fbpx

Kvelertak kommenterer på verdens splid: »Vi forsøger virkelig ikke at være et politisk band, men det er svært ikke at være det for tiden«

Foto: Jonathan Vivaas Kise

Med en unik blanding af genre, enestående kompositioner og unægtelig energi har norske Kvelertak siden det selvbetitlede debutalbum fra 2010 gang på gang fastslået deres navn på den internationale rock- og metalscene. Nu, 10 år efter debuten, er Kvelertak igen albumaktuelle – denne gang med deres fjerde udspil ‘Splid’, som på den ene side lyder af alt det, bandet er kendt for, men på den anden side åbner op for en masse nye facetter af deres lyd. 

Man har i de sidste par år kunnet opleve Kvelertak varme op for giganter som Metallica, Mastodon og Ghost, så det er ikke nogen hemmelighed, at det seks mand store orkester fra Norge er nået langt med deres musik. Men de sidste par år har også budt på en del forandring og uvished for bandet. Før deres koncert i Amager Bio tilbage i slutningen af februar tog jeg derfor en snak med guitarist Maciek Ofstad om gruppens udvikling, deres nye album Splid og bandets politiske stemme.

Det nye kapitel

Det er fire år siden, at Kvelertak udgav deres forrige album Nattesferd, og i de fire år er der sket meget i bandet – internt såvel som eksternt. Kvelertak har blandt andet taget afsked med de to medlemmer Erlend Hjelvik og Kjetil Gjermundrød, der siden bandets spæde begyndelse henholdsvis har ageret som forsanger og trommeslager. Selvom dette selvfølgelig var et hårdt slag for gruppen, blev de resterende medlemmer hurtigt enige om, at de ikke var færdige med at spille musik. De to tomme poster blev derfor hurtigt erstattet af Ivar Nikolaisen på vokal og Hårvard Takle Ohr på trommer, som Maciek forklarer:

– Da vi tog afsked med Erlend og Kjetil, var de begge ret trætte af at turnere med bandet – de ville andre ting, hvilket er helt i orden. Men nu er vi seks mennesker, der alle sammen har lyst til at spille musik og være et band. Ivar og Hårvard har tilføjet en helt ny energi til gruppen, som inspirerer os meget. Vi har jo efterhånden været et band i 11 år og havde derfor opbygget vores egen måde at gøre tingene på, som i bund og grund nok var forældet og ikke særlig effektiv – vi var gode til at udskyde ting og slappe af. Men så kom Hårvard og Ivar og sagde »Okay, let’s fucking go!« og det fik hele bandet til at skifte gear. Vi er et meget bedre sted nu, end vi var førhen.

Maciek Ofstad forklarer samtidig, hvordan de nye sange og det nye album har været med til at smelte bandet sammen til en ny fælles organisme, der fungerer ligevægtigt:

– Det føles godt endelig at have nyt materiale med de nye medlemmer i bandet. Jeg tror lidt, at Ivar følte sig som en karaokemaskine sidste år, da han sang alle vores gamle sange. Men nu har han rent faktisk noget, han selv har skrevet, og som vi alle har arbejdet på, hvilket gør, at alle føler et vis ejerskab over musikken. Derudover er det også bare sjovt at spille de nye sange live.

Men det er ikke kun udskiftningen i bandets besætning, der har ændret sig, siden vi hørte fra Kvelertak sidst. Medlemmerne er selvfølgelig blevet ældre og har langsomt udviklet deres lyd, og måden hvorpå de skaber musikken:

– Vi er blevet ældre og forhåbentligt klogere! I dag bruger vi meget mere tid i øvelokalet, end vi gjorde førhen, hvor vi jammer os frem til nye ting. Førhen var det vores hovedsangskriver BJ (Bjarte Lund Rolland), der kom med en sang, og fortalte hvordan sangen skulle lyde. Denne process er stadig en stor del af bandet, men i dag er der også plads til, at man kan sige »Hey, jeg har et riff« eller »Lad os lige prøve at jamme.« Derfor tager det også nogle gange to dage at lave en sang og andre gange to måneder. 

Men selvom måden hvorpå Kvelertak skriver musikken har udviklet sig, er tilgangen til musikken den samme som ved bandets begyndelse, fortæller Maciek:

– Musikalsk har vi ændret os en smule, men tilgangen til det har altid været den samme. Det er et kliché svar, men vi laver kun den musik, vi selv har lyst til at spille, og hvis folk kan resonere med det, er det selvfølgelig bare fedt. Helt i starten vidste vi selvfølgelig ikke, at vi var igang med at lave en Kvelertak-lyd – der ville vi bare skrive fucking banging riffs. Men tingene er så småt faldet på plads. Alle i bandet kender nu deres plads rent musikalsk, og vi arbejder meget bedre sammen end før, eftersom vi alle er enige om, hvad bandet forsøger at skabe.

Grundet denne udvikling i bandet har Kvelertak med det nye album påbegyndt, hvad de kalder for et nyt kapitel. Jeg spurgte derfor ind til, hvad dette nye kapitel betyder for Maciek selv, og hvordan han oplever bandet i dag.

– Det spændende ved det nye kapitel er, at vi ikke rigtig ved, hvor vi er på vej hen. Vi er meget stolte over det nye album. Jeg synes personligt, at det er det bedste, vi har lavet, og jeg tror, det nye kapitel betyder, at vi er revitaliseret internt i bandet. Vi er heller ikke bange for at prøve nye ting af. I Kvelertak har vi for eksempel aldrig rigtig sunget før, men nu når vi har fået Ivar på vokal, som faktisk er i stand til og har lyst til at synge, og vi har dermed fået et ekstra instrument med i bandet, hvilket også har betydet, at lyrikken på det nye album har haft stor indflydelse på sangskrivningsprocessen – noget den ikke rigtig havde før. 

Og det viser sig også, da vi dykker længere ned i snakken omkring albummet, at lyrikken og tematikken bag albumtitlen har haft stor indflydelse på selve bandet og processen.  

»Verden går amok, og det her er på en måde vores angreb imod dette, vores version af det«

– Jeg synes, at ‘Splid’ er en rigtig god albumtitel, der beskriver alle de forandringer, vi har haft i bandet – men også alle de personlige forandringer, vi hver især har gennemgået. Det repræsenterer noget forskelligt for os alle sammen.

Jeg spurgte derfor ind til, hvad Splid betyder for Maciek:

– Jeg kan kun snakke for mig selv, men jeg føler, at vi forsøgte at skabe et album, der reflekterer over, hvor verden er på vej hen. Vi forsøger virkelig ikke at være et politisk band, men det er svært ikke at være det for tiden. Verden går amok, og det her er på en måde vores angreb imod dette, vores version af det – det er en form for katarsis. Splid skaber et godt grundlag for et album – et grundlag, hvor vi alle hver især kan medbringe vores egen kærlighed og had.

For Maciek selv kan spørgsmålet om splid ses i mange af de ting, bandet selv foretager sig – fra det store billede helt ned til det at købe en ny elektrisk guitar. 

– På det nye album er der for eksempel den her sang “Necrosoft”, hvor teksten omhandler mange af de problemstillinger, vi støder på som band, når vi er på turné. For eksempel bliver du nødt til at vælge, om du vil redde skoven og dens træer eller købe en ny elektrisk guitar – det er splid for mig. Det er også lidt dumt, for albummet besidder jo alle de her kritiske kommentarer til samfundet, men alligevel kører vi jo rundt i en forurenende bandbus, og bruger en masse elektricitet når vi spiller – men hvad fanden skal vi gøre? Så længe vi er bevidste omkring det og måske er i stand til at gøre andre bevidste omkring det, kan vi ikke rigtig gøre mere som band.

Splid finder man også sange, der tager udgangspunkt i lokale myter og historier fra bandets moderland, for eksempel “Bråtebrann” og “Fanden ta dette hull!”. Dette er som sådan ikke nyt for Kvelertak, men på det nye album bliver disse tematikker fortalt gennem “Splid-filteret”. Det bedste eksempel på dette er nok albumåbneren “Rogaland”, som ved første lyt kunne lyde som en hyldest til bandets hjemby, men som under overfladen gemmer på en skarp kritik.

– Sangen “Rogaland” er på mange måder en stor fuck-dig til Rogaland, som er byen, hvor mange af os er vokset op. Det er i bund og grund bare et olierigt lortested. Det har været sjovt for os at udgive denne sang nu, eftersom vi faktisk har en del fans, der kommer til at høre denne kritik. Det er fedt at være i en position, hvor man kan tale og faktisk have en stemme – og forhåbentligt sætte gang i noget.

En del af Kvelertaks charme er altid kommet fra deres norske tekster, men på Splid kan man for første gang høre to fulde sange på engelsk – blandt andet singlen “Crack of Doom”, der har fået besøg af Troy Sanders fra Mastodon på vokal. Med dette nye skarpe fokus i deres tekster blev jeg nysgerrig på, hvorvidt de engelske tekster var et bevidst valg fra bandet i et håb om at nå et bredere publikum, eller om det blot var noget, der skete.

– Det fede ved de engelske tekster er helt sikkert, at de kan nå et bredere publikum, men det var egentlig ikke vores intention. De to engelske sange “Discord” og “Crack of Doom” startede faktisk ud med at være på norsk, men da Troy Sanders så sang sin del på engelsk, var det bare mere naturligt at synge det hele på engelsk. Desuden skulle du prøve at høre Troy synge norsk – det lyder forfærdeligt.

Højt til loftet

Selvom Kvelertak har været præget af meget forandring de sidste par år, valgte de alligevel at vende tilbage til den amerikanske producer Kurt Ballou på det nye album. Kurt Ballou er også manden bag bandets to første plader Kvelertak fra 2010 og Meir fra 2013. Efter en lang process med det tredje album Nattesferd fra 2016, som bandet valgte selv at producere, følte de dog, at der igen var behov for noget genkendeligt på producerfronten. 

– Det føltes bare naturligt for os at vende tilbage til Kurt. Grundet de store forandringer, der skete i bandet, virkede det forkert at vælge en producer, vi ikke kendte og dermed skabe en vis usikkerhed for bandet. Så da vi endelig havde kontrol over bandets fremtid igen, valgte vi Kurt, da vi allerede vidste, hvad han kunne give os, og hvordan det ville fungere med ham.

Det unikke samarbejde mellem Kurt og Kvelertak lyder til at være blevet perfektioneret i sangene på Splid, som oser af selvsikkerhed, eksperimentering og frem for alt kvalitet. Det er et album, der udforsker mange facetter af bandets lyd – endnu mere end man er vant til – og det er befriende at høre et band, der ikke holder sig tilbage, som Maciek beskriver:

– Vi er blevet meget mere komfortable med det band, vi er i dag og giver dermed også mere plads til at afprøve forskellige ting. En sang som “Tevling” ville du for eksempel aldrig have hørt på et af vores tidligere albums – men i dag er det ikke skræmmende for os at skrive sådan en sang. Det er bare interessant og givende for os at afprøve nye ting. Hvor kedeligt ville det ikke også være, hvis vi bare lavede det samme album igen og igen?

Splid er lyden af et band, der efter lang tid med uvished og forandring har fundet tilbage til essensen af, hvad bandet er med en ny forfriskende og udforskende energi. Spækket med kritiske og nutidige tematikker inviterer Splid lytteren rundt i et unikt rockunivers, som byder på alt fra korte straight-to-the-point sange med rødder i en rå og punket lyd, til lange mini-epics med psykedeliske tendenser og højt til loftet. Det er lyden af et band, som ikke holder sig tilbage, og som ikke er bange for at kaste sig ud i uudforskede territorier – nogle gange bevidst, andre gange mere tilfældigt, som Maciek afslutningsvis fortæller:

– Ved du, hvordan vi fandt frem til lyden på sangen “Tevling”? En dag fandt vi tilfældigvis en chorus guitarpedal i studiet, og vi synes alle, at det lød cool. Vi blev enige om at bruge den – noget vi ikke ville have gjort førhen. Man finder nye pedaler og effekter, og lige pludselig har du helt nye lyde at udforske. En eller anden dag bruger vi sikkert alle wah-wahs.