29 sep Det engelske stortalent Alfie Templeman slipper ny single
Foto: Sarah Louise Bennett
Det blot 17-årige vidunderbarn fra England har allerede udgivet en lille håndfuld EP’er i sit eget navn. Nu er han tilbage med singlen “Forever isn’t Long Enough” – en rigtig R&B-banger.
Den engelske producer og multiinstrumentalist Alfie George Templeman aka Alfie Tempelman på blot 17 år har allerede været utrolig produktiv, og sidste år udkom albummet Don’t go Wasting Time – og det må man sige, han heller ikke gør. Allerede som 13-årig begyndte musiktalentet at udsende demoer. Det tegner altså til, at Alfie Templeman går en lys fremtid i møde, og her på redaktionen havde vi ham også med på listen over navne man, skal holde ekstra godt øje med i 2020.
Alfie Templeman går altså en lys fremtid i møde, og tidligere i år udgav han EP’en Happiness In Liquid Form – som vores anmelder også var ret begejstret for. Og nu to måneder efter sidste EP, er han ude med singlen “Forever isn’t Long Enough”. Et groovy pophit, du kan nynne med på resten af ugen. Lyt til den nye fængende popmelodi herunder og se musikvideoen her.