fbpx

TÅRN – Åbne Cirkler

Foto: Zuhal Kocan
Label: Nordic Music Society
Udgivelsesdato: Fredag den 27. september 2019

Åbne Cirkler er et pragteksempel på, når det betaler sig at lade ambitionerne leve og konventionerne dø. 

TÅRN – Åbne Cirkler
4 / 5 Anmeldelse

Tilbage i maj udsendte TÅRN EP’en Første Halvdel af en Bevægelse, der udgør de fem første sange af den nye fuldlængdeudgivelse Åbne Cirkler. TÅRN er ikke årsunger på den danske alternative popscene, og netop den erfaring, de har opbygget, er tydeligt mærkbar hele pladen igennem. 

TÅRN bruger ingen tid på at bygge albummet op, men åbner med “Farver og Vanvid”, der uden sammenligning er albummets bedste nummer på alle parametre. Produktionen er fantastisk, og sangskrivningen er uomtvisteligt et nyt højdepunkt i Odense-kvintettens foreløbige karriere. Det er samtidig en uhyre farlig åbningsmanøvre, idet resten af Åbne Cirkler får sat barren i himmelhøjde. 

De tre efterfølgende sange “Omkuld”, “Stivner” og “Intet Ondt” er betydeligt mere simple og poppede i deres udtryk, men Erik Apollos sangskrivning er alligevel af så høj kvalitet, at det på næsten mirakuløs vis ikke føles skuffende, at de store armbevægelser fra “Farver og Vanvid” ikke videreføres. 

Halvvejs gennem albummet falder albummets niveau en anelse, når det tungere elektroniske skyts findes frem på “Blå Stjerne”. Sangskrivningen fejler intet, men der er flere virkemidler, der ikke fungerer optimalt – som den wonky-lydende synth samt den monotone og fjerne vokal. 

På sin vis fungerer det dog glimrende som overgang mellem den mere ambitiøse første del af albummet og den mere sikre andel halvdel. På denne halvdel skiller særligt “Under Himmeltag” sig ud, når den med lethed flyder mellem de svævende vers og de langt mere tempoprægede og hårdtslående omkvæd. 

Eneste deciderede fejltrin finder sted lige på falderebet i form af sidste nummer, “Hvem Vi To Ku’ Blive”. Sangen lyder mest af alt som et kedeligt club-remix, og det er svært at se, hvordan TÅRN har fundet den mindste røde tråd til resten af albummet. 

Allersidste sang er det dog ikke, da der 4:53 inde i nummeret findes et unavngivet hidden track. Et koncept, der dog bedst fungerede tilbage i 90’erne, hvor CD’en stadig havde kronede dag. For i streamingtjenesternes guldalder ryger overraskelsen af hidden tracks hurtigt, når et over ni minutter langt nummer allerede stopper tre og et halvt minut inde. 

Sangen er til gengæld en fin lille sag. Og måske TÅRN bare skulle have droppet idéen om et hidden track og udskiftet det officielle afslutningsnummer med dette i stedet? 

På trods af dette er Åbne Cirkler endnu en milepæl for et af landets mest interessante og vellydende popbands, der tager sangskrivningen til nye højder – men stadig holder fast i et par af deres gamle, trygge opskrifter. 

Tags:
Theis Jehl
theisjehl@bandsoftomorrow.com