30 jun Dagens Roskilde-portræt: Maggie Rogers fortalt med fem sange

Foto: PR

Roskilde Festival gæstes af mange kunstnere i alle former og størrelser, og onsdag eftermiddag er det blandt andet Maggie Rogers tur til at kaste stjernestøv af sig. Vi sætter fokus på i alt syv Roskilde Festival-aktuelle artister, så du ved lidt om den person, du kigger på, græder til, danser til, krammer til, eller hvad du nu kommer til at gøre under koncerterne.

Maggie Rogers er en ung popsangerinde fra Easton, Maryland i USA. I en spændende blanding af pop, folk og dance skaber Rogers det uhyggeligt fængende univers, hun siden 2016 har præsenteret verden for. Hun havde al opmærksomhed rettet mod sig, da hun i starten af 2017 udgav sin debut-EP Now That the Light Is Fading. Det var selvfølgelig først og fremmest, fordi folk derude godt kunne lide hendes musik, men det hang sammen med, at vi lærte musikken at kende, fordi den var blevet rost til skyerne af selveste Pharrell Williams. Stjerneproducerens navn hang uløseligt sammen med Maggie Rogers’ i tiden omkring 2016 og 2017, men efter en pause væk fra rampelyset – som du kan læse meget mere om i vores store interview med sangerinden her – har Maggie Rogers genfødt sig selv som en uafhængig popartist, der i den grad kan stå på egne ben og ikke behøver andre musikeres anerkendelse for at bevise sit talent. Det blev debutalbummet Heard it in a Past Life fra januar i år beviset på. 

Historien om Maggie Rogers er historien om en helt almindelig pige, der over natten fik et alt andet end almindeligt liv, og som løbende har lært at bevare fodfæste og ikke mindst sig selv i en hektisk musikbranche.

“Alaska” (2016)

Det er uundgåeligt ikke at starte med “Alaska” i opridset af Maggie Rogers’ karriere. Det var nemlig sangen her, der gjorde musikeren verdenskendt. Hun skrev nummeret på omkring 15 minutter (!!!) i forbindelse med en master class i produktion på New York University. På det tidspunkt vidste hun ikke, at Pharrell Williams ville være “master” på programmet og give eleverne feedback. I en video, som gik viralt, så man Pharrell komme med kritik til de andre elevers arbejde (konstruktivt vel at mærke), og i modsætning hertil komme til tårer ved lyden af Maggie Rogers’ nummer. Det var juni 2016, at alt vendte på en tallerken for Rogers. I introduktionen til den populære førstesingle fortalte Rogers, at nummeret var inspireret af hendes musikalske baggrund. Hun havde altid spillet folk og banjo, og var overbevist om, at det var i folk-genren, hun hørte hjemme. Altså ind til hun tog til Frankrig på udveksling og havde en transcenderende oplevelse dance-musik. Det er den kombination, der nu definerer Maggie Rogers særegne udtryk. 

“Dog Years (2016)

Forventningerne til, hvad Maggie Rogers ville præstere oven på succesen fra “Alaska” var selvsagt tårnhøje – og måske flere også havde en vis skepsis over for, om “pigen der fik Pharrell til at græde” kun kunne præstere dén ene gode sang. Frygten for, at Rogers blot var en “døgnflue” blev i den grad manet til jorden, da “Dog Years” fulgte efter debuten. Rogers holdt fast i den musikalske identitet, hun havde ansporet på “Alaska”, hvor naturlige lyde og referencer til hendes vandre- og naturglade persona møder det elektroniske og dansable. Både “Alaska” og “Dog Years” havnede i 2017 på debut-EP’en. 

“Split Stones” (2017)

 “Split Stones” markerede et afgørende tidspunkt i Rogers’ karriere. I et opslag på instagram fortalte Rogers’ i et håndskrevet brev, at hun ville tage en pause. Rogers’ liv havde selvsagt været vildt og hektisk, efter hele Pharrell-episoden vendte op og ned på det hele, og efter den intense periode med turnerer og alt hvad musikbranchen byder på for en artist af ikke-musikrelaterede forpligtelse, trak Rogers sig tilbage for igen at fokusere på kernen af det hele: sangskrivningen. “This is me saying goodbye for a little while. Here’s to the end of the beginning and the start of everything else,” stod der blandt andet i sangerindens besked til hendes allerede enorme fanskare.

“Fallingwater” (2018)

Med den helt igennem fantastisk smukke “Fallingwater” vendte Maggie Rogers tilbage efter sin pause – stærkere end nogensinde før. Nummeret, som hun har produceret sammen med ex-Vampire Weekend Rostam Batmanglij, var en refleksion over de seneste to år af hendes liv præget af en vild, hurtig og til tider skræmmende forandring. Sangskrivningen var et udtryk for hendes gode forståelse for at skrive om personlige, og alligevel universelle forhold ved det at være i live.

“Give A Little” (2018)

Efter den skrøbelige og følelsesladede “Fallingwater” teasede Rogers igen sin tilbagevenden med den upbeat, iørefaldende 90’er-poppede “Give A Little”, som er produceret sammen med den Grammy-vindende producer Greg Kurstin (bl.a. Foo Fighters og Adele). Som Rogers siden begyndelsen har været så godt til, delte hun endnu engang en baghistorie på sine sociale medier. Her fortalte hun, hvordan “Give A Little” faktisk var det sidste nummer, hun skrev til sin debutplade, og hvordan det var inspireret af et studenteroprør mod den amerikanske våbenlov. Med mindre du har været helt væk fra den danske radiosfære, så ved du, at “Give A Little” endte som lidt af en landeplage, og det er nok også den sang, flere “nyere” Maggie Rogers-fans er faldet for.

Maggie Rogers spiller onsdag klokken 17.30 på Arena.

Læs vore store interview med Maggie Rogers her, og læs vores anmeldelse af hendes seneste danske koncert her.