24 nov Fontaines D.C. – Streamingkoncert
Foto: Valerian7000
Venue: O2 Academy Brixton, London (live stream)
Dato: Mandag den 24. november klokken 21:30
Overambitiøs, teknisk livestream gik til angreb på irsk post-punkband i forsvarsposition.
[rwp_box id=”0″]
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg personligt mener, at irske Fontaines D.C. i juli i år udgav et af årets absolut bedste albums, A Hero’s Death. Albummet er skrevet og indspillet under en hektisk tour i forbindelse med udgivelsen af debutpladen, Dogrel, året før. Det stod derfor også skrevet i stjernerne, at post-punkerne fra Dublin endnu en gang skulle have spillet Europa tynd i 2020… Men som vi alle ved, så havde året altså andre planer for vores koncerter.
Klokken 21.30 sad jeg derfor klar i sofaen med lyd på anlægget og billede på fjernsynet, for at få en af årets større hjemmeoplevelser for mit vedkommende; Fontaines D.C. live fra O2 Academy Brixton.
Et bedre kendskab til selskabet bag koncerten, MelodyVR, havde dog nok fået mig på andre tanker. MelodyVR streamer nemlig koncerter gennem virtual reality – og selvom det nok er en sjov gimmick, hvis man har købt sig ind på det stadig relativt dyre VR-marked, så virker det stadig mere utopisk og idérigt end egentlig underholdende i længden.
Fontaines D.C. åbnede med et af dette års stærkeste numre, ”A Lucid Dream”, før de kastede sig ud i hittet ”Televised Mind”, ”Television Screens” og den evigt overvældende ”Love Is the Main Thing”. Det var som at blive ramt af en damptromle, for Fontaines D.C. havde paraderne fuldt oppe og var klar til at tage imod alle de slag, de fik kastet imod sig.
Lyden på streamet var til gengæld helt perfekt. Der var ikke en detalje der forsvandt i det ellers til tider støjende lydbillede, og Grian Chattens vokal var præcis så desperat og ivrig, som man turde håbe. Fontaines D.C. er ikke et højenergisk liveband og kombineret med den store, tomme sal de befandt sig i, faldt et par af de mere stille numre som ”Oh Such A Spring” desværre igennem.
Til gengæld triumferede irerne musikalsk på både ”A Hero’s Death” og ”Boys In the Better Land”, der formåede at sende den savnede livefølelse ud gennem skærmen.
Som seer var det dog en blandet fornøjelse, og da jeg først fik en holdbar kvalitet på både lyd og billede, betød det også, at samtlige kameravinkler fra VR-kameraet blev projekteret op på min skærm på samme tid. Det forårsagede en både syret, men også fjern visuel oplevelse, der aldrig levede op til MelodyVRs løfte, om nære og fordybende koncertoplevelser. Måske havde det hjulpet, hvis deres app var tilgængelig i Danmark? Indtil da er der dog kun at sige, at koncerter stadig er et fænomen, der skal opleves i levende live. Men når det nu ikke er muligt, så vil jeg faktisk hellere undvære end at opleve endnu en koncert i VR-format.
For selv ikke med urimeligt stilren, målbevidst post-punk og hvæssede kløer, kunne Fontaines D.C. spille helt lige op mod MelodyVRs dystopiske forretningsmodel.
