iris og SKAAR udøver sort magi i deres nye samarbejde

Foto: Brusjan

To norske artister tager i sommerhus, åbner porten til helvede og skaber en tryllebindende duet.
[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

iris og SKAAR er begge kendt for at lave smooth og organisk popmusik, der når ud til den brede befolkning. iris har i 2020 modtaget international anerkendelse for det dybsindige nummer “lavender and heaven”, som også var på vores liste over årets 25 bedste internationale sange, mens SKAAR er kendt for radiohits som “Higher Ground” – og ikke mindst “Quiet”, som ligeledes var på vores listen over årets bedste sange. Du kan lære SKAAR bedre at kende, gennem vores interview med hende her.

I dette fælles projekt udlever de begge helt nye sider af sig selv, hvilket har resulteret i det heksede alt-pop nummer “voodoo voodoo”. Sangen er et lækkert, elektronisk samsurium af blide trommelyde, lokkende, lyse vokaler og eksperimenterende synthesizers. Singlens stemning er mørk og dragende. iris og SKAAR formår at formidle den dæmonisering, de følte sig grebet af, da de skrev sangen.
iris fortæller om oplevelsen:

Jeg er ganske sikker på, at det egentlig ikke var os der skrev sangen men vores dæmoniske alter egoer, som tørstede efter at føle sig uovervindelige i nogle minutter. Det her er måske min mindst seriøse sang, men på samme tid var det bare så utroligt frigørende og dejligt at skrive noget, som lå udenfor mit normale univers. Så den betyder på en rar måde vældigt lidt og vældigt meget for mig.

Og man kan mærke den frigjorte tilgang til skabelsesprocessen i “voodoo voodoo”. Sangen viderefører en glæde ved at slå sig løs, lade sig besætte og give slip på al slags normativ adfærd. Udforskningen af det mørke og mærkelige, som foregår i sangen, skaber et oprørsk rum, som vi også kender fra Grimes‘ musik. Det er spændende at opleve etablerede artister påtage sig et nyt udtryk, og vi håber klart at støde på iris og SKAARs dæmoniske alter egoer igen i fremtiden.

Hør “voodoo voodoo” her:

Spotify
Apple Music

[/ihc-hide-content]

 

Tags:
, ,
Sofie Vitalis
sofievitalis@bandsoftomorrow.com