fbpx

Nordens nye popkomet Hedda Mae er klar til at indtage verden: »Jeg har ikke lyst til at sætte nogle grænser«

Foto: Øystein Grutle Haara

Farverig, energisk og et hint af Spice Girl-nostalgi kan nemt beskrive Norges nye stjerneskud Hedda Mae, men der er meget mere attitude bag de akrobatiske pop-ørehængere, som hun nu er klar til at slippe ud i verden. 

Der ingen tvivl om, at den norske musikscene udklækker det ene lovende talent efter det andet, og særligt østkystens regnby Bergen har budt på en del i løbet af de sidste par år – og det er slet ikke slut endnu. I starten af 2020 var det nemlig tid til at introducere den spirende musiker Hedda Mae. I en blid pastelfarvet indpakning og på selveste Valentines dag slap hun sin debutsingle – men det var dog langt fra en sukkersød besked, vi blev præsenteret for. Det er både tydeligt i nummerets kække instrumentering af funkguitar, en ‘bouncy’ basfigur, de gennemslagskraftige korsvar og dertil tekstlinjer som;

So you step on anyone that gets in your way // No doubt about it, no doubt about it // Acting like you’re everything // The world’s been waiting for. 

Den bare 21-årige Hedda Aalvik Grønhaug ramte den norske musikscene med 100 kilometer i timen og et skarpt, uforglemmeligt budskab om ‘Karma’s a bitch’. Små to uger efter sin udgivelse af debuten “Pride Goes Before A Fall” møder jeg den charmerende nordmand på en café i Oslos gader, inden hun skal spille sin anden koncert på showcase- og branchefestivalen by:Larm. Den konfronterende attitude, som hun viser i musikvideoen, er dog langt fra det sangeren udstråler, når hun fortæller, hvor spændt hun har været op til disse shows. Indtil videre har hun spillet på de norske festivaler Vill Vill Vest i hjembyen og showcase-festivalen Trondheim Calling, og selvom det har været nervepirrende, er der endnu mere på spil på by:Larm.

Det har været hyggeligt, fordi der er kommet mange til koncerterne, og folk har danset, hvilket altid er så fedt at se. Jeg var nemlig ret nervøs, fordi folk ikke havde en fornemmelse af mig som artist, da jeg ikke havde udgivet noget. Men jeg bliver næsten lidt ekstra nervøs nu – for det, som var dejligt med Vill Vill Vest og Trondheim Calling, var, at der ikke var så mange forventninger, fordi folk ikke vidste, hvad de skulle til at høre. Og så kan du jo overraske folk. Men nu ved folk lidt, hvad projektet går ud på, og så vil man altid indfri folks forventninger og gerne også mere end det. Jeg er virkelig spændt for i aften, for der er endnu flere folk, som har forventninger til mig på den her festival.

Skrækscenariet med stive branchefolk i jakkesæt, armene over kors og svage hovednik var dog langt fra det publikum, Mae mødte på by:Larm. Hun viste hurtigt hvorfor hun var én af de kunstner, der var mest hypet, og fik med en overbevisende og sprudlende energi sat gang i dansefødderne hos de fleste. Gennem de sidste måneder har kunstneren da også fået en meget positiv modtagelse i hjemlandet, men Mae har i den grad også måtte arbejde hårdt mange år forinden for at få denne mulighed.

Den fødte performer  

Interessen for musikken begyndte i en tidlig alder hos Hedda Mae og har altid fyldt meget i hele hendes familie, men det var først på sit 17. år, at hun gennem sin lærer Myrna Braza begyndte at skrive sine egne sange og opsøge musikken som en seriøs karriere. Performer-genet har dog altid været naturligt for Mae. Siden musikeren var helt ung, har hun været opsøgende og ville vise folk, hvad hun kunne – men som de flest blev teenageårene en tid, hvor alt blev lige en tak mere akavet og pinligt. Selvtilliden fik dog et skub i den rigtige retning, da hun kom med i musik-initiativet Lipstick Music – et kulturtilbud for unge piger i Fana (et område af Bergen), hvor mentorer sætter forskellige piger sammen i bands for at øve sange og optræde med dem. Mae fandt herigennem trygheden i at optræde, og det fik hende igen til at søge musikken, da hun i sit sabbatår begyndte på højskole og kom med i et band. Det var også her, at de spæde skridt blev taget i rejsen med Hedda Mae-projektet.

– Jeg sendte nogle demoer rundt for længe siden, da jeg var 17, og så fik jeg kontakt med Geir Luedy [red. Manager hos MADE Management], som hjalp mig lidt i starten. Og så skete der ikke så meget mere. Men imens jeg gik på højskole, lavede jeg også nogle demoer, der dog er ret anderledes end det, der udkommer nu, men det sendte jeg rundt. Så fik jeg kontakt med min nuværende manager Ruben [red. Ruben Nesse fra Maes nuværende pladeselskab Brilliance] , og så blev jeg sendt til Oslo for at deltage i nogle studiesessions.

Hedda Mae fik hurtigt startet et godt samarbejde op med Ruben men havde også stadig kontakt med manageren Geir. De har nu begge været en del af hendes team gennem 1,5 år. I den tid har sangeren arbejdet intenst med sin musik og har fået et fast musikalsk samarbejde med producer og sangskriver Benjamin Giørtz.

– Han er blevet ret involveret i projektet, og det er jeg virkelig taknemmelig for. Han er et musikalsk geni. Det er helt latterligt, hvor dygtig han er. Vi begyndte at arbejde sammen allerede anden gang, jeg blev sendt til Oslo. Så klikkede det bare med det samme, og siden da har vi arbejdet meget tæt sammen og skrevet alle sangene i Hedda Mae-projektet sammen. Han er på den måde en slags fast producer og sangskriver. Det fungerer virkelig godt, og vi har sammen fundet en vej, vi synes giver mening at gå.

Når de to kompagnoner er i studiet, er det oftest en jam, der går igang, hvor akkorder og topline-melodien kommer på plads som rygraden i nummeret – og herefter nørdes der i produktionslag og bliver tryllet lækre detaljer frem, som man også kan blive ved med at lede efter på debutnummeret. Alt fra den gennemgående pitchede fløjtemelodi, de snigende percussionroller og de mange små, men uundværlige guitar og synthsvar er med til at bygge nummeret op og konstant holde lytteren i ørene – men de mange figurer vidner også om et helt særligt fokus på bandkonstellationen. Der er noget retro over lyden, som Mae også bekræfter, når hun nævner inspirationskilder som Bruno Mars og Anderson .Paak, der lige så henter elementer fra 70’erne og 80’ernes funk. Men sangeren nævner i samme omgang også nyere popkunstnere som svenske Zara Larsson og Tove Styrke – og som hun efterfølgende påpeger, er det vigtigt for hende at kunne lege, være nysgerrig og ikke begrænse sig selv i hverken genre eller bestemte musik-æraer.

– Jeg har lyst til at holde alle døre åbne. Jeg synes, de er cool de artister, som kan udgive en slags 70’er ballade og så en rocksang efterfølgende. Man kan gøre, hvad man vil, og så tænker lytterne stadig, at det er den samme artist. Man kan pludselig lave et gospel-album som Kanye West – efter min mening er det nogle seje artister, som tør det. Jeg har ikke lyst til at sætte nogle grænser, det er lidt mit motto. Det er vigtigt for mig at kunne eksperimentere så meget som muligt, og så er det jo bare det, som er fedt, vi ender med – eller det vi føler, er fedt, griner Mae.

En jordnær kunstner på vej mod stjernerne

Selvom Hedda Mae næsten kommer ud af det blå, fik vi alligevel nogle små sneak-peaks på hele projektet allerede i september måned, hvor sangeren slap sin første vlog. En samling af øjeblikke fra både studiet, øveren og de mange andre ting, der følger med udenom musikken – som photoshoots og produktion af en musikvideo. En hverdag, der i den grad er dokumenteret med masser af humor – ikke mindst på grund af Maes helt særlige klipning.

– Jeg føler selv, at jeg får et meget tættere forhold til artister, som åbner sig lidt op og viser lidt mere end bare facaden. Jeg føler, man slipper lidt mere, når man også gør lidt grin med sig selv.

Sangeren forklarer også, at det nok bliver rart i fremtiden at kunne se tilbage på, hvordan det hele startede, og så var det jo også en god måde at invitere folk ind i projektet, inden den første single overhovedet var udgivet. Selvom det ikke faldt Mae helt naturlig og egentlig var hendes managements idé at lave nogle ‘behind-the-scenes’-videoer, så er vlog-formatet langsomt vokset på hende.

– Det var ikke mit forslag, for jeg er ret dårlig på de sociale medier egentlig. Jeg hader at tage billeder af ting, og kan bedst lide at være i nuet og lægge min mobil væk det meste af tiden. Men jeg ved jo også godt, at det er en måde at eksponere sig på, så folk kan få et forhold til dig som artist. Og nu er det vokset lidt på mig.

Mae fortæller herefter, at noget af det vigtigste for hende i hele processen er, at have sig selv med, og derfor involverer hun sig også meget på den strategiske og dertil lavpraktiske plan af sin karriere – alt fra at vælge hvilket nummer, der skulle være debutsinglen til at male rekvisitter til sin musikvideo. 

– Det er meget vigtigt for mig at være inkluderet i hele processen, og jeg blander mig rigtig meget – sikkert på godt og ondt, men jeg synes, det er vigtigt, at jeg føler, at jeg kan stå 100 procent inde for det, som kommer ud. Så i forhold til mine vlogs var det et kompromis, hvor jeg sagde, at hvis vi skal gøre det, skal det være på min måde. 

Allerede nu er Hedda Mae godt på vej mod stjernerne, og hun ser ikke ud til at sænke farten. Med de mange sange i banken får hun også lovet mig, at der kommer mere musik ud her i foråret. Derefter er planen selvfølgelig endnu flere koncerter i hjemland, men derudover er sangeren heller ikke bange for at drømme om et gennembrud i udlandet. Og med den medvind, hun allerede har modtaget, er der heller ikke nogen grund til at tænke anderledes. Hedda Mae er klar til erobre hele verden med sin energiske og farverige pop, og vi glæder os bare til at følge med på sidelinjen.