25 feb Roskilde Festival fuldender vækstlagsprogrammet og afslører Orange Scenes åbningssact
Foto: Jada // Petra Kleis
Roskilde Festival offentliggør Danmarks ukronede popdronning Jada som åbner til Orange Scene – og fuldender årets vækstlagsprogram med 28 solide acts.
Alle elsker en ‘rising-star’-historie, og det er lige, hvad Roskilde Festival repræsenterer med popsensationen Jada som årets åbner til Orange Scene. Som de fleste nok husker, var den talenfulde sanger, sangskriver og producer næsten for stor til at spille på Countdown i 2018, og med en plads på det officielle program sidste år fik hun da også fyldt Avalon godt og grundigt op. Med sine spektakulære live-shows, som hun i øvrigt både har vundet en Danish Music Award og senest en Steppulven for, kan vi heller ikke forvente andet et stort festfyrværkeri – og selvom Silvana Imam gjorde et godt stykke arbejde som åbner sidste år, er vi glade for at se den tilbagevendende tradition med et dansk upcoming-act.
Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, siger:
– At Jada åbner Orange Scene i år, er indbegrebet af, hvad vi gerne vil opnå ved at dyrke vækstlaget. For to år siden spillede hun på Countdown, sidste år på Avalon og nu Orange. Det er ikke alle 41 navne fra vores vækstlagsprogram, som kommer til at spille på Orange Scene i fremtiden, men hvis alt går godt, er der måske et par stykker, der kommer til det.
Den gode nyhed serveres også med det nu fulde program til vækstlagsscenerne Rising og Countdown. Vi var allerede ret begejstrede, da Amanda Tenfjord, Fieh, Ganger, Josephin Bovién, Bette, Joyce og Mekdes blev annonceret til på programmet, men nu er der hele 28 nye grunde til at glæde sig. Så når pavillonen er faldet sammen for tredje gang og batteriet til anlægget er gået ud, så er der masser af lækker musik at opleve i de fire opvarmningsdage – genrepaletten udfoldes med den fusionsjazzede trio Athletic Progression, de punk-rockede Blood Child, pop-spiren EmmaDop og den eksperimenterende kunstner Ydegirl. Derudover byder dagens annoncering også på redaktionsfavoritter som GRETA (som vi sammen med Ydegirl havde på vores liste over 20 danske navne, man skal holde øje med i år), Rigmor, Erika de Casier, Late Verlane og Korter í flog – vi kan næsten ikke vente til at resten af festival line-uppet afsløres nu på torsdag.
Dagens annonceringer:
Jada (DK)
Assegai (DK)
Athletic Progression (DK)
Binær (DK)
Blood Child (DK)
EmmaDop (DK)
Erika de Casier (DK)
Eyes (DK)
Gabestok (DK)
GRETA (DE)
Himmelrum (DK)
Isolated Youth (SE)
JABBA (NO)
JJ PAULO (DK)
Korter í flog (IS)
Late Verlane (SE)
MaidaVale (SE)
Ninoosh & Loljud (SE)
Peachlyfe (DK)
Repro (DK)
Rigmor (DK)
Rune Bagge (DK)
Shaam Larein (SE)
SULKA (DK)
Tuhaf (DK)
Visitor Kane (DK)
Whistler (DK)
Ydegirl (DK)
ZK X Omar X Larry 44 X Amina (DK)