fbpx

Nordiske Hits // Uge 49

Foto: Vacation Forever // Marcus Palmqvist

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

Amanda Tenfjord – “Then I Fell In Love”

Den unge popstjerne fra Norge giver endelig lyd fra sig med den inderlige og smukke sang “Then I Fell In Love”. Amanda Tenfjord har gjort sig opmærksom de sidste par år i Europa – især på de mange branchefestivaler, som løber af stablen rundt omkring. Sidste års Reeperbahn Festival spillede hun, og her tog vi endda en snak med hende – læs interviewet her. På den nye single beviser hun endnu en gang hendes vilde talent og ambition. Lyden er både international og professionel og “Then I Fell In Love” er i en mindre poppet produktion end hendes ældre sange. Melankolien og inderligheden klæder det norske stjerneskud på dette meget fine nummer.

Sarah Klang – “Girls”

Vi forbliver i det smukke og melankolske univers, men befinder os nu på den svenske musikscene. Den storladne og dygtige sangerinde Sarah Klang er ude med singlen “Girls”, som er fra det kommende album Virgo. Sangen handler om at starte, som et nyt menneske, lægge sine fejl bag sig og tro på sig selv. Sarah Klangs vokal slår ikke fejl og har samme vintage-ballade vibe over sig ala Lana Del Rey. “Girls” er en fryd for øret og er et vanvittigt smukt nummer til en halv grå dag. Hvis ikke du kender til Sarah Klang kan vi kun anbefale dig at tjekke hende ud. Vi gav hende 10 hurtige spørgsmål da hun sidst besøgte Danmark og det kan du læse her.

Læs også  Til fans af ABBA: tre bud på dit nye musikalske crush

Vacation Forever – “21 Days”

Svenske Vacation Forever laver pop med attitude. “21 Days” er første singlen fra den svenske artists kommende debutalbum og på blandt andet denne nye single, har han arbejdet sammen med den Grammy-nominerede producer Patrik Berger. Sangen er en alternativ popsang, i et mere mellow univers, hvor han trækker inspiration fra genre som garage rock, psykedelisk og shoegaze. Han svæver mellem en rastløshed og rå power og Vacation Forever har ramt et virkelig cool udtryk, som både kan ses og høres.

Også tilføjet:

CHIVVY – “Red Water”
Coral – “no worth”
Echo Me – “Missing Out”
Favør – “Live Love Laugh”
FELISIA – “Paint”
Frida Blomberg – “Waterfall”
Fucales – “Verona”
Ghazal – “My Name”
JJ Paulo – “My People”
Januar – “hvide sky”
JEZ_EBEL – “In Her Eyes”
Jonas Hibiki – “Big Blue”
Konni Kass – “Rain”
Korantemaa – “laugh with me”
Misty Coast – “Do You Still Remember Me?”
Music by Idiots – “Bid for bid”
Neon Priest – “Lissabon”
Niels Schack – “Air”
såforsatan – “Har Jeg Aldrig”
The Entrepreneurs – “Cinnamon Girl”
Uden Ord – “ISO I DAG”
Vilma Flood – “Chest”

Læs også  Nordiske hits // Uge 25

Følg playlisten her:

[/ihc-hide-content]

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com

Musikskribent