24 mar UGENS UIMODSTÅELIGE // Uge 12
Foto: Lokoy, Fig Tape // PR
UGENS UIMODSTÅELIGE er stedet, hvor du kan finde optænding til dansegulvet og danne dig et overblik over, hvad der rører sig herhjemme, men også udenfor vores lille land. Vi har skrevet en lille smule om vores tre yndlingsnumre fra denne uge, og så kan du også gå på opdagelse i, hvad der ellers er blevet tilføjet til vores ugentlige playliste.
ILMA – “Resdicover”
Den 24-årige, danske ILMA har været i stormende fremdrift siden hun i november debuterede med singlen “Too Many”, skrevet i samarbejde og produceret af Glori/Jonas Bark, som har arbejdet med nogle af landets mest etablerede artister. Hun har senest gæstet Phlakes album Phine Friends på sangen “Gimme The Keys”, og varmet Store VEGA op for Emil Kruse, hvilket var første gang hun spillede live nogensinde. Der sker altså mange ting i ILMAs begyndende karriere, og nu er hun ude med singlen “Rediscover”; et tilbagelænet, vibey R’n’b-track, der handler om intimitet, kærlighed og de intense følelser man kan blive ramt af, når man er forelsket.
Lokoy + Fig Tape- “Ladybug”
Den norske indie-favorit Lokoy er i dag ude med den nye, excentriske og dansevenlige single, “Ladybug” i samarbejde med producer/artist Fig Tape. Med musikalske impulser hentet fra klubscenerne i L.A. og Berlin, leverer de to kunstnere en hypnotiserende og dansabel perle, tilført melankolske nordiske melodilinjer. “Ladybug” er en moderne beretning om romantiske instinkter, man forbyder sig selv at forfølge. Lokoy uddyber:
– For mig handler Elias’ [Fig Tape] del af sangen om både tvivl og distance, som man kan mærke i romantiske situationer. Afstand i form af at holde sig væk fra noget, man tror man vil kunne lide for meget. At du selv bliver afhængig og forelsket og forsøger at skåne sig selv for den nedtur, der kommer.
Singlen kommer med en musikvideo, som er skudt i Los Angeles.
TERESE – “Idiot”
“Lukker mine øjne nu og opfører mig som en idiot” synger TERESE på den nye single ”Idiot”; En vibey og super fængende sang, med bløde melodier ovenpå en drømmende, dynamisk produktion, der giver god energi hele vejen igennem. Sangen handler om at lukke øjnene for sin egen destruktive adfærd. Sangerinden uddyber:
– Jeg har det nogle gange som om, jeg ikke er i stand til at lære af mine fejl. Som om jeg er dømt til at dumme mig igen og igen og igen. Som om jeg ser muren komme forude, men insisterer på, at blive ved med at gå, indtil jeg rammer hovedet ind i den. Det er det, ”Idiot” handler om; at føle sig som en fiasko, selvom man egentlig har masser at glæde sig over.
Og TERESE har netop en masse af glæde sig over. Sidste år blev hun mor for første gang, kort tid efter hittede hun på P4 med singlen ”Du’ Sommer”, og til maj spiller hun sin første koncert på SPOT festival. ”Idiot” er desuden en del af det kommende album Jeg’ Træls, Du’ Nice, der udkommer 12. maj. Der er altså udsigt til en lysende sommer!
Ellers tilføjet til playlisten:
Aick – “Forty Nine”
Asgeir – “Dans nos reves”
Darling West – “Will I Ever Know”
Dem vi blev – “Tilpas forlist”
Fantasillion – “Friends”
FLO – “Fly Girl (Feat. Miss Elliot)”
i daisy – “love you better”
I Sky – “Øjeblik”
Jonah Wright – “DRXGS”
Kristine Hovda – “I Am My Own”
Mina Okabe – “Take It Further”
myie – “Spinster”
Nao Mali – “Pretty // Ugly”
Noras have – “Fra”
Roseelu – “Brokenhearted Birthday Girl”
Rune Kuda – “Blå Bog”
SIMEÔN – “TAL PÆNT”
Simone Tang – “Feelings”
Sister Ray – “Teeth”
Tiger på Spring – “Jerusalem”
Peter Wangel – “Sorte Fugle”
Yikes, Lover’s Skit- “Perfume”