fbpx

Dave Bayley om Glass Animals’ mest personlige album til dato: »Jeg har samplet en masse Dr. Dre-trommelyde fra gamle båndmaskiner, som The Beatles og Beach Boys brugte«

Foto: Pooneh Ghana

I dag udkommer det tredje og hidtil mest personlige album fra populære Glass Animals. I den forbindelse har vi taget  en snak med frontmand og sangskriver Dave Bayley om karantæne, kedsomhed og pludselig at skrive sange om én selv. 

For omkring en måned siden blev jeg lukket ind i et zoom-møde for at tale med sangskriver og producer Dave Bayley fra det britiske band Glass Animals. Bandets lyd, fortæller han, er blevet beskrevet som »Hvis Dr. Dre var blond og boede under et palmetræ.« Deres største hit ”Gooey” har tæt på 190 millioner streams på Spotify, og bandet har 4,5 millioner lyttere på månedlig basis, men det var faktisk slet ikke musikken, som Dave Bayley havde regnet med at bruge sit liv på. 

– Jeg gik på universitet, hvor jeg studerede medicin. Om natten DJ’ede jeg for at tjene lidt penge, men jeg ville altid komme tilbage ret sent og have al denne her adrenalin, så jeg slet ikke kunne sove. Jeg blev derfor oppe til virkelig sent og legede med programmet ‘Garageband’, der var med på den second-hand MacBook, jeg havde købt. 

Det var sådan debut-EP’en blev til. Denne viste han til sine tre nærmeste venner, som han har kendt fra skolen, siden han var 12 år gammel;»De sagde, at det var fedt, og at jeg skulle ligge det på Soundcloud. Og nu er vi her.«

Corona kedsomhed

De tre venner endte med at blive en del af Glass Animals. Joe Seaward på trommer, Ed Irwin-Singer på bas og Drew MacFarlan på guitar. I mange år har de været sammen om musikken og turneret, men det satte coronaen en stopper for.

Vi var i midten af vores turné i USA, og så brød virussen for alvor ud, og vi var nødt til at aflyse den (…). Siden har jeg set en af dem (vennerne, red.) fra afstand, men ellers taler vi hele tiden over zoom. Vi hænger ud hele dagen – alle dage over zoom – og det hjalp. Men det er hårdt, for jeg savner mine venner. 

Ud over savnet, talte Dave også meget om sit crew og de mennesker, som ud over bandet er med på turné, og som pludselig fik frataget deres levevej.

– Nogle har babyer og familie og ejer intet. Vi føler et stort ansvar for at finde nye jobs til dem, selvom vi ikke rigtig selv har jobs lige nu.  

Men verdenssituationen har også haft positive følger.  Ensomheden og kedsomheden har sat gang i en masse sjove ideer, finurlige collabs og spændende tanker. 

Læs også  Brimheim: Tre numre jeg hører på repeat

– Det er ikke kun musik, vi har lavet – det er alt muligt. Det er blyantdispenserer, non-chucks med Denzel Curry, lys, morgenmadsskåle, skeer – mennesker vil virkelig gerne samarbejde. Kedsomhed er virkelig vigtigt. Ærlig talt så tænker jeg, at folk skulle bruge mere tid på at kede sig. Desværre jo mere du kommer ind i branchen, desto mindre tid har man til at kede sig. Nu vil jeg gøre noget ud af at kede mig, mindst en dag om ugen. 

Ud over en afbrudt turné, har COVID-19 også haft stor betydning for promoveringen af det kommende album Dreamland, hvor der pludselig skulle tænkes i andre baner. Det har derfor handlet for bandet om at være kreativ og finde på sjove løsninger for at interagere med fans via deres hjemmeside og sociale medier, fortæller Dave:  »Der er så mange videoer over Zoom; fire bokse og fire mennesker, der spiller – det er bare så kedeligt, så vi har prøvet at lave noget anderledes«.

»Jeg tror, at mennesker lærer af at lave musik, og samtidig lærer fra deres fejl«

Deres nye album Dreamland er slutproduktet for en hel ny måde at lave musik på for Dave, der tidligere skrev ud fra andre menneskers historier og følelser. På deres album How To Be A Human Being fra 2016 handlede hvert nummer om forskellige personer, og Dave hentede inspiration i personernes liv og yndlingsretter og samplede deres yndlingsserier/film, så hver person fik deres eget soundtrack. . Men et nummer skilte sig ud på pladen, nemlig det allersidste nummer “Agnes”, som kom fra Dave selv.

Jeg havde ikke lyst til at spille det live, men resten af bandet overtalte mig. At se folks reaktioner og deres bævrende læber fik mine til at bævre, og pludselig græd jeg og var nødt til at gå tidligt fra scenen. Men hvis en personlig sang kan betyde så meget for nogle, så burde jeg jo gøre det igen.

“Agnes” og publikums reaktion blev startskuddet på den personlige plade Dreamland. Hør “Agnes” herunder:

Først blev de personlige sange dog skrevet til andre kunstnere. Det var nemmere, for så skulle Dave ikke selv synge dem – men han vidste godt, at det til slut alligevel måtte blive sådan.

– Denne her plade er virkelig personlig og handler om alle mine tidligere erindringer, hvilket gør, at lyden føles mere personlig. Min mor er faktisk fortæller på hele albummet. Hendes stemme tog jeg fra gamle hjemmevideoer. Hun bar altid rundt på et gammelt videokamera og fortalte, hvad vi lavede. Så jeg tog lyden fra dem. 

Hvor det altså tidligere var andre andres liv, Dave lavede et soundtrack til, er det denne gang hans eget. Det betyder også, at han har lånt og samplet fra kunstnere, han selv er fan af, og processen startede med, at han investerede i en masse gear fra sine inspirationskilder. 

Læs også  INTERVIEW: EP-aktuelle Nilüfer Yanya har med sin unikke lyd ramt en helt særlig nerve på den internationale musikscene

– Jeg resamplede en masse The Beatles og Beach Boys-udstyr som Dr. Dre og Timbaland måske har gjort og den anden vej rundt. Jeg har samplet en masse Dr. Dre-trommelyde fra gamle båndmaskiner, som The Beatles og Beach Boys brugte. På den måde skabte jeg en form for hybrid. 

Det mørke med det lyse

Det personlige har også gjort temaet i Dreamland mere bedrøvet og mørkere end tidligere, fortæller Dave 

– Jeg har to favoritnumre fra pladen. “Helium” er nok favoritten, men et andet nummer, der sammenfatter lydverden virkelig godt, er “Tangerine”. Det er lidt en lysere sang men med en mørkere lyrik, hvilket er pladens tema. “Helium” er fuldkommen sørgelig. Dem er der også en masse af.

Nu når verden langsomt er ved at åbne op, så håber Glass Animals at kunne få lov til at tage på en stor verdensturné med Dreamland, hvilket for dem er det fedeste ved at spille musik. Alt står klart i et lager til at blive brugt. Det er snart mange år siden, at bandet spillede i Danmark, men Dave kunne alligevel huske en masse forskellige sjove minder om landet.

Vi spillede i København, i VEGA. Det var en smuk og meget ren by. Jeg kan huske, vi fik en virkelig god is ved vandet, og at nogle gav os veganske småkager. Der var også nogle, der inviterede os på mad nede af gaden, så det hele føltes meget familiært. 

Vi håber, at Glass Animals får lov til at turnére snart, så vi kan få lov til at høre den nye plade live. Som en lille ekstra bonus, fortæller Dave mig, at der på pladen er der gemt en masse hemmelige beskeder, hvor kun nogle enkelte er blevet fundet af bandmedlemmerne, så det er bare at lytte efter. Herunder kan du lytte til “Tangerine”, der på fineste vis sammenfatter pladen.