fbpx

black midi – Schlagenheim

Foto: PR

Med det nyudgivne album ‘Schlagenheim’ har du en enestående mulighed for at blive katapulteret ud af de skøreste og mest eksplosivt brutale tangenter, når det britiske band black midi folder sig ud i komplekse dimensioner af organiseret kaos.

black midi – Schlagenheim
5 / 5 Anmeldelse

Schlagenheims skabere består af fire unge gutter fra London, som tilsammen kalder sig black midi. Et navn som også betegner den musikgenre hvor MIDI-filer, bestående af tusindvis af toner, bliver brugt til at komponere sange i synkoperede polyrytmer og atonalitet. Og når første sang ”953” åbner portalen til Schlagenheim-universet og kridter den skæve bane op for albummets ni sange, er det er ikke svært at tænke sig, hvorfor kvartetten spiller under navnet black midi.

”953” er en rejse gennem et ujævnt musikalsk terræn, som i forskellige ekspressive brudstykker omfavner essensen af Schlagenheims lyd. Inden for de første to minutter af sangen, lægger vi øre til, hvordan elementer af Captain Beefhearts ”Trout Mask Replica” i math-rockens tegn genfødes af diverse guitarpedalers synkoperede skrig i en tung og støjdissonerende rundgang, for derefter eksplosivt at blive brudt op i sumpet post-punk, og til sidst slutte det første kredsløb af i tonerne fra en teatralsk spansk guitar. Og så er det først her, vi stifter bekendtskab med forsanger Geordie Greeps støvede og halvmessende vokal. ”953” har dermed sat scenen for Schlagenheim. Et album med en titel i hvilken der ikke er lagt nogen betydning, og hvor det derfor er den konstant opbrydelige musiks ansvar at skabe en fortælling, som vækker genklang.

black midi skaber et univers i konstant udvikling, afvikling, opløsning og forløsning. Idéerne til de ni sange, der udgør albummet, er da også formet af ren improvisatorisk vildskab i øvelokalet og har herefter udviklet sig under indstuderede og komplekse strukturer, som med lov og orden styrer kaosset i de ni sanges fragmenterede absurditet.

Med Schlagenheim tegner black midi kontrasternes konturer nøje op. Vi inviteres med i paradisets have, hvor det gode og det onde, forløsning og forfald, kaos og orden, komisk absurditet og kynisk brutalitet går hånd i hånd. Tag bare sangene ”Western” og ”Years Ago”, som balancerer mellem det eksplosive noise-rock kaos og den nærmest melodiøse forløsning. De fire gutter fra black midi giver os frie tøjler til at stirre ned i den ærefrygtindgydende afgrund og inviterer os derefter på vand og whiskey i prærieromantik og indie-atmosfære.

Og så er der det dystopiske værk ”bmbmbm”, som så dagens lys som bandets debutsingle i 2018. Henover et minimalistisk og halv-funket groove, som i små kredsløb kulminerer i korte lydeksplosioner, gentager Geordie Greep ordene ”and it is such a purpose, a purpose, what a magnificent purpose!”, først med stoisk saglighed og siden med manieret hysteri. Og det er lige her Schlagenheim, med en faretruende kompleksitet, bevæger sig mellem det komiske og det kyniske. Det er som at høre The Falls rablende ”Totally Wired” og Suicides livsudbrændte ”Frankie Teardrop” i en og samme sang. Og når ”bmbmbm”, i et øresønderrivende brag, afløses af sidste sang på albummet, ”Ducters”, står det som mejslet ind i bevidstheden, at black midi med en kanon kompleks og afsindig absurd eksplosion har sprængt forestillingsevnens rammer for det hidtil mest interessante album i 2019.

På Roskilde Festivals Pavilion-scene, har du fredag den 5. juli kl. 21.00 mulighed for at opleve black midi, og mon ikke de har Schlagenheim med sig i bagagen.

Ellen Bengtson
ellenbengtson@bandsoftomorrow.com