fbpx

Sveriges funklende pophåb Augustine: Jeg vil gøre det i mit eget tempo

Foto: Oskar Omne

På bare ét år fik Augustine hele Sverige til at svime over sin følsomme indiepop og står lige nu som et af hjemlandets mest lovende talenter. Den hurtige succes har dog ikke påvirket hans jordnære og umiddelbare tilgang til musikken – men derimod styrket troen på, at det kan blive en reel karrierevej. 

Med sine bare 23 år opblomstrede den ambitiøse sanger, sangskriver og producer Fredrik Gustafsson på den nordiske musikscene under kunstnernavnet Augustine. På grænsen mellem lo-fi soveværelsespop og produktioner af internationale kaliber har sangerens svimlende høje falset og særlige øre for catchy melodier givet et frisk indie-pust til det anerkendte popmarked i Sverige.

Augustine åbnede op for sine følsomme kærlighedshistorier på debutsinglen “Luzon” tilbage i februar 2019, og allerede fra første radioplay charmerede han popelskerne i hjemlandet og blev en af de mest spillede kunstnere på P3 i Sverige sidste år. Udover de hurtigt stigende streamingtal fik musikeren endnu et solidt skulderklap, da han efter udgivelsen af sin debut-EP Wishful Thinking i juni måned, blev nomineret som Årets Pop til P3 Guld. Selvom han ikke kunne hive et trofæ med hjem, startede kunstneren derimod 2020 godt ud som vinderen af Årets Pop Artist til Manifest Galan (Swedish Independent Music Awards). 

Det er altså gået meget hurtigt for den unge musiker, der på bare ét år har cementeret sig som et af de mest lovende talenter i det svenske musiklandskab. Men drømmen som professionel musiker, der så småt er i gang med at blive realiseret, har været længe undervejs. For selvom Gustafsson er vokset op i et musikalsk hjem, er gået på musikskole som yngre og har søskende, der spiller henholdsvis trommer og guitar, var det ikke mere end tre år siden, han for alvor så en reel mulighed i at leve af sin musik.

Et praktikophold banede vejen

Da jeg møder Gustafsson i midten af Oslo under by:Larm Festival 2020, er det i de tætte omgivelser af kunstnerens hotelværelse. Den intime stemning er i øvrigt noget, man tydeligt hører i hans musik – men også noget, der er vigtigt i teamet omkring ham. Det består nemlig af bare tre personer; Amanda Elefelt (presseansvarlig) og sangskriverne/producerne Rassmus Björnson og Agrin Rahmani (LÉON, Skott, Robinson, Veronica Maggio). Mødet med dem skete som følge af, at Gustafsson allerede havde stiftet sit første bekendtskab med musikbranchen noget tid før.

– For 3 år siden gik jeg på en skole, hvor jeg fik en masse kontakt til andre sangskrivere, producere og forskellige branchefolk. Og der gik det op for mig, at hvis jeg gør det her godt, så kan det blive en karriere. Herefter flyttede jeg til Stockholm og kom i praktik på et pladeselskab, hvor jeg mødte Agrin, Amanda og Rassmus – og efter vi havde sluppet første single, gik det så godt, at jeg troede på, at det kunne blive en reel karriere.

Og en karriere er det da også blevet til for svenskeren – men det kom først efter et grundigt indblik i musikbranchen og mødet med managers og A&Rs, der gav ham et indtryk af, hvordan man laver strategier og koncepter for artister. Gustafsson kom i praktik på det svenske uafhængige pladeselskab Genesis Records (som han efterfølgende blev signet hos), og her mødte han først Rassmus, der også var i praktik, og de begyndte at skrive sangene, som nu er udgivet på debut-EP’en. Rassmus var i praktik hos Agrin på samme pladeselskab, og herigennem blev han koblet på projektet som producer og sangskriver. Senere hen kom Amanda på, og så har de fire holdt sammen lige siden. Det lille hold gør også, at Gustafsson selv har fået en dybere forståelse og et større ansvar for hele konceptet og strategien omkring Augustine-projektet. 

– Fordi vi er et så lille team, er det blevet nemmere for mig at være en del af alt. Så vi har alle fire en idé og en stemme i projektet. I starten var det jo bare at skrive nogle sange derhjemme og så måske udgive på SoundCloud, men jeg har indset, at der er mange ting at forberede inden en udgivelse, som for eksempel PR  – at få sangene ud til de rigtige personer og at skrive til blogs. Så der er meget arbejde, inden sangene kommer ud, som jeg først nu har forstået, hvor vigtigt er.

En hårfin balance

Det var da også en gennemarbejdet strategi og meget forberedelse, der lå bag debutsinglen “Luzon”. Da nummeret blev udgivet i februar, var både andensinglen “A Scent of Lily” med tilhørende video klar og EP’en godt på vej. Den omfattende planlægning inden er en proces, teamet fortsat følger – og noget, som giver en bemærkelsesværdig ro hos Gustafsson. For på trods af, at han udtrykker en stor begejstring og taknemmelighed over den gode og overraskende modtagelse af første nummer, har det ikke været hypen, der har styret slagets gang. Augustine har begge fødder plantet solidt på jorden og tager karrieren i sit eget tempo. Overskuddet på det måske lidt mere kedelige, administrative plan har givet en større frihed i det kreative arbejde og plads til et nysgerrigt og finurligt musikalsk rum. 

Under første lyttemøde med kunstnerens musik er det svært ikke at forestille sig en øm og storladen filmsekvens, hvor hovedpersonen reflekterer over sin forliste kærlighed, mens Augustines hjerteskærende falset synger de melankolske popmelodier i baggrunden. Når man derimod søger længere ind i lyduniverset, er der fyldt med lækre percussion-detaljer og uendeligt mange klangflader fra mellotron, synthesizers og drømmende oktavkor. Men noget, som især giver Augustines sange en særlig skrøbelighed og nerve, er den lo-fi æstetik, som også ulmer i lydbilledet. Som Gustafsson selv afslører, er hans vokal på “Luzon” faktisk indspillet gennem hans computer uden en reel mikrofon. Det til tider lidt for overproducerede lydbillede, der ellers hersker i poplandskabet, forvrænges i det rå og upolerede udtryk, som sådan en detalje blandt andet giver. En balance, som kræver konstant dynamik og tilpasning i både produktion og sangskrivning – noget Gustafsson også har beundret ved sine tidlige musikidoler.

– Den her indie-æra, der var for nogle år siden med bands som MGMT og Empire of the Sun, har jeg altid været meget inspireret af – der var mange forskellige udtryk i ét band. På min debut-EP er der også både plads til en sang som “Wishful Thinking”, der har en meget storladen rock-lyd og “Luzon” og “A Scent of Lily”, som er helt anderledes men godt kan passe ind i samme univers. Og med hver sang, der nu bliver klar, får vi et tydeligere billede af, hvilken lyd vi kan lide at udforske. Men der skal heller ikke være en begrænsning – for vi vil ikke lave den samme sang to gange. Man må teste noget nyt af hver gang. Det er en balancegang.

Ligesom sangeren i samarbejde med Rassmus og Agrin nørder meget i produktionslagene, er det også et større puslespil at få teksten helt på plads. For Gustafsson har lyrik altid fyldt meget, og han startede faktisk med at skrive tekster og poesi allerede som 9-årig, inden han overhoved begyndte med at spille musik. Men selvom det altid har ligget naturligt for ham at udtrykke sine følelser med ord, kan det alligevel være svært, at få det hele til at gå op i en højere enhed. 

– Ja, det kan nogle gange være en kamp med sangskrivningen, men jeg oplever ikke nødvendigvis en skriveblokade. Jeg er bare meget hård ved mig selv. Det er vigtigt, at jeg ikke synes, det lyder latterligt, men at jeg får det frem, jeg gerne vil. Så vi finpudser ret meget. Men tekst er noget af det, som er sjovest, og når jeg bliver tilfreds med den og måden, jeg får udtrykt mig, er jeg rigtig glad.

»Jeg vil ikke stresse med nogle udgivelser«

Den unge svensker har allerede taget sine første spæde skridt i karrieren og indtil videre imponeret meget på hjemmebanen i Sverige, men trods den store hype har forventningspresset ikke påvirket den jordnære kunstner betydeligt. 

 – Det var en ny ting, at der pludselig var nogle forventninger til mig. Men så skal man bare huske at stå ved sig selv, for jeg vil ikke stresse med nogle udgivelser. Vi i teamet skal alle være 100 procent tilfredse og klar, inden en ny sang udkommer. 

Med et forår i fuldt udgivelsesflor blev efteråret 2019 brugt på at lade op i det solskinsrige Los Angeles, hvor banken af numre igen blev fyldt op, og Augustine begyndte at forberede sit live-setup til fremtidens koncerter. Selvom Gustafsson ikke har meget mere sceneerfaring end nogle få skolekoncerter som ung, er det at spille live langt fra noget, som virker til at skræmme kunstneren. Og det var da også en selvsikker og overbevisende Augustine, der indtog by:Larm Festival til sin første koncert uden for Sverige.

I snakken om koncerter er det også tydeligt at mærke på Gustafsson, at han er ivrig efter at komme ud og spille mere. Han forklarer, at 2020 skal bruges på at udvikle og få mere sceneerfaring.

– Vi skal udgive flere sange og udvikle vores live-setup, så vi kan komme ud og spille mere. Jeg får også langsomt et endnu klarere billede af hele konceptet og lærer ting hele tiden. Så vi skal bare fortsætte med at bygge på i vores tempo.

Selvom det desværre ikke bliver til det helt store på koncertfronten i år grundet COVID-19, kan vi glæde os over at høre mere fra kunstneren på streamingsiden. Første smagsprøve på dette var den nyudgivne single “Picking Up Speed”, der endnu engang beviser svenskerens store talent for at fortælle relaterbare kærlighedshistorier i drømmende indie-pop kompositioner. 

Ida Hummelgaard
idahummelgaard@bandsoftomorrow.com