for Loneliness – og det er blevet til på en markant anderledes måde end hans tidligere album. Green plejer nemlig ikke at bruge mere end et par uger på at indspille, når han først går i studiet, men denne gang har processen været spredt ud over en meget længere periode. Det har givet ham mulighed for – sammen med blandt andre produceren Jacquire King (Kings of Leon, Tom Waits) – at udforske materialet endnu mere.«
Læs interviewet her.
Foto: Renee Rodenkirchen
Baby Rose vander sine personlige oplevelser med salte tårer og lader musikken blomstre op som relaterbare rosenknopper
»Som det nyeste skud på soul-stammen har vi den autentiske sanger og producer Baby Rose fra Atlanta, der med sin dybe markante stemme og de inderste følelser helt uden på tøjet, har sunget sig ind på den moderne soul-scene. Baby Rose er netop draget på sin første headliner tour, hvor hun blandt andet vil synge lidt sydstatsvarme ind i det vinterkolde Norden når kunstneren gæster by:Larm den 27.-29. februar og Huset-KBH den 3. marts.«
Læs interviewet her.
Foto: PR
Marts
Grace Carter: »Jeg ser sangskrivning som kagen og produktionen som glasuren, der lige gør kagen dét bedre«
»Det er gået stærkt for den blomstrende britiske sangskriver Grace Carter, siden hun startede med at spille support for store veletablerede navne på den internationale popscene. Nu er det sangerens tur til at drage ud på sin første Europa-tour i eget navn, og i den forbindelse tog vi en snak med den åbne og ærlige sangskriver fra Brighton.«
Læs interviewet her.
Foto: PR
Shura: »Jeg ville lave et slags soundtrack til en lesbisk film eller musical, som ikke er blevet skrevet«
»Siden britiske Shura slap sin debutplade Nothing’s Real med det virale hit “Touch” i 2016, er der sket en hel del. Udover utallige koncerter i det meste af Europa og USA, har den 28-årige musiker skiftet pladeselskab (nu på Secretly Canadian), skrevet endnu et album, forelsket sig og flyttet til et nyt land. De mange omvæltninger mundede ud i albummet forevher – en moderne soul-plade om den euforiske nyforelskelse fra en af de mest interessante indiepop-kunstnere i det internationale musiklandskab.«
Læs interviewet her.
Foto: Hollie Fernando
Ásgeir gik i frivillig karantæne, før samfundet sagde, han skulle: »Jeg har altid haft lyst til at skrive sange fra et sted, hvor jeg var fanget uden distraheringer«
»Ásgeir er uden tvivl en af de største musikere fra Island nogensinde og har formået at tryllebinde store dele af verden med sin dragende, folk-inspirerede musik. Han er vokset op i en lille by uden for Reykjavik med kun 40 beboere, og musik har siden barnsben været en enorm stor del af hans liv. Hans mor er musiklærer og kirke-organisk, hans far spiller selskabs-harmonika, og hans intet mindre end fem søskende spiller ligeledes musik. Det var dog især broren Júliús, der tændte gnisten og ønsket om at blive musiker i Ásgeir.«
Læs interviewet her.
Foto: Anna Maggy
Med benene plantet solidt i jorden, men med hjertet på spil, fortæller Áslaug om rejsen mod sin debut-EP
»I dag udkommer den spirende kunstner Áslaugs selvbetitlede debut-EP Áslaug. I den forbindelse tog vi en snak med hende, lidt om at være islændinge i Holland, om den kunstneriske forberedelse af EP’en, om drømme og håb, og så også en smule om serien Sex and the City.«
Læs interviewet her.
Foto: PR
boy pablo har fødderne solidt placeret på jorden i den hektiske musikverden: »Vi er bare så glade for, at der er nogen, der vil høre vores sange!«
»Roskilde-aktuelle boy pablo er en sjov størrelse. På den ene side, er der en ellevild fanskare, en optræden på Coachella og svimlende streamingtal. På den anden side, er der en dreng, der ser ud til at være i gang med et af sine første sabbatår med et charmerende og halvdovent smil, og et par fødder der er solidt placeret på jorden.«
Læs interviewet her.
Foto: Patricia Henson
Nordens nye popkomet Hedda Mae er klar til at indtage verden: »Jeg har ikke lyst til at sætte nogle grænser«
»Der ingen tvivl om, at den norske musikscene udklækker det ene lovende talent efter det andet, og særligt østkystens regnby Bergen har budt på en del i løbet af de sidste par år – og det er slet ikke slut endnu. I starten af 2020 var det nemlig tid til at introducere den spirende musiker Hedda Mae. I en blid pastelfarvet indpakning og på selveste Valentines dag slap hun sin debutsingle – men det var dog langt fra en sukkersød besked, vi blev præsenteret for. Det er både tydeligt i nummerets kække instrumentering af funkguitar, en ‘bouncy’ basfigur, de gennemslagskraftige korsvar og dertil tekstlinjer.«
Læs interviewet her.
Foto: Øystein Grutle Haara
Sveriges nye kommende popstjerne Isak Danielson: »Jeg er spændt på at tage derhen, hvor min musik lader mig tage hen«
»I forbindelse med den norske branchefestival by:Larm har vi taget en snak med den fremadstormende svenske singer/songwriter Isak Danielson. Han fortalte os blandt andet om efterdønningerne af X Factor og at have en sang med i et amerikansk TV-Show.«
Læs interviewet her.
Foto: Jonathan Perlmann
April
Kvelertak kommenterer på verdens splid: »Vi forsøger virkelig ikke at være et politisk band, men det er svært ikke at være det for tiden«
»Med en unik blanding af genre, enestående kompositioner og unægtelig energi har norske Kvelertak siden det selvbetitlede debutalbum fra 2010 gang på gang fastslået deres navn på den internationale rock- og metalscene. Nu, 10 år efter debuten, er Kvelertak igen albumaktuelle – denne gang med deres fjerde udspil ‘Splid’, som på den ene side lyder af alt det, bandet er kendt for, men på den anden side åbner op for en masse nye facetter af deres lyd.«
Læs interviewet her.
Foto: Jonathan Vivaas Kise
Brighton-gruppen Squid: Hvis vores musik var en stueplante, ville det nok være en sommerfuglekløver
»Fjollerier og latter er der masser af plads til, og det er tydeligt, at gutterne på trods af deres komplekse og nytænkende lyd stræber mod ikke at være for selvhøjtidelige. For når Squid ikke står på scenen og leverer musik, som ifølge Arthur er »energisk, omsluttende pop-indie-punk-funk,« så er de faktisk bare en helt almindelig gruppe drengerøve, som godt kan lide at have det grineren«
Læs interviewet her.
Foto: PR
Norske Mia Berg tør godt lade en god melodi tale for sig selv: »Har man en rigtig god sang, så kan man spille den med minimal instrumentering, og den vil stadig stå utrolig stærkt«
»Nu når alle sommerens festivaler aflyst, er der mange musikere der har måtte udskyde deres koncerter. Det gælder også popkometen Mia Berg fra Norge, der ellers skulle have lagt vejen forbi SPOT Festival inden længe, havde det ikke været for coronavirus. Heldigvis nåede den talentfulde musiker at lægge vejen forbi Ideal Bar, til en koncert, der fik stor ros af vores skribent.«
Læs interviewet her.
Foto: Emma Sukalic
Noah Gundersen søger sandheden og har lagt den indre dommer på hylden: »I skabelsen af musik er det vigtigt at have frihed til at udforske«
»Musik og kunst er noget af det, der kan samle folk i en tid, hvor meget er usikkert, og det er svært at vide, hvad der er op og ned eller sandt og falsk. At søge sandheden gennem musikken er noget af det, der driver den amerikanske indie-stjerne Noah Gundersen. Det og meget andet havde vi en snak om med den succesfulde musiker.«
Læs interviewet her.
Foto: PR
Blondage er tilbage med fornyet energi: der er en større kunstnerisk frihed i at stå alene med det sidste ord
»2019 blev året, hvor Pernille Smith-Sivertsen kunne tage hul på et nyt musikalsk kapitel i sit liv. Efter to år i stilhed gav Blondage endelig lyd fra sig – denne gang i en fornyet solo-udgave – og nu er den nyudklækkede solist klar med sin første samling af sange. Vi mødte Blondage på by:Larm Festival til en snak om fremtidsplaner og ambitioner, at stå på egne ben og tilblivelsen af sin nye EP.«
Læs interviewet her.
Foto: Zille Bostinius
Det fremadstormende band Ganger: »Tilgangen var at lave nogle mega underlige ting, og så eksploderede kreativiteten bare«
»Danmark ser ud til at være vilde med Gangers helt unikke pop-lyd. Ganger vandt oven i købet tre Steppeulve for Årets Håb, Årets Sang og Årets Producer. Siden udgivelsen af debutalbummet Mørk har Ganger udviklet deres live-univers og prøvet at finde frem til deres helt eget udtryk. På trods af at de ikke har eksisteret ret længe, har bandet allerede samlet en utrolig stor mængde streams, og deres autentiske udtryk har for alvor sat sit præg på den danske musikscene.«
Læs interviewet her.
Foto: Petra Kleis
Stjerneskuddet SKAAR om sin kommende debut-EP: »Jeg vil helst ikke minimere følelser men derimod blæse det lidt op, da følelser på en måde er det fineste, vi har«
»Fire år skulle der gå, fra vi hørte SKAARs stemme for allerførste gang, til vi inden længe kan nyde hele otte sange i streg med det spirende talent. Vi mødtes med nordmanden under dette års by:Larm Festival til en snak om hendes kommende debut-EP, det at være signet på et major label og at skrive sange til film og serier. Bliv klogere på et af Nordens mest lovende nye navne her.«
Læs interviewet her.
Foto: Pernille Sandberg
Maj
KAMARA er ikke bange for at sigte højt, selvom det kræver hårdt arbejde at nå de store mål
»Udsolgte koncerter på Madison Square Garden og en plads som gæstedommer i RuPauls Dragrace er bare nogle af de målsætninger, det nye norske stjerneskud har sat sig for at nå i løbet af sin karriere. Indtil videre har hun på bare få måneder kunnet tjekke mange ting af på sin to-do liste, og mon ikke det fortsætter. KAMARA har i hvert fald sat barren højt og kører lige nu med fuld fart frem.«
Læs interviewet her.
FOTO: Jakob Østringen
Duoen WIINSTON om den kreative proces: »Det sker da, at vi til tider ikke lige rammer den, men så rammer vi bare noget andet«
»WIINSTON er blevet taget imod med kyshånd fra både ind- og udland, hvilket blandt andet har resulteret i flere millioner streams på Spotify. Vi har taget en snak med duoen om deres fremadstormende karriere, tilgangen til musikken og fremtidsplaner.«
Læs interviewet her.
Foto: Dennis Morton
Sveriges funklende pophåb Augustine: Jeg vil gøre det i mit eget tempo
»Med sine bare 23 år opblomstrede den ambitiøse sanger, sangskriver og producer Fredrik Gustafsson på den nordiske musikscene under kunstnernavnet Augustine. På grænsen mellem lo-fi soveværelsespop og produktioner af internationale kaliber har sangerens svimlende høje falset og særlige øre for catchy melodier givet et frisk indie-pust til det anerkendte popmarked i Sverige.«
Læs interviewet her.
Foto: Oskar Omne
EP-aktuelle Freja Kirk har fundet ankeret i sig selv: »Jeg tror, musikken har ligget i mig altid. Den har bare ventet på at skulle rigtigt frem«
»Jeg møder Freja Kirk på en café på Nørrebro en solrig novemberdag. Det var før, vi vidste noget om COVID-19, lockdown og aflysningen af den Lille VEGA-debut, Kirk netop skulle til at forberede. Vi fik heldigvis snakket om andet end koncerten – blandt andet om det at være LGBTQ-repræsentant i Danmark, at rive sig løs fra begyndelsen og om forhindringer ved at være kvinde.«
Læs interviewet her.
Foto: PR
Powerkvinden Yuna: »Jeg fortæller om min identitet som en asiatisk muslimsk kvinde i en branche, hvor det er svært bare at være kvinde«
»Yuna har befundet sig i musikbranchen i ti år uden at vise hud og hår. Hun har udelukkende blottet sin personlighed, autenticitet og musikalske talent. Hendes seneste album Rouge udkom sidste sommer, og nu er hun aktuel med singlen “Stay Where You Are”, der er udgivet på artistens eget pladeselskab. Rouge afspejler Yunas udvikling og de facetter af musikbranchen, hun har oplevet i løbet af sin karriere. Hun forklarer, at lyrikken på Rouge viser hendes udvikling til en moden kvinde, der endelig er afslappet omkring sin identitet, sine forhold og venskaber.«
Læs interviewet her.
Foto: Universal Music Group
Sammenhold og sparring er limen, der holder værket for Porridge Radio
»Vi mødte post-punk/popgruppen Porridge Radio til en kop kaffe i Oslo, før coronakrisen meldte sin ankomst. Her gik snakken på, hvordan man holder sammen som venner, efter musikkarrieren er blevet sparket i gang og hvilke håb og bekymringer, man har som musiker i 2020.«
Læs interviewet her.
Foto: El Hardwick
Albumaktuelle Velvet Volume vil gerne bevise, at de er meget mere end tre unge piger, der spiller fed tråd
»Det danske rockband Velvet Volume er endelig klar med deres andet album ‘Ego’s Need’. I den forbindelse har vi taget en snak med de tre søstre fra Velvet Volume, om at turde forny sig, om hårde genudgivelser og dramatiske musikvideoer.«
Læs interviewet her.
Foto: Chris Calmer
Den engelske grime-sensation Aitch: »Jeg vil ikke gøre præcis det samme som alle andre, for så bliver det ikke min egen vej«
»Den engelske rapper Aitch, der har rødder i New Moston i det nordlige Manchester, har siden sin debut taget den engelske grime-scene med storm. Han startede sin musikalske karriere som så mange andre; ved at freestyle-rappe med sine venner. Men det er siden kun gået opad for den unge grime-rapper, der nu kan skrive features som blandt andet Stormzy og Ed Sheeran og en nominering til ‘Best New Artist’ til Brit Awards 2020 på sit CV.«
Læs interviewet her.
Foto: James Barber
Juni
Emelie Hollow fortæller om store følelser gennem grandios popmusik: »Jeg vil gerne dele egne erfaringer fra mit liv, og jeg håber, at det vil kunne hjælpe andre«
»Den fremadstormende, norske sangerinde og sangskriver Emelie Hollow har på alle måder taget undertegnede med storm med sit kraftfulde popmusik. Hun udgav sin debut-EP Hear It Out Loud i 2019, hvor hun for alvor fik sat sit præg på den norske musikscene med sine personlige tekster og smukke vokalklang. Hun er derfor også på vores liste over 20 nordiske navne, vi mener, man bør holde et vågent øje med i 2020 – og den er med god grund. Vi oplevede hende nemlig spille en hæsblæsende koncert på dette års by:Larm Festival, hvor hun slog benene væk under os med sine skrøbelige tekster og helt igennem fejlfrie vokal.«
Læs interviewet her.
Foto: Jonathan Vivaas Kise
Sverre Eilertsen om at være Head of Booking på by:Larm Festival: »Når vi har tilbudt en artist at spille på den største showcase-festival i Norden, må vi også have tillid til, at de leverer«
»I forbindelse med den norske musikbranche- og showcase-festival by:Larm har vi taget en snak med deres Head of Booking, Sverre Eilertsen. Han har fortalt os lidt om, hvad denne rolle indebærer, hvordan programmet er kvalitetssikret gennem ‘talk of the town’, om at booke den næste store stjerne og meget mere. Læs med her og bliv klog på en Booking Managers opgaver og hverdag.«
Læs interviewet her.
Foto: PR
Q&A med Walthers Musikcafé i Skanderborg: »Vi fester videre på den kærlighed og det fællesskab, der kommer ud af Smukfest«
»Vi har taget en snak med Smukfests hjertebarn Walthers Musikcafé om synegien mellem festivalen og spillestedet, og hvordan de primært er drevet af en gruppe frivillige unge.«
Læs interviewet her.
Foto: PR
Australske Lime Cordiale om nyt album: Nu tør vi skubbe grænser
»De er signet på Post Malones pladeselskab, og 2020 så ud til at blive et kæmpe live-år for den australske duo Lime Cordiale, hvilket blandt andet skulle have bragt dem forbi København for første gang. Men så kom Corona. Selvom det selvfølgelig har stukket en kæp i hjulet, så afholder det dem ikke fra at udgive et nyt album, som du kan blive klogere på her.«
Læs interviewet her.
Foto: Jack Shepherd
Juli
Den amerikanske musiker Spencer. gik fra at være en SoundCloud-sensation til at blive signet på 4AD
»I et flydende spil med genrer har kunstnerens unikke og varme lydunivers på meget kort tid bredt sig ud over de amerikanske grænser. Musikkens har rødder i R&B og soul, men Spencer. strækker i disse etiketter med en eksperimenterende frihed og kreativ nysgerrighed, der cementerer ham som et af musiklandskabets mest interessante stemmer lige nu.«
Læs interviewet her.
Foto: Will Cornfield
August
Dave Bayley om Glass Animals’ mest personlige album til dato: »Jeg har samplet en masse Dr. Dre-trommelyde fra gamle båndmaskiner, som The Beatles og Beach Boys brugte«
»For omkring en måned siden blev jeg lukket ind i et zoom-møde for at tale med sangskriver og producer Dave Bayley fra det britiske band Glass Animals. Bandets lyd, fortæller han, er blevet beskrevet som »Hvis Dr. Dre var blond og boede under et palmetræ.« Deres største hit ”Gooey” har tæt på 190 millioner streams på Spotify, og bandet har 4,5 millioner lyttere på månedlig basis, men det var faktisk slet ikke musikken, som Dave Bayley havde regnet med at bruge sit liv på.«
Læs interviewet her.
Foto: Pooneh Ghana
Som den nyeste stjerne på soul-himlen holder Betty Bass hovedet koldt og hjertet varmt
»Det er soleklart, at der er en vaskeægte soul-stjerne gemt i Betty Bass. Eller gemt er måske ikke det rette ord, for Betty har med astronomisk hastighed fortryllet og overbevist os om at med sin luftige vokal, nærværende varme og naturlige skønhed er fronten på den danske soul-scene hermed erobret og indtaget. Men selvom Betty og musikken fandt hinanden – som stod det i stjernerne – er det ikke altid en dans på de tilbagelænede toner at være det nyeste skud på soul-stammen.«
Læs interviewet her.
Foto: Jens Langkjær
Danmarks nye hiphop-stjerneskud, Szim: »Jeg skal være god, fordi jeg er god, og ikke fordi jeg er kvinde«
Hun har spillet musik siden hun var lille – og går op i de mindste tekniske detaljer. Hun har været vant til at være ene pige i et univers domineret af drenge, men har altid vidst, at hun fortjener den samme respekt som det modsatte køn. Mød Szim – et af de nyeste skud på den danske hiphop-stamme.
Læs interviewet her.
Foto: Elisabeth Eibye
Eventyrlystne Josephin Bovién navigerer uden om reglerne og opfordrer os til at være mere kritiske
»Siden 2018 har Josephin Bovién været et interessant navn, der har ligget og rumsteret i den Aarhusianske undergrund. Med sin proaktive kombination af en forførende soul-vokal og de elektroniske eksperimenterende R&B-rytmer pryder hun vækstlaget. Vi har at gøre med en kunstner, som bestemt ikke er bange for at male et fedt rødt kryds over regelbogen og gå sin helt egen vej.«
Læs interviewet her.
Foto: Petra Kleis
Den nye popdreng i klassen er »jo bare en almindelig dreng fra Rønde«
På Warner Music i København møder jeg den unge popkomet RAES, der nu er signet, klar til at udleve sin drøm og lave en masse musik efter en længere ‘forspiringsperiode’ så at sige. Med sit ydmyge jyske gemyt og kække smil fortæller han, at »han jo bare er en almindelig dreng fra Rønde, der hænger ud med sine venner«. RAES – med det borgerlige navn Rasmus Lampon – er i det hele taget et roligt væsen, men har samtidig store forhåbninger og drømme til sin musikalske karriere, der startede mere eller mindre tilfældigt tilbage på sin efterskole i 2015. Her fandt han ud af, at han rent faktisk kunne synge.
Læs interviewet her.
Foto: Simone Schødts-Sørensen
Oktober
Dansk artist vandt Popstars, men lysten til at lave musik forsvandt: »Jeg følte, at jeg mistede min musikalske identitet«
»Danmark har fået en ny stjerne på pophimlen. Hun hedder IVA, og hvis du synes, hun virker bekendt, er du faktisk ikke helt ved siden af. For i 2014 vandt Linnea Dam Bendiks kanal 5-programmet Popstars, og fra den ene dag til den anden stod døren til musikbranchen åben på vid gab. Men der er en bagside af medaljen, for med titlen som vinder af Popstars fulgte et utal af forventninger, og branchen viste sig at være langt fra den forestilling, Linnea havde. Vi har taget en snak med artisten om tiden efter Popstars, om at rive sig løs fra gamle roller og begive sig ud på et nyt eventyr som et af Danmarks nyeste pophåb.«
Læs interviewet her.
Foto: Jonas Villadsen
People Club: »Vi lever i en uperfekt verden med en masse problemer, og det er vigtigt for os at belyse dette gennem musikken«
»Netop i en tid hvor der demonstreres for menneskelig rettigheder, klima og politik, rummer People Club netop disse problematikker, gennem deres sangtekster. Med deres nyeste single, som blev skrevet for flere år siden, men ikke kunne passe bedre til den nutidig verdenssituation med politibrutalitet, sexisme, og undertrykkelse. De fem medlemmer i det berlinbaserede band, har én helt klar holdning, når det kommer til at skrive og producerer musik, i en uperfekt verden. Mød People Club.«
Læs interviewet her.
Foto: Anna Wyszomierska
November
Go Go Berlin har for alvor fundet sig tilrette i deres nye lydunivers og i tilværelsen som en trio
»Go Go Berlin har floreret på den danske musikscene siden 2013, hvor de udkom med debutalbummet ‘New Gold’. Året hedder nu 2020 og med et bandmedlem fattigere har de fundet et helt nyt drive i form af en mere poppet lydside. Deres nyeste EP ‘Lyfe’ er netop kommet på gaden, og vi har i den forbindelse mødt bandet til en snak.«
Læs interviewet her.
Foto: Abjørn Christensen
This Is The Kit: Jeg vil gerne lave musik på min egen måde uden at ’please’ omverden
»For efterhånden mange år siden stiftede Kate Staples This Is The Kit med sin kæreste Jesse Vernon, der nu er gået hen og blevet hendes mand og ikke mindst far til deres fælles barn. Hun er oprindeligt fra en lille hyggelig by i England – man kan næsten se det smukke engelske landskab for sig. Det har hun imidlertid skiftet ud med storbyens charme i Paris. Men det er ikke i Paris, at det nye album er blevet til. Staples nåede nemlig lige at indspille albummet Off Off On i en hytte I Wales sammen med bandmedlemmerne Rozi Plain (bas og vokal), Jesse D. Vernon (guitar og keyboard), Jamie Whitby-Coles (trommer) og Neil Smith (guitar), inden corona for alvor meldte sin ankomst.«
Læs interviewet her.
Foto: Lebruman
December
Dansk/Islandsk popkomet gik fra at læse jura og være forlovet til at sove på sofaen i et studie – nu har han fundet lykken i musikken
»Den dansk/islandske kunstner DAVID44 levede et fint liv, læste jura og var blevet forlovet, men var ikke rigtig glad, da det indre kald indtraf – musikken. I dag er han glad for, at han turde kaste alt over bord og tage den livsomvæltende beslutning om at satse alt på en karriere i musikbranchen. Musikken blev starten på en ny begyndelse og tilværelse for den singleaktuelle singer/songwriter.«
Læs interviewet her.
Foto: Alexander Kaiser Lauritzen
EP-aktuelle Nilüfer Yanya har med sin unikke lyd ramt en helt særlig nerve på den internationale musikscene
»Starten på britiske Nilüfer Yanyas karriere tør de fleste andre musikere knapt nok drømme om. Hendes debutalbum ‘Miss Universe’ blev nemlig rost til skyerne af musikkritikere verden rundt. Men hvordan håndterer man al den succes og opmærksomhed i en branche, hvor forventninger og holdninger er en del af hverdagen? Det har vi taget en snak med artisten om i forbindelse med den spritnye EP ‘Feeling Lucky?’.«
Læs interviewet her.
Foto: Molly Daniel