fbpx

INTERVIEW: KAMARA er ikke bange for at sigte højt, selvom det kræver hårdt arbejde at nå de store mål

Foto: Jakob Østringen

Udsolgte koncerter på Madison Square Garden og en plads som gæstedommer i RuPauls Dragrace er bare nogle af de målsætninger, det nye norske stjerneskud har sat sig for at nå i løbet af sin karriere. Indtil videre har hun på bare få måneder kunnet tjekke mange ting af på sin to-do liste, og mon ikke det fortsætter. KAMARA har i hvert fald sat barren højt og kører lige nu med fuld fart frem.

K·A·M·A·R·A – du kan ligeså godt lære det nu, for der går ikke langt tid, før du med stor sandsynlighed kommer til at skrige med på navnet fra de helt store koncertsale (så snart COVID-19 er overstået vel og mærke). Der er nemlig ikke noget, som ser ud til at stoppe den karismatiske nordmand Fatumata Kamara, der på bare få måneder har erobret hjemlandet med sin distinkte vokal, frembrusende attitude og organiske popmelodier. Det 22-årige musikalske talent er som så mange andre norske kunstnere udsprunget af byen Bergen og har da også stillet spørgsmålstegn ved, om det i virkeligheden er de mange regnskyl, der kan forklare de flere års ørehængende popnumre. Hvad end det er, har det tjent KAMARA godt, for efter at have sluppet sit demotrack “Don’t Call My Name” på NRK P3s Urørt-side (pendant til det danske Karrierekanonen) sidste år, gik der ikke lang tid, før hele den norske musikbranche havde skarpe øjne på den charmerende sanger. 

»Inden for to uger stak det allerede af«

Jeg føler lidt, at jeg bare er dukket op ud af den blå og sagt “hey, hvordan har i det alle sammen – jeg er her nu.

Det kræver en hvis kækhed og ikke mindst tro på sig selv at proklamere, at man muligvis er den kunstner, mange har ventet på – men når jeg sidder overfor KAMARA på årets by:Larm Festival, er det klart, at den selvtillid altid har været der. Og der er heller ingen grund til at tøve med at søge mod de næsten uopnåelige højder, for kunstneren er på meget kort tid blevet et navn, alle snakker om.

Hvis vi spoler tiden bare ét år tilbage, stod en spirende sanger klar til at spille på Camp Øya – en koncertaften, som én af Norges største musikfestivaler Øya arrangerer for at sætte fokus på upcoming musik forud for festivalen i august. Bare én måned senere tog KAMARA en impulsiv beslutning og uploadede sin debut “Don’t Call My Name” på NRK P3s Urørt-side. Og herefter gik det stærkt! På bare få timer blev det Ugens nummer, og ikke langt tid efter fik sangeren et afgørende telefonopkald. 

– På det tidspunkt arbejdede jeg hos Subway [fastfood-kæden, red.], og så fik jeg pludselig et opkald fra Urørt, der sagde: “du er Månedens Urørt”. Jeg var stadig i uniform og stod i medarbejderrummet og var helt oppe at køre, og så skulle jeg bagefter ud til disken og høre kunder om, hvilken slags brød de ville have, griner KAMARA.

Efter en september måned, hvor NRK havde lavet et portræt af kunstneren og hun havde spillet sit nummer live på P3, havde tingene taget hurtigt fart – MEN det var kun begyndelsen… For dagen inden, KAMARA skulle drage snuden mod hjembyen og spille Vill Vill Vest, fik hun endnu en overraskelse.

– Mit management og jeg fik en mail i september om, at Urørt gerne ville lave et interview og et photoshoot – og så sprang de frem, mens jeg fik taget billeder og sagde “du er nomineret til Årets Urørt”. Det var så sjovt og vanvittigt. Jeg anede det ikke, fortæller en begejstret KAMARA og fortsætter:

– Jeg har store ambitioner, men jeg ved godt, at man nogle gange skal arbejde virkelig hårdt for bare at have lidt held med sig. Så jeg var ret indstillet på at skulle arbejde hårdt i 1-2 år, før der ville ske noget. Men inden for to uger stak det allerede af.

KAMARA, der var iblandt tre nominerede til Årets Urørt, løb desværre ikke afsted med sejren, men til gengæld satte det gang i en masse andet. Da jeg snakker med hende i slut februar måned, har hun udover Vill Vill Vest og by:Larm også spillet på showcase-festivalen Trondheim Calling og blevet annonceret til Øyafestival 2020 –  og der gik heller ikke langt tid, før hun også stod på SPOT-programmet (begge festivaler afvikles desværre ikke alligevel, men vi kan håbe at se KAMARA på danske breddegrader snart). Herudover blev hun i januar signet på Sony Music Norway, og et par uger efter udkom hendes officielle debutsingle “20 Something”. Så for at opsummere har det altså ikke ligefrem været et stille vinterhalvår for den unge musiker.

Tårnhøje ambitioner 

Det er klart, at KAMARA selvfølgelig er utrolig taknemmelig for den hype og støtte, hun har fået her i begyndelsen – og selvom forventningerne nu er steget en del ude i musiklandskabet, har kunstneren altid stræbt efter de helt store mål. Det er da heller ikke hver dag, en musiker tør at beskrive sig selv som ‘en potentiel stemme for en hel generation’ – men det er altså her, barren er sat, og nu er det bare at følge med.

Det er vigtigt at have høje ambitioner, og jeg tror virkelig på manifestation. Så jeg skriver mange af mine mål ned, og jeg husker, at jeg i 2017 skrev Øyafestivalen og MADE [KAMARAs management, red.] ned, og det skete. Alle de ting, jeg ville, da jeg var yngre, har jeg opnået nu.

Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at spørge, hvad der står på listen nu, men her svarer KAMARA hurtigt »det kan jeg ikke sige, for hvis jeg siger det højt, så jinxer jeg det.«

Hun har i sin Spotify-beskrivelse dog afsløret noget af listen; at udsælge Madison Square Garden én gang per årti og at have et residen i Las Vegas, når hun er 80. Dertil fik jeg ud af hende, at et af de helt store koncertmål er Roskilde Festival, og som hun selv siger; »ville det være episk at være gæstedommer i en episode af RuPaul’s Dragrace«.

Hun fortæller også, at Grammy-statuetter og et top-10 hit på Billboard selvfølgelig også har været en del af drømmen, men det, som er vigtigst for hende nu, er at have et solidt fundament til at bygge en vedvarende karriere. Derfor har det også været væsentligt for hende at opbygge et team, som hun stoler på og kender godt. Det stærke bånd til MADE, som er sangerens management, tog det mellem seks måneder til et år at få opbygget – og nu er det samme samarbejdstest, hun står overfor med Sony. For KAMARA har kun bundet sig til to singleudgivelser, for netop at afprøve, hvordan det hele går. Som hun fortæller, er det gavnligt for begge parter lige at mærke efter, om de passer sammen. 

Det er virkelig vigtigt at have et godt og ressourcestærkt hold omkring dig. Man skal ikke skynde sig med at finde folk og få bygget et team. Hvis du vil have en holdbar og langvarig karriere, så skal du være villig til at bruge tid på at finde de rigtige partnere, så du har et solidt fundament.

Det er samme opskrift, hun har, når det gælder musikalske samarbejdspartnere. KAMARA har indtil nu arbejdet tæt sammen med producerne/sangskriverne Edvard Tronstad og Mugisho Nhonzi, som har skullet navigere i de mange retninger, sangeren nogle gange søger hen. Hun fortæller mig, at hendes mor blandt andet præsenterede hende for Shania Twain, Celine Dion, 2Pack, The Notorious B.I.G, Penny Penny og Bob Marley, da hun var barn.

– Jeg har mange forskellige indflydelser, så mine første demoer var også lidt over det hele, fordi jeg ville lave så meget forskelligt på samme tid. Men det er derfor, jeg godt kan lide at arbejde med nogle specifikke mennesker, for så ved de, hvad jeg vil have. Jeg er også virkelig fan er at opbygge et trygt sangskriver-fællesskab. Da jeg var yngre, ville jeg gerne arbejde med Max Martin og Bebe Rexa – og det vil jeg stadig – men jeg tror på, at det er vigtigt at finde folk, man arbejder godt sammen med. Du kommer ikke til at klikke med alle, så når man finder nogle, der forstår én, så skal man passe godt på det.

Selvom det måske er en drøm at arbejde med de helt store internationale sværvægtere, er det tydeligt, at KAMARA er meget tilfreds med sit nuværende musikalske makkerpar; Tronstad og Nhonzi. De har da også været med til at skabe et rum, hvor der både er plads til  nostalgisk 70’er-funk, klub-venligt dancepop, rowdy rock-trap og stille klaver- og guitarballader. Et virvar af forskellige soniske indtryk, der stikker i mange retninger. Men der er alligevel noget foreneligt i kaosset, der skabes af KAMARAs genkendelige dybe klang, ørehængende melodier og sassy attitude – så man ikke er et sekund i tvivl om, hvem der står bag. Noget, som også er tydeligt hos nogle af sangerens nuværende musikidoler; Haim og The 1975. Kunstnere, der konstant skubber til grænserne for deres lyd. En udfordring KAMARA er klar til efterfølge. Hun beskriver sin musik som ‘organisk popmusik’ og forklarer, at det først og fremmest skal betyde en musik, der er uforgængelig.

– Jeg kan virkelig godt lide idéen om tidløs musik, men det er så svært, for alting ændrer sig hele tiden, så du ved aldrig, hvad der vil blive tidsløst. Man ved jo ikke, om Billie Eilish for eksempel er tidsløs. Men jeg forsøger at lave musik, som folk kan lytte til om mange år og stadig synes er ligeså godt. Nogle Michael Jackson-sange er meget 80’er-agtige, og Haim er også meget 70’er-rock, men det er stadig tidsløst. Det, som gør det organisk, er, at det ikke følger en trend og på den måde aldrig dør ud. Jeg hader trends. Jeg hader vocoders og vokalchops – alle gør det lige nu, og jeg ville ikke hoppe med på den trend.

Det er vigtigt at læse på sin lektie

Selvom det næsten lyder som om, KAMARA er kommet ud af det blå, har det taget mange års forberedelse at nå dertil. Før sit nye eventyr som soloartist, var hun korsanger for den norske rapper Myra og havde derfor allerede sceneerfaring og et kendskab til musikindustrien. Men selvom det var et unikt indblik i en ellers overvældende branche, havde sangeren læst op på lektien langt tid inden.

– Allerede i 2015 plejede jeg at google – du kender de der detektiv-serier, hvor de har en hel væg med spor og informationer – ja, det var mig men med musikbranchen. Jeg undersøgte, hvad en manager og A&R laver og havde gloser omkring enhver rolle i branchen.

KAMARA fortæller, at hun brugte det meste af året i 3.g på at studere musikindustrien og tog op til 15 seminarer omkring branchen på kulturcentret Brak i Bergen. Hun kendte selvfølgelig også til de fleste folk i den norske musikbranche, inden hun overhoved mødte dem. Beslutningen om at kontakte sit nuværende managementfirma MADE var blandt andet, fordi landsfællen AURORA var hos dem. Behovet for at sætte sig godt ind i musikbranche-stoffet er noget, der ligger naturligt til hende: »det er bare sådan, jeg er. Jeg er stenbuk«, griner KAMARA. Men hurtigt kan man mærke en seriøsitet, for selvom en professionel musikkarriere selvfølgelig en drøm, der er gået i opfyldelse, er det også et job, som man skal passe og ikke mindst forberede sig på.

– Man skal vide, hvad man går ind til, så der ikke er noget, der kommer bag på én. Jeg føler, at mange kun ser branchens glamourøse side og bliver måske lidt forvirret, fordi de ikke ved, hvordan det egentlig fungerer. Hvis jeg skal være en del af en branche hele mit liv, bliver jeg nødt til at vide, hvordan den fungerer i dybden.

KAMARA fortsætter:

– Jeg er meget seriøs omkring mit job. Det er det vigtigste for mig, og det eneste jeg har villet i mit liv. Jeg elsker musik, og jeg vil ikke lave noget andet – for jeg er ikke god til noget andet, griner sangeren.

Dedikation og ihærdig nysgerrighed er egenskaber, KAMARA i den grad besidder, og som er yderst nødvendigt, når sangerens skyhøje drømme en dag skal realiseres. Indtil videre har det set godt ud på tjek-listen, og vi kan ikke vente med at se, hvad der bliver erobret næste gang af den unge nordmand.