19 dec Årets 25 bedste sange – internationale
Foto: SOAK // PR
Hiphop fra Anderson .Paak, Saba og Tyler, the Creator. Rock ala Courtney Barnett og Sharon Van Etten og alternativ pop fra bl.a. REAPER og The Magic Gang. Her er vores yndlingsnumre fra udlandet anno 2018.
Det er efterhånden blevet tradition for os (og sådan cirka alle andre musikmedier) at samle op på året der gik, når vi nærmer os slutningen af december, og det gør vi selvfølgelig også i år. I den kommende tid vil du kunne læse en serie af artikler om alt fra de bedste og mest essentielle debutudgivelser, til vores favoritopdagelser og album vi glæder os til at høre i det nye år.
Herunder kan du dykke ned i 25 (ifølge os) helt fantastiske numre, som artister fra udlandet har udgivet i løbet af året inden for en bred palette af genrer. Du kan høre alle 25 numre i Spotify-playlisten nederst i artiklen.
Sunflower Bean – “Twentytwo”
New Yorker-trioen Sunflower Bean kan være mere end stolte over den indiepop-perle de med nummeret “Twentytwo” har begået. Der er ikke ét sekund mellem start og slut, hvor man ikke hører et genialt melodistykke eller forkæles med forsanger og bassist Julia Cummings knivskarpe vokal. Melodien tager på en måde én i hånden, så man hele tiden fornemmer, hvor den næste gang bærer dig hen, men samtidig også overraskes over, hvor godt det så lyder, når man når i dertil. Produktionen sidder lige i skabet, og kroppen fyldes af varme, nostalgi og melankoli, når man hører nummeret, som er utroligt godt skrevet taget, i betragting at Sunflower Bean-medlemmerne kun er, ja “twentytwo”.
Læs vores spritnye interview med Sunflower Bean her.
Se videoen til “Twentytwo” her.
SOAK – “Everybody Loves You”
Vi nåede ikke at høre mange toner fra oktobersinglen “Everybody Loves You”, før vi spottede et massivt talent i den irske pop-artist SOAK. Og det er de helt store følelser, der er på spil, når den 22-årige Bridie Monds-Watson fyrer op for den hjerteskærende popballade, “Everybody Loves You” udgør. Emnet er tungt, men relaterbart, når hun synger om selvbedragets og usikkerhedens mørke skygger, der afspejles i singlens melodiske og følelsesladede produktion og lyrik: “Everybody wants you // Not me today, cause I’m done”. I takt med at musikken udvikler sig og eskalerer i et smukt bridge-stykke, vokser sangerindens usikkerhed til selvtillid, og nummeret falder til ro med strofen “Everybody loves you // and I do too”. Det lyder som en kliché, men det er alt andet. Har du endnu ikke hørt SOAK-singlen, bør du smide den på højtalerne med det samme.
Se videoen til “Everybody Loves You” her.
REAPER – “Heady”
Nummeret her fra den amerikanske artist REAPER er et levende bevis på, at helt små kunstnere, som ingen (i hvert fald ikke mange) kender til, sagtens kan stå for nogle af de fedeste numre. REAPERS dovne, men stærke vokal sætter ind fra det sekund, nummeret starter, og tager dig med på en videre rejse i et psykedelisk popunivers, der både sender tankerne tilbage til 70’erne og lyder nutidigt, hvis ikke futuristisk. Melodien er vanvittigt god, og der er nogle fede skift nummeret igennem, så det hele tiden føles dynamisk. Lydbilledet er tæt som en mur, og man føler sig på en måde omsluttet af lyd, når man sætter det igang. Det kan vi godt lide. Hold øje med ham her!
Lyt til “Heady” via Youtube her.
Maggie Rogers – “Fallingwater”
Vi har haft kæmpe optur over Maggie Rogers‘ tilbagevending her i 2018 efter et stykke tid væk fra rampelyset. Hun annoncerede tidligere sit debutalbum Heard It In A Past Life, som lander den 18. januar 2019, og det er “Fallingwater” en smagsprøve fra. Nummeret er endnu en stærk alternativ popsang fra amerikaneren, som plejede at dyrke ren folkmusik, pludselig fik en kærlighed for dance i forbindelse med et ophold i Frankrig, og nu kombinerer det organiske med det elektroniske. “Fallingwater” er en smuk comeback-single. Rogers’ vokalpræstation er upåklagelig, og så er nummeret sjovt i sin simple opbygning. Det bevæger sig hele tiden i det lidt underspillede og vokser stille og roligt. Man tror, at der kommer et eller andet helt vildt klimaks til sidst. Det gør der ikke rigtigt, og det er ret fedt. Man kan nærmest fornemme det der med at stå udenfor, kigge op mod himlen og lade regnen sile. Måske en kuldegysning kryber ind på dig, når du hører Rogers’ luftige vokal til allersidst, efter et gospel-klingende indslag har gjort sin ting.
Maggie Rogers spiller på Store VEGA den 6. marts 2019.
Læs vores store interview med Maggie Rogers her.
Se videoen til “Fallingwater” her.
Billie Eilish – “when the party’s over”
Den kun 16-årige Billie Eilish må om nogen siges at have opnået berømmelse og anerkendelse på rekordtid, og hun tangerer nu til et verdenskendt teenage-popfænomen, hvis altså hun ikke allerede kan betragtes som et sådant. Siden Billie Eilish i 2017 debuterede med albummet dont smile at me, har hun haft vind i sejlene, og 2018 har såmænd også været et begivenhedsrigt år for den unge sangerinde. I år har hun blandt andet udgivet den sørgmodige “when the party’s over”, som vi mener i den grad fortjener en plads her på listen. Det dybfølte, klaverbårne udspil er en minimalistisk, delikat og nærmest hjerteskærende ballade, der i sin musikalske udformning bliver til en smuk og melankolsk fortælling, der gør et uundgåeligt indtryk på lytteren.
Billie Eilish spiller en udsolgt koncert i Store VEGA den 13. februar 2019.
Se videoen til “when the party’s over” her.
Sharon Van Etten – “Comeback Kid”
“Comeback Kid” er første udspil fra det første album i fire år fra den amerikanske musiker Sharon Van Etten. Remind Me Tomorrow lander den 18. januar og bliver det femte fra den produktive kunstner, som har skrevet albummet under sin graviditet og psykologi-studie. “Comeback Kid” er et helt vildt stærkt comeback. Det alternative rocknummer er hårdtslående, højenergisk og får i den grad Van Etten til at fremstå som the coolest kid in class. Det tangerer til det episke, når det mod slut kulminerer og slår over i et nærmest svævende klimaks.
Sharon Van Etten spiller i DR Koncerthuset Studie 2 den 7. april 2019.
Se videoen til “Comeback Kid” her.
Kadhja Bonet – “Mother Maybe”
“Mother Maybe” var lead singlen fra den L.A.-baserede sanger og sangskriver Kadhja Bonets andet albumudspil Childqueen, der landede tidligere i år. Der er retro vibes en masse på det soulede nummer, og man tager gang på gang sig selv i at tænke, at det må være en gammel klassiker, man på uforklarlig vis bare har misset. Det er det ikke, det er bare et sindssygt velkomponeret nummer fra i år, der må gå i hjertet på alle, der savner de gode gamle dage, eller bare har brug for at blive blæst bagover af, hvor vildt musik kan være. Bonet spiller samtlige instrumenter på nummeret (yes- horn, trommer, det hele), og nummeret er en hyldest til kvindelig råpower. Den må man sige, at Kadhja Bonet i den grad selv besidder.
Lyt til “Mother Maybe” via Youtube her.
Christine and the Queens – “Girlfriend (Feat. Dâm-Funk)”
Uanset om der er en snert af frankofili i os alle eller ej, så kan man ikke undgå at blive bare en lille smule forelsket i Frankrig, når man hører det her nummer fra den franske alternative pop-darling, Héloïse Letissier, måske bedre kendt som Christine and The Queens. I år var hun på banen med albummet Chris, det første siden debuten Chaleur Humaine fra 2014, og her finder vi blandt andet nummeret “Girlfriend (Feat. Dâm-Funk)”. Et ultrasmooth og funky pop-nummer med dansable beats, luftige 80’er-inspirerede synth-klange og flirtende guitarmelodier, der fuldendes af Letissiers fængende vokal med et charmerende fransk twist. En “De bedste sange fra 2018”-liste uden det her nummer ville simpelthen ikke være komplet.
Christine and the Queens spiller på Roskilde Festival 2019.
Se videoen til “Girlfriend” her.
Anderson .Paak – “Tints (feat. Kendrick Lamar)”
For nylig udgav den amerikanske hiphop-sanger og -trommeslager Anderson .Paak det længe ventede album Oxnard, som desværre ikke levede helt op til forventningerne. Det gjorde singleforløberen til gengæld. I samarbejde med Kendrick Lamar, som selvfølgelig i sig selv er en kvalitetsfaktor, så “Tints” dagens lys. Det er et nummer, man bare kan høre igen og igen. Det er enormt groovy i instrumentationen, og samspillet mellem Lamar og Paak fungerer virkelig godt og holder liv i nummerets fremgang. Temaet for sangen er desuden underholdende, fordi det bare er så mega overlegent.
Anderson .Paak spiller i Royal Arena den 7. marts 2019.
Se videoen til “Tints” her.
The Internet – “Roll (Burbank Funk)”
Der har været delte meninger om årets albumudspil Hive Mind fra den amerikanske hiphop/R’n’B/funk-gruppe The Internet. Den diskussion vil vi ikke bevæge os ud i her. Alligevel skal man altså være godt fjollet for ikke at kunne lide den her funk-klingende perle. Et svedigt bas-riff og perkussive elementer, der florerer rundt i billedet er nummerets kerne. Det toppes op med en Thundercat-lydende guitar/keys-kombination og de blødsødne vokaler fra Syd og Steve Lacey. Det er i sig selv en kunst at få et velfungerende nummer ud af at lade det samme beat køre uafbrudt hele vejen igennem. Men det er den slags, The Internet kan, og “Roll (Burbank Funk)” er et pragteksemplar i den kategori.
The Internet spiller i Den Grå Hal den 13. marts 2019.
Se videoen til “Roll (Burbank Funk)” her.
Kali Uchis – “Just a Stranger (Feat. Steve Lacy)”
Vi bliver lige ved Steve Lacy fra The Internet bare et øjeblik, for 2018 var også året, hvor han bidrog til amerikansk-columbianske Kali Uchis‘ forrygende pophybrid af et debutalbum Isolation, hvor hun udover Lacy også har arbejdet sammen med blandt andet Tyler, The Creator, Jorja Smith og Tame Impala. “Just a Stranger” har alt, hvad der skal til: Kontrasten mellem Uchis forførende vokal og Lacy’s sprøde dybere vokal, legende bas-groove, uptempo-rytmer, korharmonier, et spændende vers og et repetetivt omkvæd, der er let at huske og nemt at synge med på. Det slår virkelig hårdt, når Lacys vokal sætter igang som et første efter den korte intro, og derfra ved man allerde, at man er in for a treat. 2 minutter og 57 sekunders veleksekveret pop.
Se videoen til “Just a Stranger” her.
LUMP – “Curse of the Contemporary”
“Curse of the Contemporary” er den mystiske single fra LUMP – samarbejdet mellem Laura Marling og den Mercury Prize-vindende producer Mike Lindsay. Det er som om, der konstant er et eller andet, der ulmer i bas-groovet, den sitrende rytme, og den western-klingende guitar. Laura Marlings lyse vokal er imponerende og står i god kontrast til det mere monotone mellemstykke. Der er ikke så meget andet at sige, end at “Curse of the Contemporary” er en lektion udi fantastisk fed alternativ pop.
Se videoen til “Curse of the Contemporary” her.
Matt Maltese – “Night Club Love”
Britiske Matt Maltese har med “Night Club Love” fra debutalbummet Bad Contestant skabt noget ret magisk. Selvom titlen peger i retning af et dansabelt elektrohit, så er det det stik modsatte. En neddæmpet ballade med Maltese’s sprøde crooning i centrum og sådan en melodi, man ikke rigtigt forstår ikke er blevet skrevet før. Korharmonierne i baggrunden er smukke. Det fine klaverspil i baggrunden er smukt. Melodien er smuk, og så sker der et eller andet twist til sidst, hvor det hele bliver forvredet. Det tænker man lidt over, når nummeret er slut, og så sætter man det på igen.
Lyt til “Night Club Love” her.
Daisy – “Four”
Vi ved faktisk ikke rigtigt noget om gruppen Daisy – udover at de er fra L.A. har cirka 1500 fans på facebook og lidt under det dobbelte på instagram. De kalder selv deres musik “jazz-surf-soul”, og det passer faktisk slående godt på det, man hører på singlen “Four” fra EP’en Have a Snack. Man ved allerede fra introen af, at man skal forkæles med en stærk soul-vokal, og så sætter det snublende, jazzede beat ind kort tid efter. Det surfede lægger især i den dovne, tropiske guitar, mens jazzen udover i rytmikken også spores i akkordrundgangen. Det må kun være et spørgsmål om tid, før Daisys fanskare vokser betydeligt. Det burde den i hvert fald oven på det forrygende udspil, de har lagt for dagen med “Four”.
Lyt til “Four” via Soundcloud her.
Sibille Attar – “I Don’t Have To”
Energien og måden melodien udvikler sig på i det her alternative popnummer fra fransk/svenske Sibille Attar er fantastisk. Hendes karakteristiske vokal slår stærkt igennem i samtlige af de mange bidder, nummeret er bygget op af, som fuldstændig naturligt hænger sammen, men stadig skaber en imponerende dynamik. Nummeret bærer præg af en detaljerigdom i både sangkomposition, instrumentering, stemmeføring og produktion, og det er alt sammen med til at skabe et varieret lydbillede hele vejen igennem, som man egentligt bare håber fortsætter og fortsætter.
Se videoen til “I Don’t Have To” her.
Lana Del Rey – “Venice Bitch”
Et nummer som rent faktisk fortsætter og fortsætter er Lana Del Rey‘s “Venice Bitch”. På det ni et halv minutter lange nummer cementerer Lana Del Rey sit store talent inden for forførende alternativ pop. Hendes vokal er som altid silkeblød, og samme er lydbilledet i en stor del af nummeret, hvor det bevæger sig i det helt sagte og bæres frem af den gode melodi. Man kan dog hele vejen igennem fornemme, at der er et eller andet på færde, også selvom der kommer nogle få forløsninger ind i mellem. Ganske rigtigt udvikler nummeret sig løbende, hvor det blide udtryk bliver mere råt og syret, og til sidst sker en vild energiudladning, hvor det instrumentale virkelig får lov at slå igennem. Mesterligt arbejde fra Lana Del Rey og Jack Antonoff (bl.a. Bleachers og Fun).
Lana Del Rey spiller på Tinderbox Festival 2019.
Se videoen til “Venice Bitch” her.
Courtney Barnett – “City Looks Pretty”
Courtney Barnett var for ikke længe siden den første kvindelige soloartist til nogensinde at vinde en ARIA Awards (Australiens pendant til DMA, Brit Awards, American Music Awards – you name it) i kategorien ‘Best Rock Album’. Det gjorde hun for albummet Tell Me How You Really Feel fra maj i år. Herfra står nummeret “City Looks Pretty” som en af de absolut stærkeste. Nummeret er et af de mere straight-on-rock-numre fra pladen, og det lægger ud med en næsten monoton basrundgang og guitarlyd, der mellem Barnetts sang skejer ud i korte sekvenser, der står stærkt mod det statiske. Barnett har en overlegen rå måde at synge på, og det passer super godt til nummerets tema om livet i en storby.
Læs vores anmeldelse af Tell Me How You Really Feel her.
Se videoen til “City Looks Pretty” her.
Yves Tumor – “Noid”
Sean Bowie aka Yves Tumor har siden debuten When Man Fails You fra 2016 været eksponent for genrebrydende, elektroniske produktioner, og det er fortsat på albummet Safe in the Hands of Love fra i år. “Noid” var en af singlerne herfra, og det er et hårdt alternativt track, der både giver os noia på og giver os lyst til mere. “Sister, mother, brother, father//Have you looked outside//I’m scared for my life,” synger han blandt andet, og gentagelsen af det amerikanske akutnummer 911 er med til at bygge denne her lidt klamme fornemmelse op understøttet af den eksperimentelle produktion. Lydbilledet i “Noid” er virkelig detaljeret, og det gør det lige interessant at lytte til første såvel som tyvende gang.
Yves Tumor spiller til Journey Fest i Den Grå Hal den 23. februar 2019.
Lyt til “Noid” via Youtube her.
Lila Drew & GoldLink – “faded/2am”
Lila Drew er noget af en youngster på den London-baserede musikscene. Faktisk er “faded/2am” hendes debutsingle, og samtidig en forløber for en kommende EP med udgivelse i 2019. Alligevel skal man ikke underkende den 18-årige musikers produktioner, som overvejende er DIY-tracks indeholdende de bedste noter af bedroom-pop, soul, R&B og elektronisk. Det her track er dog produceret med hjælp fra Michael “Mighty Mike” McGarity. Det inkluderer desuden rapperen GoldLink, hvis genkendelige og rå vokal er det perfekte modspil til Drews smukke, blide udtryk.
Lyt til “faded/2am” via Youtube her.
Tyler, The Creator – “Lights On (feat. Ryan Beatty & Santigold)”
Okay, det her nummer er ganske vist skrevet til julesæsonen, men det er altså ikke noget, der fremgår tydeligt. Og nummeret skal da heller ikke afskrives af den grund, når kombinationen mellem Tyler, The Creator, Ryan Beatty og Santigold fungerer så eminent, som det gør her. De bliver hver især repræsentant for henholdsvis hiphop, pop og R’n’B, og resultatet er et catchy nummer, der bygger på modsætninger i form af blød instrumentation og hårdtslående beats samt af treenigheden mellem den bløde, den skarpe og den skæve vokal.
Lyt til “Lights On” via Youtube her.
Rolling Blackouts Coastal Fever – “Talking Straight”
I løbet af året har vi holdt godt øje med det Melbourne-baserede rockband Rolling Blackouts Coastal Fever, der tidligere i år udgav albummet Hope Downs, hvorfra nummeret “Talking Straight” gjorde et særligt indtryk på os. “Talking Straight” er et melodisk upbeat rocknummer, der straks formår at sætte gang i lytterens rytmiske bevægelser og det gode humør. Udspillet er fyldt til randen af positiv energi, og på nummeret skabes en unik harmoni mellem de hurtige og lystige instrumenteringer og den frembrusende og opkvikkende vokal.
Læs vores anmeldelse af Hope Downs her.
Se videoen til “Talking Straight” her.
serpentwithfeet – “bless ur heart”
Nummeret “bless ur heart” blev udgivet som første single fra amerikanske serpentwithfeets længeventede debutalbum Soil – og det er bare et vanvittigt godt nummer. “bless ur heart” er en imponerende og sværmende kærlighedsballade, der viser den sprudlende kunstners musikalske evner fra en masse forskellige vinkler. serpentwithfeet, hvis borgerlige navn er Josiah Wise, formår på nummeret at fremvise sin massive og sjælfulde stemme. Den sværmende vokal tilføjes som et gyldent lag oven på den eksperimenterende lydsammensætning, hvor et klaverbaseret arrangement parres med blændende R’n’B-rytmer, der gør nummeret svært at glemme.
Se video til “bless ur heart” her.
The Magic Gang – “Take Care (feat. Jessie Ware)”
Der er et eller andet virkelig skønt og Beatles-agtigt over The Magic Gangs duet med Jessie Ware. Især i starten sender det melodiske, det rytmiske og akkordprogressionen tankerne i den retning, samtidig med at man egentligt også godt kan forestille sig melodien i starten af verset (især når Jessie Ware synger det) fungere ret fedt i en musical. Ud af det blå slår det storladne, men stille versstykke over i en super funket og soulet falsetsekvens, så tilbage til det stille, og så står den ellers bare på det fedeste powerpoppede omkvæd, vi længe har hørt. Det er altså lidt af en genistreg, The Magic Gang har begået med “Take Care”, som også findes i en version uden Jessie Ware på deres selvbetitlede debutalbum fra i år.
Lyt til “Take Care (feat. Jessie Ware” via Youtube her.
Parcels – “Withorwithout”
Selvom nummeret “Withorwithout” er et af de mere rolige singleudspil fra den australske funkpop-kvintet Parcels, er det alligevel spækket med gruppens genkendelige 80’er-vibe, der går rent ind hos os. Det er ingen hemmelighed, at vi er ret vilde med den Berlin-baserede femkløver, der med “Withorwithout” endnu engang har strikket et nummer sammen der, stryger direkte ned i den taktfaste højrefod. Nummerets pulserende, disco-beat akkompagneres af melodiske guitarrifs og gode mængder synth, der sammenkoges til et meget simpelt – men medrivende – lydunivers. Hele herligheden toppes af med gutternes florlette falsetvokaler, der slår armene omkring dig i en varm krammer. Parcels bringer en lækker funk-sound, der selv har vækket de franske funk-mastodonter Daft Punks interesse – og vi forstår det godt!
Læs vores interview med Parcels her.
Se videoen til “Withorwithout” her.
Saba – “PROM / KING”
“PROM / KING” fra Chicago-rapperen Sabas 2018-album CARE FOR ME er et afsindigt stærkt stykke musik på sådan en gåsehudsagtig måde. Og selvom det jazzede instrumentale, produktionen og lyden af Sabas knivskarpe flow i sig selv er lækkert at lytte til, så kræver det her nummer, at man også følger teksten. Nummeret omhandler, ligesom resten af pladen, forholdet til Sabas fætter Walter Long Jr., som sidste år blev knivdræbt og var en af grundlæggerne af Chicago-rapslænget Pivot Gang, som Saba stadig er en del af. “PROM / KING” er delt op i to, og mens “PROM” er en rimelig banal historie om Sabas første skolegalla (og Walters hjælp med at skaffe ham en date), er “KING” en mere kraftfuld uptempo-fortælling om de to fætres færd i musikbranchen og så det fatale knivangreb på Walter. Sabas historiefortælling er beundringsværdig, og måden han rapper på, når han i “KING” fortæller om et telefonopkald, han fik fra Walter, der var blevet forsøgt skuddræbt i et drive-by-shooting er så vildt effektfuld. Vi kunne fortsætte roserne, men hvad med, at du bare selv lytter til et af årets stærkeste fortællinger og ikke mindst stærkeste numre.
Saba spiller på Lille VEGA den 9. marts.
Lyt til “PROM/KING” via Youtube her.
