fbpx

Fieh: »Vi føler os stærkere, fordi vi er så mange med den samme mening«

Foto: Universal Music

Til oktober vender den norske oktet Fieh tilbage til Danmark efter deres vellykkede koncert på SPOT Festival. Forhåbentligt har de deres debutalbum ude til den tid, som er kulminationen på fem års albumnørderi og hårdt arbejde.

Det har altid ligget i kortene, at Fieh skulle udgive et album, også lang tid før de selv vidste det. For Fieh er albumnørder. De mødtes i Videregående – den norske pendant til gymnasiet – og talte om deres seneste musikalske opture. På den måde blev D’Angelos album Voodoo fra 2000 på mange måder startskuddet til Fieh-projektet. Frontkvinde Sofie Tollefsbøl, trommeslager Ola Øverby og bassist Andreas Rukan havde fundet en fælles glæde i og fascination for det genrebrydende album.

Det havde så unik en lyd over sig. Produktionen var så anderledes fra noget andet, jeg havde hørt før. Den var ret underlig på en måde. Trommerne var virkelig groovy, det var meget minimalistisk, og kombinationen af Questlove på trommer og Pino Palladino på bas var noget, man ikke kunne høre nogle andre steder. Den havde sin helt egen stemning både musikalsk og lyrisk, og jeg havde det sådan: “What The Fuck! Hvad er denne her mærkelige musik?”. Der er så mange lag af vokaler, så mange stemmer oven på hinanden. Det var på en måde ude-af-denne-her-verden. Det var hiphop, men ikke rigtigt hiphop, og soul, men ikke rigtigt soul, siger Tollefsbøl, da jeg møder hende i Aarhus inden gruppens koncert på SPOT Festival, som var deres første på dansk grund.

Det var sådan nogle ting, hun ville tale med sine venner om, så de sammen kunne opdage og udforske musikken. Pludselig var det ikke kun D’Angelo, men også kunstnere som Erykah Badu, The Roots, J Dilla, A Tribe Called Quest og Kendrick Lamar, de dykkede ned i.

Vi tjekkede det ud sammen og fortalte hinanden om de nye ting, vi havde fundet, som venner gør. Det var sådan, vi startede, og det blev en ret naturlig måde at begynde på, siger hun.

Det er cirka fem år siden nu, og set i bakspejlet kan Sofie ikke udelukke, at hendes glæde for musikken måske slet ikke var nået ud af soveværelset, hvis ikke det var for den skelsættende opdagelse af et genialt album og vennernes nørdede møde over det:

Jeg ved ikke, om jeg overhovedet ville lave musik nu, hvis ikke det var fordi, jeg havde det så sjovt med bandet og havde dem at udvikle mig med.

Sofie havde i løbet af Videregående lavet sin egen musik i Logic og udforsket alle mulige forskellige genrer. Hendes bror, en blues-guitarist, havde introduceret hende til swing jazz og ældre soul fra kunstnere som Billie Holiday, Ella Fitzgerald, Aretha Franklin og Ray Charles.

Samtidig havde Ola og Andreas et andet band, og i forbindelse med en kommende koncert, spurgte de Sofie, om hun ville være backing vokal for dem. Hun tog nogle af sine demoer med, da hun mødtes med dem i øveren, som de begyndte at spille. De tog to af Sofies numre med til koncerten, og da de så, hvor godt det fungerede, besluttede de at fortsætte.

Læs også  Ugens Upcoming: Gameboy_98

Debutalbummet: En introduktion

Der er hverken kommet titel eller udgivelsesdato på Fiehs debutalbum, men vi ved, at det er på vej, og at singlerne “25”, “Flower” og “Brain” er tre ekstremt groovende smagsprøver på, hvad vi har i vente. Tænk det minimalistiske udtryk fra D’Angelo, moderne funk-elementer ala Anderson .Paak og stemningen fra Guru og Erykah Badus samarbejde “Plenty”, og du kan begynde at forestille dig, hvad du får fra de otte nordmænd.

I den forstand, at nogle af sangene fra albummet stammer helt tilbage fra den spæde start, kan man godt sige, at det har været fem år undervejs. Men de første indspilninger begyndte i 2016, og så var det først færdigt to år senere – så vidt Sofie husker: Jeg er ikke engang selv sikker mere, griner hun.

Typisk bringer Sofie en skitse af en sang med i studiet, som hun har udviklet i sin gamle ven Logic, hvor hun både indspiller trommer, bas og de grundlæggende akkorder. Melodien laver hun enten med eller uden tekster, og så arbejder de sig sammen frem til det endelige resultat.

Jo mere Sofie tænker over det, jo mere føler hun sig også sikker på, at det nok ikke har været en helt normal indspilningsproces, gruppen har været igennem. Det har taget lang tid, og de blev nødt til at booke flere og flere tider i studiet for at få alle detaljer på plads. Alle otte bandmedlemmer var i studiet sammen, og faktisk stammer de tromme- og basspor, du hører, fra nogle af de allerførste takes. Med dem på plads, kunne de løbende bygge mere og mere på. Og selvom otte mennesker i ét studie kan lyde af meget, så har det faktisk været en styrke for gruppen at være så mange.

Jeg tror, det ville være sværere for mig at sige: “Det her er den lyd, jeg vil have, det er sådan her, det skal være, og det kommer ikke til at ændre sig,” hvis det kun var mig. Vi er alle sammen så glade for, hvordan albummet er endt, og jeg tror, det er umuligt for nogen at komme nu og sige, at vi skal ændre det. Vi føler os stærkere, fordi vi er så mange med den samme mening, siger hun.

Interview/Press 2019
Foto: Universal Music

Pladen kommer til at være mere eller mindre indbegrebet af et debutalbum. Der er ikke et eller andet “koncept”, der driver det. Det er en første introduktion til et nyt, spændende band og en dokumentation af, hvad det band har lavet de sidste fem år, og hvilke musikalske referencer, medlemmerne har været draget af. Sofie kan selvsagt ikke vide, om hun kommer til at kunne lide albummet om 10 år:

– Forhåbentligt kommer jeg ikke til at hade det, griner hun og fortsætter: Men i det mindste ved vi, at vi lavede det, vi havde lyst til på det tidspunkt, hvilket i sidste ende er det eneste, vi kan gøre.

Det har været vigtigt for dem – ligesom deres store forbilleder – at skabe en unik lyd, som er lyden af dét album. Det synes Sofie også, at de er lykkedes med, takket være samarbejdet med producer og lydingeniør Christian Engfelt, som arbejdede med de samme referencer som dem og har en “virkelig cool analog ting kørende,” som Sofie selv beskriver det.

Læs også  Tuvaband flyttede til Berlin, lagde sit sociale jeg på hylden og lavede et album, der bedst beskrives som; »hvis Feist gik sammen med Nirvana og lavede et barn«

Der var en lang periode, hvor gruppen ikke vidste, om deres sange overhovedet var gode nok til at blive indspillet, men i takt med at flere og flere begyndte at komme til deres shows, blev de også mere og mere overbevist om, at et album var næste skridt. Og så er vi tilbage til konklusionen, at et album altid må have ligget i kortene for Fieh. Hvis ikke det allerede stråler ud af samtlige ord i dette interview, så elsker de det format.

Vi er alle sammen kede af at se, hvordan albummet ikke længere er så normalt at arbejde med mere, nu hvor singler er blevet så lukrative. Men vi er nørder, når det kommer til album, og vi lytter til så mange album sammen og diskuterer lyden på forskellige album, og hvordan vi selv vil have, at vores skal lyde.

Selvfølgelig har gruppen opdaget meget ny musik siden dengang med D’Angelo, og det er vigtigt for dem også at inkorporere de nye ting, de falder over i deres egen musik. Det er heldigvis ikke svært at finde nye inspirationskilder og få nye idéer, når man er otte individer, der kommer med hvert sit input.

Det er ikke fordi, vi kun lytter til 70’er-soul eller 2000 D’Angelo, griner Sofie. Og nu er de musikalske taleemner også navne som James Blake, Bon Iver, Kendrick Lamar, Solange og australske Hiatus Kaiyote, foruden inspirerende norske artister som Billy Meier og Pom Poko.

Det er en bred vifte af genrereferencer, og det er egentligt også hele pointen for Fieh. For selvom betegnelser som “soul”, “scandi-soul” og “neo-soul” indgår i samtlige beskrivelser af gruppen, så er det vigtigt for dem at bringe alle de genrer sammen, som de har lyst til:

Om det er soul eller ej betyder ikke rigtigt noget for os. Vi kommer ikke til at beslutte, at nu skal vi lave rock-soul eller trance-soul. Det eneste, vi kan gøre, er at komme med hvad end, vi har lyst til.

Fieh er på mange måder symbolet på et album. Otte individer, som tilsammen udgør en helhed. Der er mange fællestræk og ligheder, som skaber ét overordnet udtryk, samtidig med at hver enkelt bringer sin unikke ting i spil.

Hvordan det lyder live kan du finde ud af den 11. oktober, hvor Fieh spiller på Atlas i Aarhus, eller den 12. oktober, hvor Lille VEGA står for skud.

Udover Sofie Tollefsbøl på vokal, Ola Øverby på trommer og Andreas Rukan på bas, består Fieh af Edvard Synnes på keys, Jørgen Kasbo på guitar, Lyder Øvreås Røed på trompet og backing vokaler fra Solveig Wang og The Arnesdotter Lien.