Nordiske Hits // Uge 41

Foto: RUBY SKY // Rasmus Bundgaard

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

RUBY SKY – “Flashback”

RUBY SKY er et helt nyt band fra Aarhus der leverer lækker moderne R&B. I fredags udkom de med singlen “Flashback” – et lækkert legende track – med en organisk og varm lyd. Det aarhusianske/esbjergensiske seksmandsband ledes an af Christina Malou på vokal, derudover Gunnar Sjur Ringøen på keys, Jakob Jakobsen på bas, Hjalte Holm Tietge på trommer, Martin Kjær Killie på Trumpet og Mads Højer på guitar. Det er guitaristen Mads Højer, som har skrevet nummeret “Flashback”, om svaret på ens problemer muligvis kan findes et sted i fortiden. Nummeret præsenterer en masse fede hooks, en funky baslinje og grov guitar, tilført Christina Malous soulede klang.

Ganger – “Bunker”

Ganger har igen taget den danske musikscene med bukserne nede, med et brag af en albumopfølger – Tro – til debuten Mørk, der udkom sidste år. Albummet er et unikt og nærmest konceptuelt album, som har fået en masse flotte anmeldelser sin vej. Ganger skaber et virvar af indtryk med deres eksperimentelle lyd og tekstunivers. Det er et velproduceret og helstøbt album i et genre et sted mellem alternativ indierock og pop med en god portion kiggen-tilbage-til 80’erne. Bunker” er tredje nummer på albummet, hvor der præsenteres et flot elektronisk lydlandskab – et stærkt popnummer – der kulminerer i det dybfølte omkvæd samt en stærk outro med tekst lånt af digter Nicolaj Stochholm.

IVA – “Sorry”

Den danske popsangerinde IVA – med det borgerlige navn Linnea Dam Bendiks – er ude med sin nye single “Sorry”. Den tidligere Popstars vinder havde en smule svært ved at finde sin musikalske identitet og integritet, efter hun i 2014 vandt konkurrencen, hvilket hun blandt andet fortæller i et interview med os. Nu har hun genfundet sin musikalske åre og lysten til at lave musik. Singlen “Sorry” er et storladent popnummer om at undskylde og tilgive samt ikke at være så hård ved sig selv, fordi alle begår fejl. Du kan opleve IVA live til vores Uimodståelige koncert på Musikhuset Posten den 7. november!

Ellers tilføjet:

Andreas Odbjerg – “helt ind i hjertet”
DERIN – “DROP”
Elina – “Remember”
Elsker dig for altid – “Marble”
Eye Win Hoe – “Strangers”
FAABS – “Closure”
Henrik Aske – “Månedelig bidrag”
I See Rivers – “Grow and Go”
LeJit – “Honesty”
M. Rexen – “Natural Man”
MAJA – “Stereo Love”
Mall Girl – “Bad Girl”
Musti – “On the low”
Mørkt Stof – “Æter”
Polo Club – “We’ll Be Cool”
Rosa Raye – “When We Were Good”
Reitzel – “Smiler Ikk’ Til Mig Mer'”
Sam Asgari – “Fly Away”
Spunsugar – “I Sholdn’t Care”
Søren Manscher – “Daggry”
Wayne Graham – “Pay Phone”
ZAINA – “Walk Past”

Følg playlisten her:

Klaus Nørby Bondegaard
klausbondegaard@bandsoftomorrow.com