11 jun Arlo Park imponerer med sit cover af Radioheads “Creep”
Foto: Stillbillede fra musikvideoen
I dag udsender den engelske R&B-sensation Arlo Park et veludført cover af nummret “Creep” og en tilhørende musikvideo.
I 2020 har den engelske sangerinde Arlo Parks været flittig. I starten af februar udgav hun singlen “Eugene”, der fik selskab af en rørende musikvideo instrueret af Coyle-Larner brødrene (Loyle Carner og hans bror). Senere blev singlen efterfulgt af “Black Dog”. Vi har længe været imponeret over artisten smukke stemme, rørende tekster og ærlige udtryk – og af netop den grund mødte vi hende til en snak under dette års Reeperbahn Festival 2019.
Nu er hun klar med en ny single – et cover af Radioheads megahit “Creep”. Coveret er båret af fint og simpelt klaverspil, mens Arlo Parks smukke vokal står i front og leverer en stærk fortolkning af den legendarisk rocksang.
Sangen kommer sammen med en tilhørende video, der er lavet i samarbejde med instruktøren Tom Dream som en del af hans kommende kortfilm Shy Radicals. Se videoen og hør coveret herunder: