15 sep Angående Mig-INTERVIEW: »Jeg analyserer virkelig den verbale tosomhed. Det umiddelbare. Det at samtale«
Foto: Sarah Fresco (Pressebillede)
Udtrykket er på samme tid vredt og kærligt hos den fremadstormende musiker og poet Angående Mig. Vi tog en snak med kvinden bag projektet, Laura Lilholt, om at skulle leve op til forventninger, hun ikke nødvendigvis identificerer sig med – og om at skrive sange med en fremgangsmåde, der er utrolig svær at inddrage andre i.
Coronanedlukningen er ved at være forbi, da jeg mødes med kvinden bag Angående Mig, Laura Lilholt, på Vesterbro i København. Det er ikke mere end par uger siden, at hun, få meter herfra, blæste mig og resten af Store Vega bagover foran et propfyldt sidende publikum, til VEGAs Udvalgte 2021. Desværre har nedlukningen sat lidt af en stopper for, at Laura Lilholt for alvor har kunne mærke den opbakning, hendes musik får rundt omkring i landet. Men når man snakker med hende, får man følelsen af, at det i virkeligheden passer hende meget godt.
– Det er jo egentlig bare mig. Det er mit hjertebarn, jeg hader ordet projekt, men det er også et projekt, der hele tiden skifter form, og der er sindssygt mange mennesker, der hele tiden påvirker, hvordan ting kommer til at lyde. Mit live-band, som jeg har spillet med siden day one, er en sindssygt stor del af det også. Så når det kommer til stykket, er det jo ikke et soloprojekt. Det er lidt flydende, men det er mig, der er chefen. Siger Laura Lilholt og griner.
Den svære toer
Laura Lilholt er ikke typen, man overser i en forsamling. Hendes udstråling skriger af impulsivitet og udadvendthed. En udstråling der står i forbløffende kontrast til hendes musik, der fremstår særdeles gennemarbejdet, velovervejet og målrettet. For når hun beskriver sig selv, siger hun selvironisk, at hun er “typen der skifter tøjstil, hårfarve og politiske holdninger hver uge“, men når snakken falder på den EP, der står i kø til at blive udgivet, er tonen en helt anden.
– Med den her EP, har det aldrig været succeskriterie for mig at gå ind og ramme radioen. Den her EP betyder så meget for mig personligt, at drømmen bare er at udgive noget, jeg kan stå indenfor.
Debut-EP’en KUNSTEN AT LADE SOM OM fra 2020 blev særdeles godt modtaget, og særligt singlen ”vrede kvinder” har fået flittig spilletid på P3. Derfor falder snakken på, om den succesfulde debut har skabt en frihed til at slippe tøjlerne på ’den svære toer’.
– Det ved jeg sgu ikke, om det har. På en eller anden måde måske i virkeligheden det modsatte. Nu har jeg ligesom defineret mig selv overfor et publikum, og så er der nok mange, der gerne vil have, at man passer ind i den. Reaktionen på det nye her, har virkelig været blandet. “Det lyder ikke som dig”, har de sagt. På den her EP, er der ikke et kæmpe P3-hit eller et eller andet. Det var lidt mere fokusset på den første. Jeg tror også, at dengang var jeg meget mere naiv og ung i det. Nu ved jeg, hvem jeg er, hvad jeg gerne vil stå for og hvad jeg gerne vil fortælle med min musik.
Indtil videre har der ikke været slinger i valsen i forhold til, hvor karrieren for Angående Mig er på vej hen. Som kickstarter vandt hun DRs prestigefyldte talentkonkurrence ’Karrierekanonen’ i 2019. Året efter udkom debut-EP Kunsten At Lade Som Om. Og i starten af 2021 kunne hun så se sig blive råbt på scenen af hundredevis af fans i VEGA, som en af de udvalgte spillestedet hvert år spår en lysende fremtid i den danske musikbranche. Og anderkendelsen trives hun ganske godt i.
– Det er først når man lige pludselig står på den der scene og folk skriger dit navn og klapper dig ind – man føler sig som en eller anden fucking gud – det er først der, det går op for en, hvad det er, man laver. Og jeg elsker det. Siger hun, slår hovedet tilbage og griner forlegent.
– Det er fedt at have det frirum, hvor man kan dyrke den side af sig selv. At være den der helt karikerede udgave af sig selv. Det er et frirum for at snakke om nogle ting, man ellers ikke helt kan snakke om. Der er kunsten jo et sted, hvor det er okay at stille spørgsmålstegn ved ting, være for meget og sige nogle ting man ikke må sige – og det er det fedeste, når folk lytter.
En rigtig god vane
Mens jeg så spørger, hvordan hun så sørger for, at folk har lyst til at lytte, samler hun sin telefon op fra bordet foran hende.
– Det jeg gør rigtig meget, det er på en måde en arbejdsskade, men også en rigtig, rigtig god vane, som jeg har fået indført i løbet af de sidste fire år. “Jeg har jo den her.” Siger hun, peger på sin telefon og får et skævt smil på læben og går ind under ‘noter’.
– Jeg beskæftiger mig enormt meget tekstligt med først og fremmest det danske sprog. Noget af det, jeg synes er aller mest interessant er, når folk siger ting. Hvis vi for eksempel har en samtale, og du siger et eller andet, hvor du er poetisk uden selv at vide, at du er det. Den der umiddelbare pøbelske poesi, der ligger i alle trivialiteterne. Jeg læser ikke særlig meget, men jeg analyserer virkelig den verbale tosomhed. Det umiddelbare. Det at samtale. Den måde vi formidler vores tanker, når vi for eksempel sidder en eller anden aften i en brandert og skal fortælle en eller anden dude, hvor meget vi elsker ham. Hele min noter er seriøst pakket med overhørte samtaler. Det sidste jeg noterede, var i går. ”Hvornår har du sidst tørret din hånd i en busk”. Det blev sagt af min ven i går klokken tyve minutter i tolv. Og den næste EP tager udgangspunkt i alt den smerte, der kan ligge i sagt og usagt mellem to mennesker. Lige præcis i den verbale tosomhed.
Det er svært at forklare. Det er også svært at forstå. Alligevel er det tydeligt, hvor vigtigt det er for Laura Lilholt at prøve.
– Årh, det er så svært at forklare, for det er så abstrakt for mig selv. Hvordan man bare i en dialog kan læse nogle ting mellem linjerne. I stedet for at udtale problematikkerne, så prøve at sige det med netop alle de overhørte samtaler, jeg har noteret i løbet af de sidste fire år.
Fremgangsmåden forklares nok bedst ved, at man prøver at sige en masse ting – mellem linjerne. Ligesom for eksempel når ens forældre skændes. Den der indebrændte undertone der kan ligge i de sætninger, man genekender. Dem som gør, at man ved det virkelig er alvorligt.
– Jeg elsker at tage det aller mest banale og håndgribelige. Det kan handle om whatever, men alle kan relatere til det, for alle har jo stået klokken tre om natten og tørret sine hænder i en busk. Jeg synes det er ekstremt spændende at tage den helt banale historie, og så prøve at skildre det samfund vi alle sammen er en del af gennem den.
Helt konkret kommer Angående Migs sangskrivningsteknik til udtryk i sangen ”BLOMSTER I LAKKEN”. Her indledes sangens omkvæd med spørgsmålet ”Er det for langt ude at ønske sig noget inderligt og brændende?”
– Jeg havde skrevet versene til ”blomster i lakken”, jeg kunne bare ikke finde ud af, hvordan jeg skulle binde det sammen. Så var jeg til psykolog, og så sagde hun ”man kan ikke ønske sig noget inderligt og brændende, uden der er en skyggeside.” »Hold it.« Sagde jeg så. Fortæller hun og griner.
– Så tog jeg papir frem, gik en tur op på taget af konservatoriet, røg 10 cigaretter, lavede sætningen om så den passede og pludselig gav alting mening.
At samarbejde i et soloprojekt
Det betyder alt for Laura Lilholt, at hun kan stå inde for det materiale hun udgiver. Det vigtige er ikke, at det bliver spillet på de kommercielle radiokanaler. Det har aldrig været en drøm. Det er historierne, der er det væsentlige – og historier er der nok af. Den nye EP er lavet i samarbejde med Thorbjørn Lervig, og samtidig med at det har været en udfordring at inddrage andre i den krøllede kreative tankegang, der er drivkraften for Angående Mig, har det også været en befrielse.
– Jeg har lige lukket den næste EP, og den har jeg lavet i stort samarbejde med Thorbjørn Lervig, som også har produceret. Og den æstetik der er kommet på EP’en, er også en del af Thorbjørn Lervig. Jeg kan enormt godt lide de der samarbejder. Specielt når man er en soloartist – der er signet som soloartist. Det kan også være hårdt at sidde på sit værelse og prøve at være poetisk. Tænk hvis Angående Mig havde været en duo… Så havde vi kunne drømme sammen, i stedet for at bare og sidde og drømme alene. Den første EP var i skabelsesprocessen bare mig selv, og det var egentlig også en bunke sange, jeg havde skrevet over flere år. Den her EP er virkelig et stilbillede af et meget specifikt tidspunkt i mit liv.
Angående Migs anden EP, alt det jeg alligevel ikke tør sige, ud kommer den 8. oktober. Inden da kan du varme op med den seneste single “POLYFILLER AF LIGEGYLDIGHED”.
