fbpx

Redaktionen hylder Pride: her er 7 artister, som embracer deres seksualitet

Foto: SOPHIE // PR

I anledning af Copenhagen Pride 2019 har vi samlet en række beundringsværdige artister, som hylder queerness på hver deres måde.

Sam Smith

Selvom Sam Smith har det mandlige køn i fokus i sine ofte hjerteskærende kærlighedssang, formår han at lave tekster, som alle kan relatere til – uanset seksuel orientering. Det er en ret god egenskab at have, og at han samtidig ikke at bange for at vise sin feminine side frem på de sociale medier (eksempelvis i tårnhøje stilletter på Instagram), gør ham kun endnu mere beundringsværdi. »Kærlighed er kærlighed« som han i interviewet her udtaler, og det kan vi jo kun give ham ret i.

Troye Sivan

Et queer-ikon uden lige må siges at være den sydafrikansk fødte australier Troye Sivan. Den unge sanger har ført en karriere som både skuespiller, Youtuber og i de seneste par år som en glimtrende popstjerne. Både med sit debut-album Blue Neighbourhood og sidste års opfølger Bloom har kunstneren for alvor markeret sig som en af de bedste popsnedkere på den internationale musikscene. Dertil er multitalentets euforiske ørehængere som “My My My”, “Bloom” eller “Lucky Strike” åbenbare kærlighedserklæringer til det samme køn. Sivan er på alle måder en befriende karakter i poplandskabet og bryder med stereotype kønsforståelser, som han selv påpeger:

Jeg vil gå med neglelak – komme ud over alle de dumme regler samfundet planter i os som børn omkring køn og seksualitet som værende en bevidst handling.

Janelle Monáe

Lige siden Janelle Monáes første EP Metropolis: Suite l (The Chase) har sangerinden leget med forskellige identitetsudtryk – blandt andet gennem sin portrættering af androiden Cindi Mayweather. En gennemgående karakter i Monáes musik, som på albummet The Electric Lady fra 2013, blandt andet sang om sin tiltrækning til Mary – “Say is it weird to like the way she wear her tights?…Am I a freak because I love watching Mary?”.
Siden da har kunstneren udtrykket sin seksualitet mere og mere, og med sit nyeste album Dirty Computer (2018) har Monáe nu udbredt spektrummet som en halv-androide, halv-menneske og “… a black, queer, American woman”. Hvis du vil nørde Janelle Monáe endnu mere, kan du tjekke vores portræt af kunstneren her.

Christine and the Queens

Med sit image og ikke mindst sin musik tager Héloïse Létissier, kvinden bag Christine and the Queens, det evigt relevante spørgsmål om samfundsnormer op – især når det gælder køn og seksualitet. Det beviste hun i den grad også til sin koncert på Roskilde Festival, som vores anmelder (udover at kaste en topkarakter efter) blandt andet beskrev med følgende ord:

– Christine and the Queens skabte som enhed et frirum for alle – inklusivt dem selv – og da Léttisier introducerede “iT” ved at sige, at hun elskede at spille teater, fordi det tillod hende at være en fyr de næste fire minutter, var hun virkelig en fyr (endda sådan en, der kækt tager mikrofonen ned til skridtet).

Du kan lære hende meget bedre at kende i vores portræt lige her.

girl in red

Den unge, fremadstormende artist girl in red er om nogen ikke bange for, at vise sig frem, som den hun er. Da vi tidligere på året tog en snak med den spirende nordmand, var lige præcis ‘queerness’ et af de helt store omdrejningspunkter, og hun kom blandt andet med følgende holdning omkring det at springe ud: »Jeg tror, det er vigtigt, at vi får en stærkere og mere lige fordeling af begge verdener, så vi bare kan normalisere det [queer-miljøet, red.]. Det burde slet ikke være en ting, at man skal springe ud. Jeg synes det ville være virkelig fantastisk, at man let og henkastet kan sige, at man har datet en pige, hvor folk spørger ind til hvem personen er, frem for at blive overrasket over, at man er til piger.« Det er praktisk talt umuligt ikke at beundre girl in red for sit gåpåmod og evne til at hvile i sig selv og sin seksualitet, og ja så selvfølgelig for hendes ørehængende soveværelsespop, som du kan få et indblik i lige her:

SOPHIE

Med sit flamboyante udtryk og anderledes popmusik formår SOPHIE i den grad at udviske de kønsforestillinger, der hersker i samfundet, hvilket man ikke kan andet end at elske hende for. I et interview med Billboard har sangerinden udtalt følgende omkring det at være transseksuel:
»’Transness’ er at tage kontrol og skabe overensstemmelse mellem sin krop og sjæl, så de to ikke kæmper mod hinanden og om at overleve« Artisten spillede på dette års Roskilde Festival, og mon ikke vi får glæden af at opleve hende på dansk jord igen engang i fremtiden?

Shura

Lig artister som Christine and the Queens og Years & Years udfordrer den britiske musiker Alexandra Lilah Denton aka Shura stereotyper og bringer et solidt pust af ‘queerness’ til det internationale poplandskab. Sangerinden brød for alvor igennem med singlen “Touch” i 2014, som to år efter kulminerede i debut-albummet Nothing’s Real. Her fik man hurtigt et indtryk af kunstnerens visuelle projekter som musikvideoen til “What’s It Gonna Be”, hvor to venner hjælper hinanden med at score deres ‘high-school-crush’. På fredag udgiver Shura sit opfølgende album forevher, hvor man blandt andet kan finde den catchy elektropop-hymne “religion (u can lay your hands on me)”, som i en visuel realisering portrætterer to nonner der forelsker sig.

Udover ovennævnte er der selvfølgelig også mange flere, som embracer LGBT-miljøet – som for eksempel danske Theo X, der sidste år optrådte til Copenhagen Pride og som i øvrigt spiller til Lille Fredag i Tivoli på torsdag, Hayley Kiyoko, Years & Years og Miley Cyrus, som flere gange har omtalt sig selv som panseksuel.

I løbet af ugens kan du få glæden af en en masse gratiskoncerter med blandt andre Lydmor og Rebecca Lou. Vi guider til, hvem vi mener, du bør svinge vejen forbi lige her.