Ugens vigtiste albumudgivelser // Uge 17

Foto: KNASH // Amilia Öhberg Soukri

Her er vores guide til denne uges vigtigste albumudgivelser. I denne uge er der simpelthen den ene fantastiske rockudgivelse efter den anden. Vi har dog sørget for at der også er lidt til jer, som måske ikke er helt begejstrede for punkede-elguitarer – men måske kan denne liste også rette op på det! Der er både unge punkpoeter, garvede gutter og massere af stærke kvinder. Vi er glade for at præsentere jer for ugens vigtigste albumudgivelser.

BC Camplight – Shortly After Takeoff

Vi starter listen stærkt ud i dag med nok en af ugens mest spændende album. BC Camplight har udgivet det, han kalder tredje kapitel af sin Manchester-trilogi. Første kapitel How to Die in the North blev udgivet i 2015, anden kapitel Deportation Blues i 2018 og nu sidste kapitel Shortly After Takeoff. Et fuldkommen vanvittigt alsidigt album, med alt fra folk-rock, elektroniske funkbidder, popballader og indie-sjov. Hvis du er interesseret i en mere fyldestgørende gennemgang af pladen, kan du læse (den gode) anmeldelse af Shortly After Takeoff. Selv kalder Brian Christinzio bag kunsternavnet det for sin bedste plade, og vi er i hvertfald begejstrede! Herunder kan du høre en smagsprøve på det genremixede nummer “I Only Drink When I’m Drunk”.

Harkin – Harkin

Punk-poeten Harkin er i dag ude med sit længeventede selvbetitlede debutalbum. I starten af året fik vi en forsmag med den nordengelske kærlighedssang “Nothing the Night Can’t Change“, som gjorde det næsten umuligt at sidde stille. Vi har i dag stillet hende 10 hurtige spørgsmål til albummet, som er blevet til i tre forskellige tidszoner, og skrevet mens Harkin var på en tætpakket tur. Albummet viser en masse nye sider af den erfaringsrige kunstner, fra de helt bløde numre som “Red Virginia Creeper” og “New France” til de mere op-tempo sange, som åbningsnummeret “Mist of Glass”. Et dejligt alsidigt album, som passer perfekt til en langsommelige weekend, hvor man virkelig kan nyde de velskrevede numre.

KNASH – KNASH (EP)

Her har vi endnu en udgivelse med god gang i rockguitaren, som vi har glædet os til. KNASH er virkelig indbegrebet af svenske powerwomen! De seks kvinder skriver drøngod festpunk og lader ingenting til fanatasien i deres tekster om sexisme og dårlige venskaber. Deres selvbetitlede EP er fyldt med gode livsråd pakket ind i god gedigen rock. Vi har set frem til EP’en siden vi hørte den festlige energibombe ”Easy” og den hårdslående ”Waste My Day”. “Sexist” er helt klart en af de mest mest morsomme og bramfrie numre på EP’en, men alle sangene har den samme kompromisløshed som vi elsker fra bandet. Har man brug for at finde sin indre feminist og rase lidt ud, men stadig på en festlig og sjov måde, så er KNASH’s debut-EP altså lige sagen.

Moon Mountain – In Your Jealousy (EP)

Er man ikke helt til det alt det der larmende rock, så har vi altså endnu en EP på listen, som også har blæst os bagover af benovelse. Psych-pop kvartetten Moon Mountain har tidligere slået benene væk under os på UHØRT-festivalen, og vi var vilde med ”If You Don’t Trust Me” som også er på den nye plade. Den Københavnske kvartet har i 2019 været en af to bands til Europæiske musikudvekslingsprogram EXCITE og har udviklet deres lyd til en tungere mere groovebaseret en af slagsen. Jalousitemaet føres igennem de fem numre og med den stærke udtryksfulde vokal rammer det lige i mellemgulvet. Så selvom det ikke er rock, så slipper du ikke helt fra tyngden og den rå stemme på Moon Mountains In Your Jealousy.

The Love Coffin – Second Skin

Nå, det var en lille detour væk fra rocken, men nu er vi tilbage igen med nok det hårdeste album på listen. Det københavnerbaserede band The Love Coffin udgav for to år siden deres anmelderroste debutalbum Cloudlands. Hvor Cloudlands måske mere var en pose lakrids – lækkert, men også lidt det samme, er Second Skin 100 kr bland-selv-slik, en masse godter af forskelligeheder. Fra de helt hårde numre til intronummeret “Stripped Down” til den næste folkrockede “A Shrinking Thing”, beviser bandet at de er i topform. For halvanden måned siden udgav de “Mortalized“, og vi glæder os til at råhøre resten af albummet i den kommende weekend.

Gå heller ikke glip af:

BÜNNI – Transit 
fijitrip – Tech (EP)
Freddy and the Phantoms – A Universe from Nothing
It’s For Us – Malax (EP) 
John Carroll Kirby – My Garden 
Lennon Stella – Three. Two. One.
Marlin’s Dreaming – Quotidian
RVG – Feral
The Broken Beats – The Gig 
TopGunn – SAS 
VC Pines – Skully (EP)

Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com