fbpx

Nilüfer Yanya – Lille VEGA

Foto: Laura Voinescu
Venue: Lille VEGA
Dato: Onsdag den 23. oktober 2019

Yanyas fængslende stemme og skæve guitartoner gik i smuk symbiose og omfavnede publikum i magiske, følelsesladet øjeblikke.

Nilüfer Yanya - Lille VEGA
4 / 5 Anmeldelse

Aftenen i Lille VEGA startede solidt ud med det Brooklyn-baserede band Barrie, der havde fløjet over Atlanten for at joine Nilüfer Yanyas europæiske turné. Første stop var Danmark og som ethvert godt opvarmningband, fik kvartetten, der mest af alt lignede statister fra et afsnit “Freaks & Geaks”, vugget publikum godt i gang med deres umiddelbare charme og iørefaldende dream-pop.

Salen blev langsomt fyldt op, og bare 20 minutter efter de unge amerikanere havde forladt scenen, var den introverte Nilüfer Yanya og hendes 3-mands band klar til at indtage rummet.
Selvom briten ikke kom med den mest frembrusende udstråling, var der ingen tvivl om hendes tilstedeværelse. Med lukkede øjne begyndte den 23-årige sangerinde at kærtegne guitarstrengene på nummeret “The Florist” fra den anerkendte EP Plant Feed (2017). Det entusiastiske publikum omfavnende fra første tone den sårbare og rå energi fra Yanya, som langsomt fik skuet mere ud til publikum. Der var dog en klar indadvendt og øm stemning igennem hele koncerten, som blev særlig tydelig under guitarhymnen “Hey” og den hjerteskærende “The Unordained” – hvor sangerindens skælvende knæk i stemmen og melankolske melodier fik sat gang i en reflekterende stund hos de lyttende tilskuere.

Under den mere tempofyldte “Baby Blu” sitrede lokalet næsten, da koret rungede “Deep, deep underwater I breathe”, og Yanyas legende fingerbevægelser på guitarhalsen gik i tæt symbiose med de nervefyldte vokaler. Man kunne som publikum bare stå måbende og beundre den ekstreme musikalitet i bandet, der helt intuitivt fulgte sangerinden på hvert taktslag.
Særligt blev det også i sammenspillet mellem Yanya og saxofonisten Jazzi Bobbi, som under numrene “Golden Cage” og “Angels” jagtede de distortede guitarstrenge med klangfulde, luftige toner.
Den mere bløde og jazzede guitarpop fik også et tiltrængt twist sidst på aftenen med de mere hårdtslående numre “In Your Head” og “Heavyweight Champion of the Year”, som i små eksplosionsudbrud fik sat det sidste punktum ved en overbevisende musikalsk og ikke mindst følelsesladet oplevelse.
Nilüfer Yanya og co. forlod salen med et kæmpe bifald, og mens lyset tændte, kunne jeg bare sidde tilbage med en fornemmelse af at have overværet en helt særlig slags musikoptræden – organisk, kompromisløs og hudløst ærlig.

Ida Hummelgaard
idahummelgaard@bandsoftomorrow.com