fbpx

INTERVIEW: Med benene plantet solidt i jorden, men med hjertet på spil, fortæller Áslaug om rejsen mod sin debut-EP

Foto: PR

I dag udkommer den spirende kunstner Áslaugs selvbetitlede debut-EP Áslaug. I den forbindelse tog vi en snak med hende, lidt om at være islændinge i Holland, om den kunstneriske forberedelse af EP’en, om drømme og håb, og så også en smule om serien Sex and the City. 

Da jeg ringer til den islandske sanger Áslaug, der er bosiddende i Holland, er det en moden behagelig stemme, som hilser mig. Vi synes begge at, det er lidt svært med interviews over telefonen, men jeg opdager hurtigt, at vi har mange ting tilfælles – blandt andet har vi begge tre søskende, er begge i høj grad overtænkere og har et hjerteligt, ambivalent forhold til serien Sex and the City.

Som mange andre sangerere, har Áslaug næsten altid vidst, at hun ville leve af at synge. Hun fortæller, hvordan hendes 13 år ældre søster, som i dag er sanger, var katalysator for hendes drøm om, at leve af at spille musik.

– Jeg husker tydeligt, da hun boede med os her i Holland. Hun var 17-18 år,jeg var 4-5 år gammel, og hun sang altid rundt i huset. Jeg så virkelig op til hende, og jeg ville bare alt det samme som hende. Så allerede dengang var det eneste jeg ville, at synge, fordi hun sang. Og fra første gang det gik op for mig, at man kunne leve af at synge, tænkte jeg, at det var det jeg skulle.

Den allerede tidlige drøm, om at være musiker, blev for alvor realiseret i sommeren 2019, da hun slap sin debutsingle “Take From Me”. Det er tydeligt på den flotte debut, at det er teksterne og vokalerne der er omdrejningspunktet i hendes musik, der med knitrende korarrangementer kommer helt under huden på den lyttende.

En fod i hver sin lejre 

Musikken har som sagt altid ligget i familien, men på mange måder også i blodet, eller i hvert fald i hendes kultur, fortæller Áslaug. For selvom hun er bosat og har sin karriere i Holland, er begge hendes forældre islændinge, og næsten hele familien bor i Island.

– Jeg har aldrig rigtig kendt til den islandske pop-kultur, så derfor har det ikke været en inspiration. Men musik er super integreret i den islandske kultur, og har dermed inspireret mig.

Selvom Áslaug selv beskriver sig som privilegeret i forhold til sine rødder, har det at være islændinge i Holland haft indflydelse på hende, og den måde hun har anset sig selv. 

– Når jeg er i Island, så kigger folk på mig, som om jeg er udlændinge. Og når jeg introducerer mig selv i Holland og siger: “Hej mit navn er Áslaug”, så er det altid en svær samtale, der følger. Folk kigger anderledes på én, og det har udløst en form for individualisme i mig. Jeg har aldrig været bange for, at gøre ting på en anderledes måde, end det der var forventet af mig.

Men er der et sted, hvor hun faktisk følte sig hjemme, så var det i København, hvor musikeren boede en kort periode, da hun studerede et halvt år. 

– Jeg ville flytte dertil med det samme, hvis jeg ikke havde min karriere her. Jeg  får helt gåsehud af at sige det, men den danske kultur er den helt rette blanding for mig af Island og Holland. 

Men musikken har ikke altid været en dans på roser. I Áslaugs drøm og på mange måder lidt naive forventning om at gøre musikken til sin levevej, blev hun ramt af virkelighedens hårde musikbranche. Der var ingen, der ventede på netop hende på den anden side af skolen, og det skulle ikke gå helt ligeså nemt, som hun havde tænkt.

– Man vælger, hvad man vil lave, og jeg har altid vidst, at jeg ville være sanger, og jeg var på en måde fanget i den uvidenhed i mine yngre år, at folk måske ville være ligeglade. Jeg opdagede at ingen bankede på min dør og sagde: Hej, vi fandt dig! Cool, lad os komme afsted og udgive din musik. Det var ret svært, da jeg opdagede, at ingen ventede på min musik, og jeg virkelig var nødt til at gøre det selv. Og det var noget, jeg kæmpede med i processen. At finde de rigtige mennesker til at hjælpe én, og selv hvis man blev afvist, så bare  blive ved.

Áslaug blev heldigvis ved, hvilket gav den 26-årige sanger nogle fantastiske øjeblikke, også live. I Holland kan man tilmelde sig et program, der gør det muligt at komme på tour rundt omkring i landet. Her tilmeldte Áslaug sig og sit band, og blev ud af over 1000 ansøgere valgt sammen med 150 andre, til at turnere rundt i Holland.

– Vi fik virkelig noget øvelse ud af det, og vi blev modtaget rigtig godt her i Holland, hvilket var virkelig dejligt. Der er stadig 150 bands, der turnerer, men der er kun 6-7, der bliver fremhævet, og heldigvis var vi ét af dem, der blev det.

Selvom Áslaug spillede en masse koncerter i den periode, var det med nervøsitet og et ønske om at præstere, der gjorde det svært at nyde. Det blev heldigvis lavet om, da de spillede på branchefestivalen Eurosonic i Holland i januar måned.

– Det var fantastisk. Jeg var backstage, mens mit band allerede var på scenen, og jeg var ved at blive annonceret. Her sagde jeg til mig selv: Áslaug, du er nødt til at nyde dette, du har gjort det så godt, og det er din gave, at du får lov til, at spille denne koncert – så nyd den! Og det gjorde faktisk. Jeg var helt høj på adrenalin og energi hele tre dage efter.

Den lange vej mod EP’en

Áslaug ved, hvad hun kan lide, eller i hvert fald hvad hun IKKE kan lide. Bare fordi en kunstner har lavet ét godt nummer, betyder det ikke at resten af albummet er godt, eller at kunstneren kun laver gode ting. Áslaug har sine favoritter, men hun bliver aldrig en superfan, der ubetinget elsker alt én kunstner laver. Det samme gælder for genre – hun er glad for en masse forskellig musik, og det de har tilfælles er, at de har en ørehængende kvalitet og en genkendelighed. Noget som også er tilfældet i hendes egen sangskrivning.

– Jeg prøver altid, at finde den nostalgiske følelse, der giver én den mavefornemmelse, hvor man virkelig tænker, at det er en cool sang. Det er svært, for det er jo forskelligt for rigtig mange mennesker. Men når jeg får det fra mine egne sange, så ved jeg, at jeg er på den rigtige vej.

Og den vej føler Áslaug i hvert fald, at hun har fundet på sin debut-EP, som jo er dét, det hele handler om. Den selvbetitlede EP indeholder fire numre, som faktisk har været færdig i længere tid. Men at forberede sig på, at lave en EP tog flere år.

– Den blev skrevet i starten af 2018, og så indspillet i slutningen af samme år, så det var faktisk en hurtig proces – et halvt år. Men jeg brugte flere år inden da, på at forberede mig til det. Jeg skrev en masse sange, og en masse lortesange, lavede demoer, arbejdede med forskellige producere og prøvede at få en fod indenfor i branchen og møde mennesker. Og så pludselig havde jeg skrevet den første sang “Take From Me” fra EP’en, og jeg tænkte; ja, den er hjemme, nu skal jeg skrive sange til min debut-EP og den skal udgives.

Det endte så med de fire numre, som i bund og grund handler om hele musikerens liv og de betydningsfulde relationer hun har haft, som igennem de enkelte sange udfoldes i mange forskellige stemninger og fortæller historierne fra fire forskellige vinkler.   

– De fortæller fire individuelle historier. Så de er både i forhold til emne forskellige, men også i forhold til musikken, kan jeg virkelig høre en forskel mellem dem. Men i hver sang søger jeg altid efter en form fra ‘catchiness’.

Tilbage i efteråret var Áslaug vores Ugens Upcoming, og vi fik skrabet lidt til overfladen af den dygtige sanger. Der kom hun med det overraskende svar, at hvis hendes musik var en drink ville det være »Cosmopolitan, fordi Sex and the City inspirerer mig på daglig basis haha!« Det var jeg simpelthen nødt til, at få hende til at uddybe.

– Jeg var faktisk i gang med at binge Sex and the City, og jeg, ligesom en masse andre kvinder, finder det sjovt og fornøjeligt. Det indeholder mange negative ting også, men den måde de er så uafhængige i en storby, og den måde de ser på kærlighed, forhold og livet, føler jeg er ret inspirerende.

Til EP’en har Áslaug lavet en kortfilm – en drøm hun i flere år har haft i forhold til sin musik, men hverken havde de rigtige kontakter til eller – hvad hun selv mener – de rigtige evner. Men her der tilsmilede heldet hende, og pludselig var det ikke Áslaug, der skulle tage kontakt, men i stedet hende der blev kontaktet.

– En dag, havde en af mine venners mand, som faktisk er en illustrator, hørt min musik og sendte mig en besked, hvor der stod: »Áslaug, jeg elsker virkelig din musik, og jeg har så mange levende idéer, kan vi måske drikke kaffe, for jeg vil virkelig gerne arbejde med dig« Og så besluttede vi os at lave denne film. Vi ville virkelig gerne have den til at være en oversættelse af sangene – den var nødt til, at fortælle den samme slags historie og give musikken et ekstra lag.

Med al den energi der er blevet brugt, både i forhold til filmen, men også selve EP’en så bliver mit sidste spørgsmål til den spirende kunstner, hvad drømmen er i for udgivelsen. 

– Jeg håber selvfølgelig, at den kommer til at klare sig godt, men hvad betyder det at klare sig godt? Er det streams eller at den bliver spillet i andre lande? Jeg ved det virkelig ikke. Men lige nu er det ret lang tid siden, at jeg blev færdig med den. Den har ligget i lang tid, så jeg vil virkelig bare have den udgivet, og jeg vil gerne have, at folk lytter til sangene. Jeg håber folk kan lide dem. Jeg har ligesom blottet mit hjerte, så jeg håber ikke folk vil knuse det. 

Áslaug er en moden kunstner, med ben i næsen og benene solidt plantet i jorden, men samtidig med et åbent og sårbart sind, som nok skal få den unge musiker langt. At kæmpe for sin drøm, var der nok mange af os, der kunne lære noget af, men vi er glade for, at Áslaug er en af dem, der blev ved, og vi glæder os til, både at høre de nye numre, og se den kortfilm, hun har skabt. 

Tags:
,