fbpx

INTERVIEW: Oh Wonder om deres mest personlige album til dato

Foto: Universal Music Group

Britiske Oh Wonder er klar med deres tredje album. Vi har fanget duoens ene halvdel, Josephine Vander Gucht, til en snak om tilblivelsen af pladen, om at trække stikket og turde stå ved, hvem man er.

Josephine Vander Gucht og Anthony West skulle egentlig aldrig have været et band. Men nu har de udgivet tre album og turneret det meste af verden – flere gange – som Oh Wonder. De to mødtes gennem fælles venner og begyndte at skrive sange sammen, men det var hele tiden meningen, at det skulle være til andre. De begyndte for sjov at smide sange på Soundcloud, anonymt, og så tog projektet pludselig fart. Folk kunne lide, hvad de hørte. Det blev til et selvbetitlet debutalbum (2015) og i 2017 fulgte de så op med pladen Ultralife.

– At jeg sidder her og snakke om mit tredje album, er noget jeg aldrig havde forestillet mig ville komme til at ske, siger Josephine Vander Gucht. 

Jeg har tidligere interviewet bandet, hvor de beskrev Oh Wonder som et vildt dyr, de bare forsøgte at holde sig på ryggen af. Og selvom de aldrig har været ude af kontrol, så er det nu, de for alvor føler, at de har fat i tøjlerne.

– Vi har helt klart fået tæmmet det dyr nu. Jeg tror, at det er det, der sker, når du er glad og tilfreds med det, du sender ud i verden. Det er frygten for det ukendte, som får én til at føle sig hjælpeløs. Nu har vi det sådan, at hvad end der ellers kommer til at ske, så er det en bonus. Det er ikke skræmmende, vi nyder det.

Men dermed ikke sagt, at Vander Gucht og Wests ‘hurtige’ succes med Oh Wonder, og vejen dertil, har været nem. Da de to mødtes havde West spillet i en række forskellige bands, og Vander Gucht, som er uddannet klassisk pianist, forsøgte at søsætte en solokarriere. 

– Det ville have været let at bukke under for folk, der fortalte mig, at det er hårdt at være musiker, og at jeg måske skulle lave noget andet. Så det her album er en slags ‘fuck jer’ – men på en pæn måde, griner hun.

 Ja, vi er kærester

Der har ikke været mange tour-pauser for duoen de sidste fem år. Men da de var færdige med at turnere med Ultralife for et års tid siden, så var det ved at være oppe over. 

– Vi havde været på farten i meget lang tid, og vi var næsten helt udbrændteTanken om at skulle lave et nyt album var overvældende. Så vi tog et halvt års tid, hvor vi lavede de mest normale ting, vi kunne – vi købte et hus, vi fik en hund. Musikken blev aldrig sat helt på hold, men vi prøvede bare at glemme det at være i et band lidt. Vi tog presset helt af.

Der har længe været spekulationer om Vander Gucht og West danner par i det private, og de har hverken benægtet eller bekræftet det – indtil for nyligt, hvor de åbent fortalte om deres forhold. De blev faktisk kærester, før de blev et band, men de ville ikke have, at det tage fokus fremfor musikken. 

– Vi ville ikke være et kærestepar, der laver musik. Vi vil være et band, der også danner par. Vores forhold skulle ikke være det, der definerede musikken, forklarer Vander Gucht. 

Der er rigtig mange ting, man skal lære at navigere i, når man starter et band – især når man også ret hurtigt opnår succes – og det ville simpelthen have været for meget, hvis de oveni også skulle inddrage offentligheden i deres forhold.

– Nu er vi bedre klædt på til at være ærlige, men vi ved også, at det er okay at sige fra. Vi blev fornylig spurgt i et interview på live tv, hvornår vi skulle have et barn – hvilket jo egentlig er et ret upassende spørgsmål. Hvis jeg var blevet spurgt om det, da vi startede – hvor vi stadig var ved at vænne os til hele medieræset – så ville jeg nok ikke have vidst, hvad jeg skulle svare. Jeg ville sikkert bare have brudt sammen i tårer, griner Vander Gucht.

Et kreativt pusterum

Da Vander Gucht og West begyndte at skrive den nye plade, så var det med en helt afslappet tilgang og processen har på mange måder mindet om dengang, de to først begyndte at arbejde sammen. Pladen er lavet i et studie, de har bygget i deres baghave, og forventningerne – og tempoet – har været skruet helt ned.

– Da vi kom hjem fra den sidste turné, prøvede vi at bearbejde og reflektere over alle de vilde oplevelser, vi har haft de seneste år. Når du er på turné, så er du på autopilot – du har ikke tid til at synes, at ting er svære, stille spørgsmål eller være nysgerrig. Du skal være på toppen, og der er fans, som forventer noget af dig. Så jeg tog fri for at lære mig selv at kende igen, griner Vander Gucht. Efter nogle måneder så jeg en video på YouTube af vores optræden på Lollapalooza i Brasilien, og jeg kunne næsten ikke forstå, at det var mig, der stod på den scene.

No One Else Can Wear Your Crown er et ærligt, sårbart album og duoens mest personlige til dato. Hvor de tidligere hovedsageligt har fortalt historier, som har været inspireret af andre, så kommer man under huden på de to på en helt anden måde nu. For eksempel hylder den seneste single, ”In And Out of Love”, de syv år som Vander Gucht og West nu har dannet par i.

Lyden minder til tider om det bløde, drømmende univers på debuten, men der er også spor af den mere energiske pop, man finder på plade nummer to, Ultralife. Udover at der har været mere ro omkring sangskrivningen, så har der også været mere tid og overskud til at lave musikvideoer. Videoen til singlen “Happy” blev skudt over næsten seks måneder. 

– Når du er hjemme og kan slappe af og nyde livet, så skriver du bare bedre sange. Og du nyder processen meget mere, forklarer Vander Gucht. Der har ikke været noget forventningspres, vi har bare skrevet nogle sange, og nu glæder vi os rigtig meget til at dele dem med folk. Det er virkelig fedt, for det er jo det kreativitet og musik handler om.

Pladens åbningsnummer “Dust” er Vander Guchts favorit, og det opsummerer egentlig hele albummets budskab: When people try to get you down // remember that I’m here for you // no one else can wear your crown // it’s yours // just yours.

– “Dust” er lidt en form for ‘bevidsthedsstrøm’ – det er egentlig ret mærkeligt. Vi havde lyttet meget til James Blake, så vi var ret inspirerede af det univers. Men det er den første sang, vi skrev, hvor vi ramte den lyd, som pladen skulle have. Og så sætter den også tonen for hele tekstuniverset.

No One Else Can Wear Your Crown hylder det at være sig selv – lige meget hvad det betyder – og ikke være perfekt hele tiden. 

– Anthonys yndlingssang fra pladen, “How it Goes”, handler om, at man den ene dag kan være helt nede og synes at alt er helt uoverskueligt, og den næste dag er alt pludselig fantastisk. Uden at man helt ved hvorfor. Hele pladen handler om, at man skal elske sig selv lige meget hvad. Du er kongen eller dronningen i dit eget liv, det er dig, der styrer det. Du skal ikke lade andre fortælle dig, hvad du skal eller ikke skal.

No One Else Can Wear Your Crown er ude via Island Records den 7. Februar 2020 – du kan lytte til det her: