fbpx

25 album og EP’er vi vil huske fra 2019

Foto: Lil Halima // Sara Saedi

2019 har budt på et overdådigt væld af album fra både etablerede og upcoming artister. Fra ikonisk pop til manisk guitarrock, norsk R&B, dyster GEN-X elektro-pop og dansk rap – vi tager dig i hånden og fører dig en tur rundt i musikmanegen gennem årets vigtigste (og bedste) albumudgivelser. 

Ariana Grande – thank u, next

thank u, next har været skelsættende for pop- og R&B-siden i 2019. Smækfyldt med bangers, de ultimative (savage) tekster og lækre toner fra tidens måske største stemme. Ariana Grande har mødt umenneskeligt meget modstand på den private front de seneste år, men har tromlet stærkt igennem blandt andet med hjælp fra musikken, hvilket blandt har resulteret i thank u, next. I slutningen af 2018 blev de første singler fra thank u, next udgivet, så der var høje forventninger til pladen – og det skuffede ikke. Hvis et album kan være et anthem i sig selv, må thank u, next siges at være det. 

Læs vores anmeldelse af divaens Royal Arena-koncert her

Billie Eilish – When We All Fall Asleep, Where Do We Go

Efter det virale hit “Ocean Eyes” for godt tre år siden har alles øjne været rettet mod Billie Eilish. Opmærksomheden har i år steget med raketfart, og forventningerne var derfor næsten helt urealistisk høje til debutalbummet. When We All Fall Asleep, Where Do We Go, der i den grad sætter en ny ramme om, hvordan popmusik skal lyde anno 2019, fik dog stor international anerkendelse – og det æstetiske album blev skelsættende for nutidens musiklandskab. Pladen er utrolig effektmættet, og med de foruroligende, goth-lyde og tekster, den tungeste bas og de obskure musikvideoer, der har brændt sig fast, er det lidt af et gyser-album. De overdrevne, skubber-til-grænsen-numre, som “bad guy” og “bury a friend” har dog et særligt poppræg, som gør det til kæmpe ørehængere. Det er uhyggeligt smukt, og fedt at opleve en artist få succes med et så eksperimenterende popalbum.   

Læs vores anmeldelse af albummet her.

black midi – Schlagenheim

Engelske black midi er i 2019 gået fra at være et ukendt band til at være et af de mest priste og lovende navne i rockverdenen. Dette skyldes – udover deres eksplosive og uforudsigelig koncerter – primært deres fremragende debutalbum Schlagenheim. På albummets ni sange bliver vi revet rundt i black midis avantgardistiske univers med fængende guitarmelodier det ene øjeblik, og ‘wall of noise’ sekundet efter. Og når bandets forsanger Geordie Greeps karakteristiske og maniske vokal (specielt på nummeret “bmbmbm”) flettes sammen med de hektiske trommer og utæmmede guitarer, er der intet, der holder bandet tilbage. Man ved aldrig, hvad der venter rundt om hjørnet på denne plade, og vi elsker det!

Læs vores anmeldelse af black midis album Schlagenheim her.

Blaue Blume – Bell Of Wool 

Den succesfulde danske indie-rock-kvartet Blaue Blume har en forrygende karriere. De har haft flotte streamingtal, spillet et hav af koncerter og haft flere singler i rotation på mange danske radiokanaler. Men efter denne succesfulde periode besluttede bandet sig for at holde en pause grundet forsanger Jonas Schmidts psykiske forhold. Godt fire år efter deres vellykkede album Syzygy (2015) var der endelig nyt på vej fra gruppen. I år fik vi så endelig pladen Bell Of Wool. Først udkom de tre teasersingler “Vanilla”, “Loveable” og “Morgensol” – med de bløde og organiske toner såvel som mere dystre og storladne klange, bandet er kendt for, og så selvfølgelig understøttet af Jonas Schmidts androgyne, smukke stemme. Det er et særdeles helstøbt album, som var hele ventetiden værd. 

Blood Orange – Angel’s Pulse 

Devonté Hynes har som Blood Orange et par album på bagen, som Freetown Sound (2016) og Negro Swan (2018). Dette års udgivelse fra ham, Angel’s Pulse, er et såkaldt mixtape med 90’er og 00’er-fornemmelser. En vidtspændende samling af tracks med synth og drum-machine på “Baby Florence (Figure)”, florlet lo-fi og Southern hiphop på “Gold Teeth” (featuring Tinashe og Memphis-legenderne Project Pat og Gangsta Boo), det lækre Toro Y Moi-samarbejde “Dark and Handsome”, 80’er pop med et  orientalsk twist på “Benzo” og det ultimative flødenummer “Tuesday Feeling (Choose To Stay)” feat Tinashe, med symbiotisk guitar- og basgange. En ret hypnotiserende kollektion af noble numre, vi glædeligt tager med os ind i det nye år. 

Bon Iver – i,i 

Da Bon Iver viste de første tegn på det nye album i,i, var det med en mystisk teaser, der kategoriserede de foregående album i årstider, hvilket lagde op til, at det nye album skulle afspejle efterår. Bon Iver har aldrig været bange for at ændre deres lyd og image, og denne kategorisering var igen et symbol på, at vi kunne glæde os til en ny opdateret version af bandet. i,i er fra start til slut en rejse ind i lyden af et mere fuldendt og sammenfattet orkester, der gang på gang udforsker musikkens unikke klange og indgangsvinkler. Med klare elementer fra de tidligere album har Bon Iver på i,i formået at skabe en nostalgisk lyd, der samtidig bærer præg af et band, der har søgt komplet nye grænser og muligheder for deres udtryk. Med storslåede sange som “Naeem” og “Faith”, der henholdsvis kunne lyde som opdaterede sange fra de to foregående album (Bon Iver og 22, A Million) – til de mere folkede “Marion” og “RABi”, der udforsker gruppens oprindelige lyd med Justin Vernon og hans guitar i fokus. i,i, er utrolig forfriskende, og gruppen har på kompromisløs vis ikke været bange for at lade eksperimenter guide en sang.

Læs vores anmeldelse af Bon Ivers koncert på årets Northside Festival her.

BROCKHAMPTON – GINGER 

Det var gode nyheder, da Kevin Abstract afslørede, at der var et nyt BROCKHAMPTON-album på vej. Det var et par måneder før deres Roskilde Festival-optræden, og en måneds tid senere var GINGER ude. Det er gruppens femte album og et virkelig velsammensat ét. Abstract og resten af det dygtige hiphop-kollektiv får alle plads på GINGER, og der er både nye og genkendelige BROCKHAMPTON-elementer at hente herpå. Et af vores favoritter fra pladen, “BOY BYE”, eksperimenterer for eksempel med et ørehængende banjo-hook. GINGER er bestemt et hiphop-højdepunkt fra året, der er gået.

Læs vores portræt af gruppen her.    

Erika de Casier – Essentials       

Der er ikke nogle som Erika de Casier, der formår at bruge samtlige ‘guilty pleasure’-lyde fra 90’erne og 00’erne på en så nytænkende og helt umådelig tilfredsstillende måde. Sangerindens kompromisløse og unikke R&B-produktioner har siden debutsinglen i 2017 imponeret, og det er i den grad fortsat på albummet. Med numre som “Do My Thing”, “Good Time” og “Puppy Love”, som vi havde med på listen over årets bedste danske sange, har Casier skabt en helstøbt plade, der selv med tydelige nostalgiske referencer passer perfekt ind i 2019. Et år, hvor stjerneskuddet for alvor har markeret sig som et af de mest spændende R&B navne i Danmark.

Læs mere om albummet her.

Fieh – Cold Water Burning Skin

Vi har fulgt den norske oktet Fieh tæt det seneste år, og det er da også først i 2019, at det har taget rigtig fart for de groovy nordmænd. Efter debutsinglen “Glu”, der blev udgivet i slutningen af 2017, blev bandet signet på det prominente pladeselskab Decca Records. Med et stort label i ryggen blev rejsen for alvor sat mod et debutalbum – en proces vi tog en snak med forsanger Sofie Tollefsbøl om, da gruppen spillede til årets SPOT Festival. Fiehs uimodståelige blanding af funky basgange og synthesizers, soulede vokalmelodier og jazzede guitarfigurer gør sig særligt godt på numre som “25”, “Brain” og “Chop Suey”, som vi havde med på vores samling af årets bedste internationale sange. Udover at levere et af årets bedste album er Fieh også et sublimt live-band, og det fik vi igen bevist til deres koncert på Ideal bar i oktoberen koncert vi også ser tilbage på som et af 2019s mest mindeværdige oplevelser

Læs bandets track by track om debutalbummet her.  

GENTS – Human Connection  

GENTS har haft stor medvind fra start med deres ørehængende 80’er inspirerede sange – både herhjemme såvel som i udlandet. I år udgav duoen efter en længere pause, grundet en presset periode i drengenes musikalske liv, albummet Human Connection, som blæste os godt og grundigt bagover. Perioden med stress og jag fik drengene i duoen til at tænke over livet, og det kom der en masse samfundskritiske numre ud af, som dog stadig er lækre synthpoppede og dansable værker. Man finder både uptempo og stemningsfyldte spapop-sange som “Right On Time” og “Smoke Machine” (der begge er blevet spillet flittigt på radiokanalerne) og mere afslappede og dybfølte numre som “Human Connection, Pt. 2” og “Emotional Facelift”

Læs vores anmeldelse af albummet her. 

Hôy la – X Heads 

Siden den eksperimenterende nordmand Hôy la spillede på UHØRT Festival sidste sommer og igen til VEGAs udvalgte i februar, har vi fulgt kunstneren tæt, og havde hende da også med på vores liste over 19 norske navne du skulle holde øje med i 2019. Det har i den grad været et godt år for den Københavnerbaserede musiker, der både har spillet på årets Roskilde Festival og udgivet sin debut-EP X Heads. Det detaljerige, dystrer elektropop-univers sætter rammen om nogle heftige emner, der kredser om en generation af unge, som er stærkt præget af stress, angst og depression. En utrolig gennemført debut fra den lovende kunstner. 

Læs vores anmeldelse af Hôy las koncert på årets Roskilde Festival her

Jada – I Cry A Lot  

Den fremadstormende sangerinde Jada har mildest talt taget Danmark med storm. Med sine smukke popmelodier og nok en af Danmarks stærkeste kvindelige stemmer har hun nedlagt radiostationer, utallige scener rundt om i landet og krænget sit hjerte ud på sit følsomme debut-album I Cry A Lot. På albummet finder man både kæmpe popballader som “Lonely”, “Sure”, og “Clean Love” og mere følsomme og intime sange som “Tonight”, “Not Alone” og “Keep Cool”. Jada kan lidt af det hele – hun er inspirerende som både musiker og person, synger og skriver fantastisk, er en charmerende, yderst dygtig og nærværende liveartist, og er ikke mindst et forbillede uden sammenligning. Derfor har det heller ikke været en overraskelse med det væld af anerkende priser, sangerinden har modtaget det seneste år. Vi er klar på at følge hendes færd ud i det internationale poplandskab de næste år – og kan kun forvente en ligeså stor begestring derfra.

Læs vores anmeldelse af koncerten med Jada på dette års Roskilde Festival her.

Lana Del Rey – Norman Fucking Rockwell!

For en Lana Del Rey fan er NFR! en guldmine. Det udtrykker både elendighed og håb i en verden på vej mod opløsning. Lyden er, som man kan forvente fra det melankolske ikon: stemningsfuld og storslået. Pompøse strygere, guitar, som var det indspillet i 70’erne og Del Reys grandiose, uhyre følelsesladede stemme pryder NFR!. Går man et spadestik dybere har pladen en vild aktualitet og giver et øjebliksbillede på verden i 2019. Så selvom man kan fristes til at tro, at Lana Del Rey lever i en retro-bobbel, hvor ulykkelig kærlighed og Pepsi Cola er jordens omdrejningspunkter, er hun altså dybt fokuseret på den verdenstilstand, som hun på symbolsk vis beskriver som apokalyptisk. NFR! har bragt nogle af årets smukkeste, mest cinematiske og vigtige numre med sig, og den fik da også fuld plade – fem gyldne stjerner af vores anmelder.

Læs anmeldelsen her for et dybere indblik i Norman Fucking Rockwell!. 

Lil Halima – For the Dark days (EP)  

I 2019 markerede Lil Halima for alvor sit territorium på den nordiske musikscene. Udgivelsen af love songs for bad lovers i 2018 havde allerede sikret den norske sangerinde en del velfortjent opmærksomhed, og med for the dark days ramte hun endnu engang plet med sin karakteristiske R&B- og poplyd – denne gang var det dog det mørke og melankolske, der var i fokus, og hun spillede ikke længere rollen som den jaloux kæreste på “Jasmine”, eller var forvirret over et breakup på “Would U”. Specielt på “Take Me To Your Planet”, som også har udnævnt, som en af de bedste internationale sange i år, udviser Lil Halima unikke og nyskabende musikalske tendenser, og hendes afstandtagen og fremmedgørelse af de ‘voksnes’ logik resonerer med og repræsenterer fint hendes generation. Også på den velkomponerede ballade “Hold Me” og det genre-grænsesøgende-projekt “Fire Doves” fremstår hun autentisk, dybtfølende og ærlig. 

Læs vores interview med fremadstormende Lil Halima her.

Lowly – hifalutin 

Tidligere på måneden placerede vi Lowlys eksperimenterende nummer “baglaens” på vores samling over de 25 bedste danske sange fra i år – og der var heller ingen tvivl om, at kvintettens album, hvor nummeret figurerer, skulle med på denne liste. Gruppens kompromisløse og nysgerrige pop er evigt foranderlig og lader sig på ingen måde påvirke af standardformularer eller konventioner for, hvordan et godt nummer skal opbygges. Bandets melodiske tilgang til produktionen gør enhver sang ørehængende og særlig på deres egen måde – fra autotune-balladen “in the hearts” til den sitrende “12:36” og den tempofyldte “staples” bliver man taget med på en utrolig følelsesladet og interessant rejse – en musikalsk oplevelse, man absolut ikke må gå glip af. 

Læs vores interview med Lowly her.

Maggie Rogers – Heard It In A Past Life 

I den kolde og mørke januar måned i år fik vi serveret en smuk og varm pop-plade, som blev debuten fra den store internet-sensation Maggie Rogers. Der er sket meget for den unge sangerinde siden Pharrell sad anerkendende og nikkede til nummeret “Alaska”. I de efterfølgende knap to år har kunstneren turneret det meste af verden og samtidig formået at lave et gennemført debutalbum. Med cathy popmelodier og en blanding af indie-elementer, samplede klangoverflader og storslåede stadiontrommer, har Rogers lavet en samling af lækre tracks, der både fungerer i de dystre vinteraftener og lyse sommernætter. Under bagende sol fik de mange festivalgængere på Roskilde Festival da også lov til at høre sangene live, da Maggie Rogers leverede en medrivende og ærlig popperformance, som vores anmelder var ret begejstret for. 

Læs vores interview med sangerinden her og vores anmeldelse af debutalbummet her

Nilüfer Yanya – Miss Universe 

Miss Universe er Nilüfer Yanyas debutalbum – en samling af sange, der er langt mere eksperimenterende og alsidigt, end hvad man tidligere har hørt fra den britiske singer/songwriter – som bevæger sig i grænselandet mellem jazz-soulede ballader og distortede guitarrock-numre. Det er også det, som præger Miss Universe – men ind i mellem de mere afdæmpede hymner som “Paralysed” og “Melt” og de skrattede guitar-bangers “In Your Head” og “Heavyweight Champion of the Year”, finder man også mere poppede produktioner som “Tears” og “Baby Blu”. Det er et kompromisløst og organisk album, der også kom til sin ret under Yanyas koncert i Lille VEGA. 

Læs koncertanmeldelsen fra Lille VEGA her og anmeldelsen af Miss Universe her.   

Ravi Kuma – sub. 

I sommer udkom Ravi Kumas album, der placerede dem som Danmarks stærkeste navn indenfor urban hiphop. Sub. blev udgivet lige i tide til deres koncert på Roskilde Festival, der var med til at give Ravi Kuma-hypen et boost. Det var da også en fænomenal fest, de holdt, da de et halvt års tid senere gæstede Ideal Bar. Læs anmeldelsen af den vilde koncert her. Før albummet havde duoen allerede udgivet tre singler – “Only Make out with Myself”, “Staring at My Dick” og “Fuck This Shit I’m Gonna Be a Princess”, der cementrerede Ravi Kuma, som et unikt act, der bidrager med noget helt nyt (og tiltrængt) til musikscenen herhjemme.

Læs vores anmeldelse af duoens energiske koncert på årets Roskilde Festival her.

Shura – forevher

I år udgav den Londonbaserede sangerinde Shura sit længeventede album forevher, som vi var utroligt spændte på. Og vores forventninger blev da også indfriet på utallige punkter. Ligesom Shuras tekstunivers, der bevæger sig mellem hverdagsfortællinger og mere eksistentielle tematikker om liv/død, kærlighed og religion, har hendes lydbilleder en ligeså stor kontrast. Der er både elektroniske synthesizers, autotunet vokal, drømmende strygerpassager og enkle klaverballader på albummet forevher. Når den selvproducerende artist kreerer musik, er alle detaljer velovervejede, og det har gjort albummet til et af de mest gennemførte udgivelser i år. Pladen består af 11 velkomponerede numre, som både kan danses, sanses og drømmes til – og skal lyttes til fra enden til anden!

Læs vores anmeldelse af Shuras koncert på Hotel Cecil her

Sigrid – Sucker Punch 

Selvom Sucker Punch er Sigrids første album, har hendes navn givet genlyd i musikverdenen, siden hun i 2017 udgav debutsinglen “Don’t Kill My Vibe”. Siden da har verden fået et overflødighedshorn af koncerter fra artisten, hun har været gæst på amerikanske talkshows og udgivet en håndfuld singler og EP’er. Sigrid er sammen med en masse af sine nordiske søstre i musikken forkvinde for den fede lækre popmelodiske vibe, der har fyldt meget i de seneste år. Sucker Punch indeholder både energiske, dansable og uptempo værker – for ikke at glemme de mere stille og følsomme numre. Det er fyldt med ærlige historier om personlige- såvel som gængse historier, som de fleste kan relatere til. Herunder kærligheden og det at være ung og forvirret. På trods af at bo i et lille land som Norge, er Sigrid kommet op på siden af store kunstnere og har stået på flere plakater med kæmpe internationale navne. Og Sigrids succes ser ikke ud til at sænke i fart. Mon ikke der er mere godt i vente fra nordmanden i 2020 – vi kan i hvertfald kun håbe.

Læs vores anmeldelse af albummet her.

Solange – When I Get Home

When I Get Home er fjerde albumudgivelse fra soulsøsteren Solange. Pakket med mantraer, interludes og Solanges’ stabile stemme, er det en plade med noget på hjerte, der giver stof til eftertanke. Anmeldere har kaldt det et krævende album, og det er bestemt heller ikke en skive, man smider på til en fredags-fest eller anden situation, hvor noget nemt kræves. Med gentagelser i den skarpe lyrik skabes manifester, og hjembyen Houston, Texas udforskes på pladen. Solange har fået hjælp fra kunstnere som Tyler, the Creator, Chassol, Gucci Mane, Playboi Carti, Panda Bear, Devin the Dude, og flere – og brugt samples fra blandt andet Scarface. En habil udgivelse fra året, der gik.

Tyler, The Creator – IGOR 

Det tør roligt siges, at Tyler, The Creator har skiftet kurs siden Odd Future-tiden og 2011s Goblin, der var præget af paradoksale og brutale tekster, dyrisk hårdtslående beats og Tylers profunde og bælgmørke stemme. På Flower Boy fra 2017 viste han endelig sin seksualitet frem (han har før teaset – helt tilbage på “Domo23” med sætningen ‘No homo – too soon’). Men på trods af hints som dette og samtlige Twitter-opslag, blev det aldrig rigtig opfanget. På albummet Flower Boy sev det omsider ind – ikke mindst på nummeret “I Aint Got Time!”, hvor hans ikoniske mørke stemme spyr “Next line I’ll have em’ like woah, I’ve been kissing white boys since 2004.” Denne side af Tyler fortsætter på IGOR, hvor både hooks og vokal til tider er uigenkendeligt blide. Det er første album fra Ladera Heights-rapperen, der ikke er tilplastret med features – udover sparsomme besøg fra et par gæster (eksempelvis Kanye West på “PUPPET” og Playboi Carti på hittet “EARFQUAKE”) har ingen andre fået credit eller øget opmærksomhed på pladen. Dog er Tylers fans ikke sådan at løbe om hjørner med, og de har febrilsk fundet frem til at artister som Solange, Santigold og Pharrell Williams, som også har været inde over IGOR.

Nyt eller gammelt – Tyler, The Creator kan det hele, og han bringer forhåbentligt lidt af hvert med, når han gæster Roskilde Festival til sommer – begejstringen er svær at styre fra vores side.    

TÅRN – Åbne Cirkler 

Tilbage i maj udsendte TÅRN den fem numre lange EP Første Halvdel af en Bevægelse, der i september måned blev udvidet til fuldlængdeudgivelsen Åbne Cirkler. Et album, som med sin storslåede lyd og velskrevne sange uden tvivl fortjener en plads her på listen. Også vores anmelder var ret begejstret for udgivelsen, og smed da også hele fire ud af fem stjerner derefter – for ikke at glemme de mange rosende ord som: »TÅRN bruger ingen tid på at bygge albummet op, men åbner med “Farver og Vanvid”, der uden sammenligning er albummets bedste nummer på alle parametre. Produktionen er fantastisk, og sangskrivningen er uomtvisteligt et nyt højdepunkt i Odense-kvintettens foreløbige karriere. Det er samtidig en uhyre farlig åbningsmanøvre, idet resten af Åbne Cirkler får sat barren i himmelhøjde.« 

Læs hele anmeldelsen her.

Vampire Weekend – Father of the Bride

Indierock-mastodonterne Vampire Weekend slap i maj – efter en udgivelsespause på hele seks år – deres fjerde studiealbum. Den lange ventetid havde i den grad fået forventningerne op, men de blev da også indfriet. Gruppen har bevaret deres genkendelige lyd men viser også en enorm alsidighed på pladen, som blandt andet kan skyldes de mange samarbejder – heriblandt musikere som Danielle Haim, Steve Lacy, Mark Ronson (“This Life”) og hiphop-produceren DJ Dahi (“My Mistake” og “Big Blue”). De alternative poparrangementer og organiske lydbilleder, der især repræsenteres på numre som “Harmony Hall” og “Sunflower” er noget, Vampire Weekend gør som ingen andre – og derfor skal dette album selvfølgelig med på listen.

Læs vores anmeldelse af bandets koncert på årets Roskilde Festival her.

Whitney – Forever Turned Around 

At lytte til Whitneys Forever Turned Around føles som at få et kæmpe kram eller at få skyllet varm te igennem hele kroppen. Det er et harmonisk, beroligende og lettilgængeligt album. Selvom duoens lydbilleder til tider kan blive en smule ensformige, er humøret højt på Forever Turned Around, og der er uforglemmelige instrumentale stykker at hente – især fra guitaren på førstesinglen “Giving Up” eller de storslåede blæser og strygerarrangementer på “Valleys (My Love)” og “Rhododendron”. Det er et album, som er perfekt til de kommende mørke og lange vintermåneder, og som uden tvivl kan fungere som en varm dyne på selv de koldeste aftener.

Whitney bragte for nyligt indie-pladens numre med til Store VEGA, hvor de gav en dynamisk og autentisk koncert. Læs anmeldelsen af koncerten her.   

Andre nævnværdige album og EP’er fra i år:  

Anderson .Paak – Ventura
Angel Olsen – All Mirrors
Amyl & The Sniffers – Amyl & The Sniffers
brenn. – Elsker
Brittany Howard – Jaime
Black Pumas – Black Pumas
Charli XCX – Charli
Clairo – Immunity
Danny Brown – uknowhatimsayin¿
Dave – Psychodrama
Faye Webster – Atlanta Millionaires Club
FKA Twigs – MAGDALENE 
Foals – Everything Not Saved Will Be Lost (Part 1 + Part 2)
Freja Kirk – Pussyfied 
Hans Philip – Forevigt
Half Moon Run – A Blemish in the Great Light 
JPEGMAFIA – All My Heroes Are Cornballs 
King Princess – Cheap Queen
Lizzo – Cuz I Love You
LOLA – Look At Us Now 
MUNA – Saves The World
Pom Poko – Birthday
Rex Orange County – Pony
Rosie Lowe – YU
slowthai – Nothing Great About Britain
Sneaks – Highway Hypnosis
School of X –  Destiny
The Japanese House – Good at Falling
Yangze – Event Horizon
Yuna – Rouge