fbpx

Noah Gundersen søger sandheden og har lagt den indre dommer på hylden: »I skabelsen af musik er det vigtigt at have frihed til at udforske«

Foto: PR

Musik og kunst er noget af det, der kan samle folk i en tid, hvor meget er usikkert, og det er svært at vide, hvad der er op og ned eller sandt og falsk. At søge sandheden gennem musikken er noget af det, der driver den amerikanske indie-stjerne Noah Gundersen. Det og meget andet havde vi en snak om med den succesfulde musiker.

I slutningen af januar mødtes jeg med singer-songwriteren fra Washington med det ellers nordiske navn Noah Gundersen. I forbindelse med udgivelsen af albummet Lover, var Noah Gundersen draget på en verdensturné. Denne tour gik forbi det københavnske spillested Hotel Cecil en mørk og kølig januaraften. Som modsvar til vinterblæsten, der rasede udenfor, var der skruet ekstra op for varmen og hyggen i det 70’er inspireret indrettet spillested og denne aften hvilede der en særlig ro over stedet. Det var en fuldt tatoveret fyr med afbleget hår, der mødte mig. Et udseende jeg normalt forbinder med helt andre musikalske genrer end den personlige og bløde indie/americana, som Noah er kendt for. Men musikeren have en rolighed over sig, eftertænksomme øjne og en afslappet stemme, som gik mere i smag med lyden man kender fra ham.

Vi slog os ned i sofaerne i backstage lokalet og havde en snak om processen i at skrive et album, og hvordan man som musiker bliver ved med at vokse som menneske.

Da Noah var omkring de otte år, begyndte han at spille klaver, og han har haft musikken som første prioritet lige siden. Han har fået alting udenom til at passe ind i hans passion for at spille, og som han selv siger, har han aldrig ville lave andet.

Jeg var fast besluttet på, at det var musikken jeg ville. Jeg havde ikke nogen backup plan, da det altid har været min drøm at lave musik. Det har krævet en masse arbejde, og jeg er taknemmelig for, hvor jeg er nu. I bund og grund, så elsker jeg at skabe kunst, og det har været min prioritet i livet.

Der har ikke været nogen slinger i valsen for den produktive musiker, der siden sin debut i 2008 har udgivet adskillige EP’er og plader. Noah fremstår som en selvsikker musiker, der ved hvad han vil og har gjort det længe.

Musikken har taget ham på en rejse gennem et væld af genrer, hvor det altid har været det personlige, det ærlige og det følelsesfulde, der har været omdrejningspunktet.

Jeg har altid skrevet om mine personlige erfaringer og prøvet at lave musik, der reflekterer mine oplevelser af at være menneske. Det startede med at være mere akustisk americana, og i årenes løb har det udviklet sig i mange forskellige retninger, hvilket hovedsageligt er for at holde mig selv på dupperne, da jeg helst ikke vil begynde at kede mig.

Netop dét at man ikke skal kede sig med musik, men blive ved med at udvikle sig som kunstner er Noah meget optaget af. Udviklingen er essentiel, og kan også ses i Noahs idoler, skelsættende kunstnere som Tom Waits, Leonard Cohen og Joni Mitchell. Udover hos disse ikoniske kunstnere henter Noah Gundersen sin inspiration mange forskellige steder fra. Dette resulterer i en broget kilde af inspiration, der ikke kun kommer fra musikkens verden, men også gennem alt hvad han nogensinde har set og læst. Det er dermed en abstrakt inspiration, som Noah hiver frem for at producere musik.

Friheden gør skabelsen af et album levende

Den folkede americana-lyd, som startede musikerens liv som indie-stjerne bliver serveret i fineste form på Noah’s seneste album Lover, som udkom i januar. Pladen indeholder numre der skaber associationer til hans tidligere produktioner, men på en stor del af dem bliver den genkendelige lyd krydret med elektroniske flader og rockede trommer. Selv siger Noah om albummet:

– Det er en plade om en tid i mit liv og om at finde tilfredsstillelse i kærlighed og forhold. Om at være tilpas i mig selv og i kærligheden.

På albummet bliver man som lytter taget gennem en rejse, der strækker sig fra det helt sårbare og minimalistiske til det elektroniske og storslåede. At udpege ét nummer, som Noah er særligt glad for, var en udfordring. Han er glad for dem alle, og forklarer at hvert nummer har sin egen karakter og betydning for ham. Brudstykkerne har hver deres fortælling, men vejen til det færdige og helstøbte album var ikke altid let.

– Albummet var en proces, der varede to år. Det indebar perioder, hvor jeg var frustreret, og perioder hvor jeg var tilfreds. Det er en lang rejse, når man tager sine følelser og forsøger at oversætte dem til kunst og få det et sted hen, hvor jeg er tilfreds med resultatet. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil blive helt tilfreds med resultatet, men det er min stræben efter det, der holder mig igang.


Noah beskrev i forbindelse med tilblivelsen af det seneste album, at der var øjeblikke, hvor det handlede om at være i sine følelser og skabe, men også perioder med refleksion og redigering. Denne vekselvirkning er en frustrerende og vidunderlig vej mod målet om at komme så tæt på sandheden som muligt, hvor præmien er at stå med et færdigt album i hånden.

– Processen i at lave et album kræver en masse tålmodighed og intuition. Det er frustrerende i øjeblikke uden inspiration, men så må man fortsætte til, det er færdigt.

Lover-albummet har Noah Gundersen arbejdet sammen med sin gode ven og producer Andy D Park. Oplevelsen af at producere med en ven var en stor succes. Det var blandt andet på grund af det kreative og frie miljø, de to musikere fik skabt sammen. I deres samarbejde var der ikke noget, der hed dårlige ideer, og der blev skabt et eksperimenterende rum, hvor alt skulle prøves af. Her var der noget, der virkede, og noget der ikke gjorde. Men det vigtigste var at stole på hinanden og på hinandens perspektiver og kreative mentaliteter. Dette legende og frie rum beskriver Noah som en af de vigtigste forudsætninger for at skabe musik:

– I kunst er det vigtigt at have frihed til at udforske. Jeg kender det fra mig selv; så snart jeg tænker for meget og bliver for bevidst, vil jeg fare vild i, hvad jeg laver. 


Efter en tænkepause tilføjer Noah:

– Der skal være et flow i processen. Det flow må man ikke lade sin indre dommer afbryde. Det er vigtigt for mig at have nogen, som jeg kan blive sammen med i øjeblikket, hvor ingen dømmer sig selv eller hinanden. Sådan et miljø tillader én at lave det, man virkelig har lyst til. Det er der, hvor det virkelig ærlige kan blomstre op.

Til sidst røber Noah, at det højst sandsynligt ikke er sidste gange han samarbejder med sin gode ven. En af de sange makkerparret har produceret er det mere elektroniske titelnummer “Lover”:

Kunst fra et sårbart sted

Noah Gundersen har altid vidst, hvad han ville, og hvad hans ambitioner med musikken var. Lige siden han begyndte at skrive sange, har musikken været en måde, at kommunikere de ting han ellers ikke havde ord for. Det har dannet grundlag for de meget personlige sange, der hovedsageligt udspringer fra musikerens egen situation. Noah beskriver den musik han er forbundet med og forklarer, hvorfor det er vigtigt, at det er personligt på følgende måde:

Den kunst jeg er forbundet til, er den som kommer fra et sårbart sted. Det behøver ikke være udleverende, men jeg tror, at alle mennesker har en sandt/falsk-detektor, og kan sige om noget er ærligt. Derfor er det at være sårbar en stor del af hele processen.

Til det tilføjer Noah i et roligt toneleje.

– Hele meningen med kunst er at kommunikere dele ud af de oplevelser, der hører med til at være menneske, på en sandfærdig måde.

Selv om musikeren bruger sig selv og kommunikerer alle sine følelser ud til et publikum, lader han sig ikke påvirke af, hvad modtagerne måtte mene om hans musik. For Noah tæller det mere at have sig selv med i projektet, end at lytterne kan genkende sig selv i teksterne. Musikerens produktioner er først og fremmest til ham selv, så han tænker sjældent på, hvordan publikum vil modtage det. Dog mener Noah alligevel, at der er noget givende ved at spille live.

– Der er noget rart ved den udveksling af energi, der kan være blandt mennesker, når man er i et rum sammen, og oplever det samme og deler følelser.

På scenen ses Noah alene med et akustisk set-up bestående af guitar og klaver. Her invitere han publikum med ind i sit personlige univers, der er fyldt med sårbarhed.

Uden facit og med kurs mod konstant udvikling

Noah Gundersen er den ældste i en stor søskendeflok. Udover at være meget musikalske, var familien også religiøse, hvilket har præget Noahs opvækst. Den religiøse side har Noah lagt fra sig, og det er ikke noget, han beskæftiger sig med i sit musikalske virke. Men selvom hans religiøse baggrund ikke har en direkte forbindelse til hans musik, så beskriver Noah, at det underbevidst har haft en betydning for hans måde at anskue verden på gennem hans musik:

Jeg tror på, at der er noget sandt i verdenen, selvom jeg ikke direkte er troende. Jeg tror på, at der er sandhed i de oplevelser, vi mennesker har, og at vi alle har opbygget en personlig form for sandhed. Jeg har gennem de sidste 30 år opbygget min egen sandhed gennem mine erfaringer, hvilket er det, jeg forsøger at kommunikere gennem min musik.

Musik og religion er for Noah to vidt forskellige ting og kan ikke umiddelbart sammenlignes. Ud fra de oplevelser Noah har haft med religion i sin opvækst, mener han, at religion kan give en form for svar, hvilket kan få mennesker til at føle sig trygge. Noah fortæller mig, at det netop er det, der adskiller religion fra musik

– Kunst behøver ikke at få en til at føle sig sikker. Kunst skal skræmme, trøste, få én til at føle sig ked af det og få én til at føle sig glad.

Uden religion til at give et facit er Noah frit stillet til selv at søge sandheden. I denne søgen efter sandheden bruger Noah sin musik til at blive ved med at vokse og udvikle sig.

Det er vigtigt for Noah Gundersen at blive ved med at udvikle sig som musiker – og som menneske. Det sørger kunstneren for ved at udvide sin selvbevidsthed, med blandt andet terapi, meditation og psykedeliske stoffer. Det er essentielt at blive ved med at være nysgerrig og opmærksom.

Denne udviklingsrejse vil musikeren tage med i sine kommende planer. Noah røber for mig, at hans næste skridt er at lave endnu en plade. En plade, som den produktive kunstner allerede er startet på. Det er altså ikke i hans interesse at stoppe op – han skal hurtigt videre i det næste projekt. For som Noah beskrev vil han altid lave plader og skrive sange.

Siden min snak med den rolige singersongwriter er et udvalg af sangene på Lover udkommet som akustiske versioner. Her får hans sprøde vokal rigtig lov til at skære igennem og skabe magien. Numrene er pillet helt ind til benet i ekstra sårbare udgaver, der modsætningsvis står stærkere end aldrig før. Disse numre giver lidt den samme følelse af nærvær, som jeg sammen med publikummet på det tætpakket Hotel Cecil oplevede, efter jeg havde sagt farvel til Noah Gundersen, og han trådte op på scenen for at spille sin koncert.

Selvom man ifølge Noah Gundersen ikke kan sammenligne musik med religion, kunne jeg ikke lade være med at føle en form for saglige stemning, som var vi alle trådt ind i en kirke da hans kraftfulde melodiske stemme tryllebandt hele koncertsalen. Tilbage står jeg med et billede af en ambitiøs og selvsikker musiker med evne til at skabe en varme, som holder vinterkulden ude og varer helt til foråret, der endelig har fået sit tag i landet.