21 okt Arlo Parks er ude med singlen “Green Eyes” og annoncerer samtidig sit debutalbum
Foto: Alex Kurunis
Den engelske artist Arlo Parks, har haft fremadstormende succes og stor anerkendelse fra både sine musikalske kollegaer og fans. Nu er en ny single på gaden samt annoncering af et længe ventet debutalbum.
“Green Eyes” er netop udgivet fra sangerinden/sangskriver Arlo Parks. Hun har hurtigt fået stablet en karriere på benene, og vi har hende endda på vores liste over 2019s bedste opdagelser. Hendes sange reflekterer over identitet og selvaccept som ung kvinde, hvor hun gennem sine sange, sætter ansigt på problemstillinger og tanker som teenager. Om “Green Eyes” fortæller Arlo Parks:
– Dette er en sang om selvopdagelse, selvaccept og ungdumsår. Den skal kunne opløfte og trøste dem, der gennemgår hårde tider.
Til singlen er der en velproduceret og fin musikvideo, som understreger hendes budskaber. Ikke nok med det, desuden annoncerer Arlo Parks endelig sit debutalbum Collapsed In Sunbeams , som udkommer den 29. januar. Albummet vil kunne ses som små portrætter af hendes udvikling og de mennesker, der har været med til at “forme” hende, med bund i nostalgi og historiefortælling. Hvis man vil lære hende bedre at kende, kan man læse interviewet vi fik med hende, lige her.
Se videoen til “Green Eyes” her: