fbpx

Årets 25 bedste internationale sange

Foto: Alfie Templeman // Blackksocks 

2020 har budt på flere musikudgivelser en nogensinde før, og det har derfor været tæt på umuligt at udvælge blot 25 favoritter. Vi er heldigvis nået i mål, så her har du redaktionens bud på årets 25 bedste internationale sange. 

Alfie Templeman – “Happiness In Liquid Form” 

Alfie Templeman har imponeret mange (inklusiv os) med sine enormt velskrevne sange – senest på Happiness In Liquid Form og med to nylige singleudgivelser. Titlen på EP’en er også titlen på en årets bedste internationale sange, hvis du spørger os. Den er dragende, catchy og velproduceret og viser stortalentet fra hans bedste side. 

ARY – “Angels”

Den rørende og smukke “Angels”, dedikeret til artistens afdøde bror, kommer fra det norske talent ARY. Alt fra produktion til vokalpræstation er helt eminent og viser det norske stjerneskuds store ambitioner og talent. Uden tvivl et lyt værd! 

Arlo Parks – “Eugene” 

Med hitsinglen “Eugene” har Arlo Parks endnu en gang bevist sit værd som sin generations stemme. Lyden rammer perfekt ind i det her unikke Arlo Park-univers med det karakteristiske guitarspil og artistens tilbagelænede, rene vokal. 

Atari – “Forget Me”

Atari udgav i år denne fantastiske debut, der med sin svært definerbare lyd trækker tråde til landsfæller som Mia Berg, Fieh og Mall Girl. Og selvom titlen antyder det modsatte, er det en sang, som i den grad har sat sig fast i hukommelsen. Derfor skal den selvfølgelig have en plads på listen her! 

Becky and the birds – “Wondering” 

Becky and the birds gav os en kraftpræstation af, hvad man kan musikalsk, når man mestrer alle aspekter af sin vokal. Med en smooth blanding af randregistertoner og den fedeste soulede lyd var og er “Wondering” fortsat en fantastisk musikalsk lytteoplevelse. 

Celeste – “Stop This Flame”

Celeste skuffer aldrig, og det har hun heller ikke gjort med “Stop This Flame” – et bragende og fængende radiohit, som viser en mere flamboyant og selvsikker side af artisten. Det er en sang, som får dig til at hoppe og dans, særligt under omkvædet. 

Christine and the Queens –  “people, I’ve been sad”

Et virkelig stærkt og inderligt nummer fra Christine and the Queens med en fængende melodi, som klæder artistens vokal og sangens elektroniske backing track virkelig godt. Melodien leveres sammen med den fineste tekst, som blev til i en svær tid. 

COIN –  “Into My Arms” 

“Into My Arms” er en ægte indiepop-banger med rockede guitar riffs og trommer. Det amerikanske band COIN har virkelig gjort det godt på nummeret her, som blot er blandt en perlerække af velskrevne sange fra albummet Dreamland, som udkom tidligere i år. Et enormt fængende og energisk nummer, som er umulig at stå stille til. 

Coral – “i just want you cause you’re gone”

Med “i just want you cause you’re gone” har Coral hentet folkrocken til 2020. Med en lyd, der ville gøre Joni Mitchell stolt, syger Coral sig ind i vores hjerter midt i en turbulent coronatid. Utroligt tiltrængt! 

Dagny – “Somebody” 

“Somebody” fra den norske popkomet Dagny er med dets bærende synthsflader og en energisk produktion rendyrket pop, når det er allerbedst. Det er svært at stå stille til den her nummer, hvor Dagny for alvor har skruet op for de internationalt klingende knapper. 

Emelie Hollow, Ruben – “Break it Right” 

Inderlig, følsom single fra to af Norges største pophåb. Det er en rørende ballade, hvor der ikke er lagt låg på de store følelser. Emelie Hollow og Rubens harmonier skinner klart igennem og imponerer i en sådan grad, at den selvfølgelig skal med på listen her. “Break it Right” går ud til alle de blødende pophjerter derude. 

Emilie Nicolas – “Oh Love” 

“Oh Love” er et tungt og stærkt nummer fra den talentfulde artist fra Norge. Den er utroligt inderligt og minimalistisk, men på samme tid storladen og meget smukt at lytte til. Emilie Nicolas’ vokal står klart i fokus med en smuk, velproduceret instrumentering i baggrunden. 

Gotts Street Park, Rosie Lowe – “Everything” 

Et jazzet og smukt nummer, som rammer dig fra første tone. Rosie Lowes vokal sammensmeltes med den soul/funkede instrumentering fra Gotts Street Parks hænder, som sammen skaber en lidenskabelig og stemningsfuld sang. 

Hedda Mae – “Madness” 

Debutanten Hedda Mae har med sangene på Introducing: Hedda Mae vakt stor opsigt i år – og særligt “Madness” har gjort indtryk. Det er en discopop-eksplosion, hvor der er fokus på en funky bas og grandprix-lignende synths, som fungerer helt vildt fedt. Man bliver kun glad af at høre denne sang. 

iris – “lavender and heaven”

Den bløde og luksuriøse single fra skønne iris har resulteret i utroligt mange myrepatter her på redaktionen. Med iris’ honningbløde vokal og den dertilhørende chill instrumentalisering er “lavender and heaven” nærmest som et spa ophold for ørene.

Joesef, Loyle Carner – “I Wonder Why” 

I Wonder Why” er resultatet af et smukt samarbejde mellem Joesef og Loyle Carner. Det er jazzet og soulet på en nutidig og funky måde, og så går Joesefs vokalharmonier bare utroligt godt i spænd med Loyle Carners britiske rap. 

Laura Groves – “Infinite Wisdom”

“Infinite Wisdom” er titlen bag det inderlige og fængende nummer fra Laura Groves. Det rammer en helt specielt stemning med artistens lyse vokalklang og den elektroniske produktion. Den er feminin og sexet og er det perfekte nummer at høre på en søndag formiddag med solen skinnende igennem dit vindue.

Little Simz – “might bang, might not”

Denne hiphop-banger fra Little Simz rammer lige på og hårdt. Hendes britiske, insisterende rap leveres til UG, og produktionen er legende med alt fra alarmlyde til den bærende basgang. Sangen udstråler girlpower, og man kan ikke andet end at føle sig ovenpå, når man sætter “might bang, might not” på. 

Oscar Jerome – “Your Saint” 

“Your Saint” er et mere legende arrangement fra Oscar Jeromes side af med fokus på trommer og trompetinstrumentering, som tager sangen til et helt nyt niveau. Den har flere niveauer fra start til slut og viser Jeromes mange talenter og sider som kunstner. Et aldeles fremragende nummer.

Soccer Mommy – “circle the drain”

Med Soccer Mommy går man aldrig helt galt i byen. Det er hellere ikke tilfældet med “circle the drain”, der på perfekt vis indfanger artisten unikke indierock-lyd. Guitarhooket i omkvædet er ikke et, man sådan lige får rystet af sig foreløbig, efter sangen har kørt i højtalerne – og så kan man vist godt kalde den vellykket. 

SKAAR – “Quiet” 

Denne energiudladning af en sang fra det norske stjerneskud SKAAR kan vi umuligt være de eneste, som har skamhørt i 2020. Det er en popbanger med stort P, der skildrer problematikken om miskommunikation i et parforholdet på en positiv og letfordøjelig måde. 

Tame Impala – “Lost in Yesterday” 

Tame Impalas “Lost in Yesterday” starter med et næsten hiphop-agtigt beat tilføjet den velkendte fede og funkede Tame Impala-lyd, som vi kender den. “Lost in Yesterday” er et lille spring væk fra, hvad vi er vant til at høre fra Tame Impala, men der er ingen tvivl om, at kvaliteten stadig er der. 

TOPS – “Colder & Closer” 

Nummeret “Colder & Closer” fra det succesfulde band TOPS, er et pragteksemplar af ærlig indie-pop. De rammer en inderlig og skøn stemning på dette nummer, som har en fængende melodi, bærende guitarriffs og vokalharmonier, som sender tænkerne hen til grupper som Blood Orange. Et virkelig lækkert nummer, som man kan høre igen og igen ude at blive træt af det.

Vola Tila – “Forget That I Love You” 

Denne single fra svenske Vola Tila er drømmende og groovy og befinder sig i et alternativt indieunivers, der i omkvædet giver stærke associationer til Tame Impala. Et super fængende og velproduceret nummer fra vores svenske naboer.

Zupermaria – “ingen ting er lenger som det var” 

Endnu en popbanger fra et norsk stortalent – denne gang den P3 Gull-nominerede (ja det hedder det på norsk) Zupermaria. Titlen må siges at være utroligt sigende for et år som i år – for nej, ingenting er længere, som det var… Men med sin positive, dansbale vibe kan sangen her måske hjælpe dig igennem de resterende dage af 2020.

Lyt til alle 25 sange via Spotify her:

Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com