27 okt Fig Tape smider inderlige klubsmaskere med dobbeltsingle
Foto: Fig Tape // Stian Werme (pressebillede)
Den norske alternativ-pop artist er aktuel med to skæve, stilsikre sange “Apollo” og “It’s Only Been a Week”. Med disse numre afslutter han dette efterårs udgivelsesforløb med et brag!
Fig Tape er i sandhed en unik artist. Sang efter sang lukker Elias Melkersen os ind i sine nysgerrige, eksistentielle lydlandskaber, hvor han blander de umiddelbart modstridende genrer “bedroom pop” og klubmusik sammen med eksperimentelle teksturer og synth-baserede riffs. Dette resulterer oftest i et dragende virvar af eftertænksomme følelser og euforisk frakobling, som vi denne fredag endnu en gang forkæles med i form af udgivelsen af dobbeltsinglen “Apollo” og “IT’S ONLY BEEN A WEEK”.
I “Apollo” udforsker Melkersen sin klubagtige rytmer med intime vokaler, og bringer lytteren tilbage til den lyd, han introducerede os for i hans EP fra 2022, Second Thoughts. Fig Tape begyndte at lave husremixes af pop-sange i sit soveværelse, da han var 14 år gammel. Selvom han siden da har påbegyndt andre projekter, er kærligheden til klubmusik stadig til stede, og med sin forfriskende lyd er “Apollo” en sang, der er både følelsesladet, dansevenlig og funky på samme tid. Fig Tape siger:
-“Hele miljøet er meget glad for hurtige sange i dag. Alt bliver skruet op og hastet igennem. Jeg har intet imod det – jeg har altid været fan af hurtige sange. Selvom “Apollo” ikke er superhurtig, havde jeg det sjovt med at lave rigtig husmusik igen. Jeg føler, at mere kluborienterede sange tager over i disse dage, og jeg er her for det.”
I den mere intense “IT’S ONLY BEEN A WEEK” berettes en fortælling om isolation og savn, som Melkersen skrev tidligere på året efter en tur til USA:
– “Jeg havde det fantastisk på den anden side af andedammen. Jeg mødte nogle fantastiske mennesker, og det er altid forfriskende at komme til et varmere klima og lade sig inspirere. Når du savner nogen så meget, som jeg gjorde på det tidspunkt, føles tiden utroligt langsom. Det giver dig en underlig følelse af rastløshed. Du har det sjovt, men ønsket om at komme hjem og være sammen igen er bare så intens.”
Som stor indierock entusiast fra slutningen af 00’erne ønskede Fig Tape at inkludere up-tempo og akustiske trommer mod slutningen af nummeret sammen med et fængende hook, der gentager sig gennem sangen. I løbet af efteråret har Fig Tape udgivet fire singles, der alle vidner om en stilbevidst kunstner, der har helt styr på sit musikalske håndværk.
Lyt til sangene her!