PREMIERE: Janes musikvideo til “Feel Me” giver kropslige abstinenser

Foto: Asbjørn Rosenlund

Den spirende duo Jane, har allerede med kun to numre, vundet vores interesse. I vinters var de vores Ugens Upcoming, hvor vi lærte lidt om deres processer, hvordan Jane opstod og så lidt om deres kommende musik.
I starten af året udkom Jane så med deres anden single “Feel Me”, som med det lækre repetitive omkvæd og vilde brug af percussion, gjorde os glade i låget, da vi fik lov at have forpremiere på nummeret. I dag har vi så premiere på musikvideoen til nummeret, som her i Corona-karantæne-tiden nok kunne sætte gang i den hudsult som vi ved, flere går med derude.

Lasse Hedevang har lavet musikvideoen, og skabt en næsten psykedelisk video til den repetitive sang. I den ser man par, fra det der ligner hele verden, kysse, kramme og grine i ultra-korte sekvenser. De langsommere stykker i nummeret bliver understøttet af zoomede klip af hud, fingre og løvefisk, der overlapper. Der er en ret vild kontrast mellem de smukke overlappede billeder, og de hurtige – til tider ikke særlig kønne – men passionerede kærtegn. Det føles næsten mere som et kunstprojekt end en musikvideo, hvilket slet ikke er en dårlig ting.

Se den interessante video herunder:

Tags:
Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com