fbpx

Ravi Kuma – Ideal Bar

Foto: Ako Kurnosenko
Venue: Ideal Bar
Dato: Torsdag den 7. november 2019

Packed with swag og one of a kind. Det kan ikke blive rowdy nok når Ravi Kuma vælter en scene – eller en hel Ideal Bar for den sags skyld.

Ravi Kuma – Ideal Bar
4.5 / 5 Anmeldelse

Ideal Bar blev varmet godt og grundigt op af fire seje dansere, der lagde det perfekte grundlag for stemningen inden Ravi Kuma gik på kvart i ni.

Duoen Sharon Kumaraswamy og Aske Knudsen udstrålede fra første step, at de var mere end klar til at fyre op under publikum. I ren Mean Girls-stil blev der delt plastickroner ud til publikum, mens Kumaraswamy råbte »I have no King«. Der var ikke gået længe før hun fik nævnt, at de engang i en anmeldelse var blevet kaldt ‘lige rowdy nok’, men de fik hurtigt vist at ‘for rowdy’ er et udtryk, der ikke eksisterer – og så direkte til nummeret “Honey”.

I løbet af showet havde Ravi Kuma så meget swag, samtidig med at de gik til publikum som var de alle tætte venner, og deres ydmyghed viste sig gennem den vilde glæde man kunne mærke, samt kommentarer som »Vi har glædet os motherfucking-rocking meget til at være her«. De kender deres lyttere, og ved at man må være lidt skør for at købe billetter til en Ravi Kuma koncert; »Vi er fucking loco«.

På “Only Make out with Myself” – sang publikum ekstra højt med, og det var tydeligt at Sharon elskede dem for det. »Twerk ikke for nogen anden – bare for dig selv« sagde hun, mens hun følte sig selv – for sin egen skyld. Men hun kunne ikke løbe fra, at crowdet også var hundrede procent med. Hun delte sin begesjstring over at “Take off My Scarf” bliver spillet i i DR’s radio, inden det stærke nummer blev blæst ud over publikum. (Læs om hvordan det samfundskritiske track opstod her.)

Det er ikke alle artister, der kan starte hvert et nummer med et lille brief om hvad sangen handler om – men det kan Ravi Kuma. Deres statement-belagte, samfundskritiske og aktuelle temaer i teksterne er nemlig en essentiel del af musikken. Dermed ikke sagt at beatet ikke også er on point.

Det er svært at sammenligne Ravi Kumas lyd med noget eksisterende, da de skiller sig så meget ud. Men med de industrielle, tunge beats og til tider orientalsk-inspirerede lyd fik jeg en fornemmelse af Bjørn Svin møder M.I.A.

På scenen viste Sharon Kumaraswamy simultant vild indre raseri og glæde, og det kunne være svært at begribe at så meget attitude (og ikke mindst lyd) kan komme ud af én, der fysisk fylder så lidt. Men Sharon fløj så hurtigt rundt, og indtog hele scenen på en sådan måde, at man ikke nåede at tænke over det. Hun havde bestemt fortjent den plastickrone hun så sikkert tog på under “ManneKings”.

Den anden halvdel af Ravi Kuma – produceren Aske Knudsen, lagde det mest solide fundament for Kumaraswamys rap, og sammen fik de alle til at skråle med på deres statements, hvilket skabte en helt vildt stærk fælles ‘fuck-systemet-følelse’, som den danske musikscene ellers har manglet. Da koncerten var nået til ‘Ravi Kumas nationalsang’ “Staring at My Dick”, opfordrede de publikum til at synge med på et vers – det kiksede lidt, da der skete småfejl ved pulten, men hverken duoen eller publikum tog det særlig tungt, og humøret var fortsat højt, så hele situationen gjorde dem blot mere charmerende.

I tidens løb har der være forskellige versioner af nationalsangen: NFL- Søren Huss- og gospel-stil, og i går ville Sharon crowdsurfe til deres. Det trak lidt i land, da det nærmede sig, men hun gjorde det alligevel – endda fra den ene ende af Ideal Bar til den anden.

“Greet ‘Em All” var sidste nummer, og her blev én der twerkede i salen hevet op på scenen. »Jeg vil ha’ alle med herop og danse« råbte Sharon, og man kunne mærke, hvordan det rumsterede og dirrede i alle kroppe på venuet – af spænding efter at komme derop. Lige som man ikke troede det kunne blive vildere og federe, skete det – gulvet blev tømt og scenen blev forvandlet til et dansegulv.

Da seancen var forbi og folk var på vej ud af døren, kom de pludselig tilbage. Det var ikke endt helt vildt nok for Ravi Kuma – de generte bagerst i lokalet skulle også lige have en rusketur. Sharon løb ned blandt publikum, dannede en cirkel og fik alle til at gå i hug og efterfølgende kaste sig op til droppet af beatet – stadig til “Greet ‘Em All”. Endnu engang var der kæmpe fest, og så kunne Ravi Kuma tilfredst forlade showet.

Inden jeg gik ind til koncerten, vidste jeg godt, at Ravi Kuma havde noget særligt at byde på, men jeg blev virkelig ramt af, hvor meget de skiller sig ud fra resten af den danske musikscene – og hvor sindssygt swag de er. De har ydmyghed, charme, og en genkendelig lyd. Og med de vigtige tekster bliver attituden alvorlig – men der er kun gode vibes fra Ravi Kuma. Deres liveoptræden er af en anden kaliber, og de udfylder et tomrum på den danske scene – det kan simpelthen ikke blive for rowdy.

Tags:
Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com