fbpx

20 internationale navne du skal holde øje med i 2020

Foto: Alfie Templeman // Blackksocks

Vi kigger ud over de nordiske breddegrader og giver her 20 bud på, hvorfor det internationale musiklandskab har et spændende år i vente. 

Det nye år bydes fra vores side altid velkommen med lister over nogle af de nye navne, vi mener man skal holde et skarpt øje på. I sidste uge kom vi med 20 bud på lovende nordiske artister, og ugen forinden var det de spirende danske navne, som var i fokus. Nu er vi klar til at se ud over de nordiske grænser, og vi har derfor spået en håndfuld internationale navne, som vi tror (og håber) kommer til at klare sig særligt godt i det kommende år. Om du vil vide, hvad der rører sig i nær og fjern, har brug for lidt inspiration til internationale festivaler, eller bare er nysgerrig, så er der noget at finde i vores guide. Vi har tidligere spået kunstnere som Superorganism, Nilüfer Yanya, Jay Som, Clairo og Amber Mark, og vi glæder os til at se, hvordan det kommer til at gå de artister, som vi i år har samlet på vores internationale liste. 

Aitch (UK)

Den Manchester-baserede grime-rapper Aitch – på kun 19 år – har haft kurs mod stjernerne og har også allerede mødt en del af dem. Han har optrådt med blandt andet Stormzy og Bugzy Malone, og hans første freestyle “Straight Rhymez” fik på under et halvt år hele fem millioner views. Aitch fik interesse for rappen i skolegården, hvor han freestylede med andre på sin alder, men det blev hurtigt tydeligt, at han havde potentiale til noget større. Hans musik er både hit-baseret og passer super ind i den grime-bølge, vi ser lige nu – men har også den særlige britiske charme, som man kender fra ældre rapgrupper som The Streets. Vi fik fornøjelsen af, at opleve ham live under en udsolgt koncert på Ideal Bar for nylig, hvor vi ligeledes tog en snak med det unge rap-håb – hvilket betyder, at der altså er et spændende interview på trapperne.

Alfie Templeman (UK)

Den 17-årige charmør Alfie Templeman laver indiepop, så fuglene synger. Han stormer i øjeblikket fremad på den internationale musikscene med sin karakteristiske rumklangsprægede guitarlyd, og med det gennemførte debutalbum Don’t Go Wasting Time fra 2019, forstår vi i den grad al den opmærksomhed det unge stjerneskud har fået. Templeman er multiinstrumentalist og begyndte allerede at spille trommer som 7-årig, lærte sig selv at spille guitar og bas som 13-årig, og så producerer han i dag al sin musik selv og har sin egen far som manager – what’s not to like? Vi er i hvert fald ret vilde med Alfie Templeman og hans forførende univers, som vi i september fik glæden af at opleve live på Reeperbahn Festival i Hamborg. Her faldt vi pladask for numre som “Who I Am” og “Stop Thinking (About Me)”. 

Arlo Parks (UK)

Den engelske R&B-spire Arlo Parks har lavet silkebløde produktioner siden 2018, hvor hendes debutsingle “Cola” charmerede sig ind i vores øregange. Siden da har den 19-årige sangerinde udgivet EP’erne Super Sad Generation og Sophie – begge i 2019. Vi opdagede første gang Parks på årets The Great Escape Festival, hvor hun endte med at blive et af vores højdepunkter – og vi fik et skønt gensyn med englænderen under Reeperbahn Festival i efteråret. For 2020 har hun indtil videre en Europa-turné i kalenderen, hvor turen desværre ikke går forbi Danmark (endnu). I mellemtiden kan vi vente forhåbningsfuldt og lytte til et af de senere numre, “Second Guessing”, nedenfor. Du kan i øvrigt læse vores interview med den spirende artist lige her.

Baby Rose (US) 

Atlanta-artisten Baby Rose har en sangstemme, som går helt ind i sjælen på dig og sidder fast længe efter. Den soulede sangerinde kunne være et bud på, hvordan Ella Fitzgerald ville have lydt, hvis hun var blevet pakket ind i det 21. århundredes rammer. For selvom orkestreringen er storslået, bærer den præg af mere moderne elementer i form af sprøde guitarfigurer, lækre beats og bløde synths. Fusionen af gammelt og nyt kan især høres på “Artifacts”, som du kan høre nedenfor. Vi glæder os til at opleve hende live på henholdsvis by:Larm i Oslo her i slutningen af februar og på Musikcaféen i København den 3. marts, hvor hun har Spencer. (som også er at finde på listen her) med som support.

Celeste (UK) 

Det tog mig noget tid at indse, at man faktisk godt kan holde fast i, hvem man er, som for mig var en jazz- og soul-sangerinde. Man behøver ikke prøve så hårdt at være noget andet, og jeg tror, det var, da dét gik op for mig, at jeg begyndte at skrive mine bedste sange.

Sådan lød det fra Celeste, da vi sidste år tog en snak med hende på The Great Escape Festival, der afholdes i soul-sangerindens hjemstavn Brighton. BBC har allerede kaldt den og kåret Celeste til ‘Sound of 2020’ samt ‘Introducing Artist of the Year’ sidste år. Selvom kalenderen kun skriver februar, kan hun desuden bryste sig af ikke mindre end fem nomineringer i 2020, hvor hun allerede har vundet Brit Awards ‘Rising Star’-pris. Vi spår et forhåbentligt fremragende år for den 25-årige sangerinde med den store stemme og hypnotiserende R&B-prægede soulballader, som vi lige siden første møde har været fuldstændig betaget af.

COIN (US)

COIN har haft travlt det seneste år med både en omfattende forårs- og efterårsturné – hvor både gamle kendinge fra deres andet album How Will You Know If You Knever Try og kæmpehittet “Talk Too Much” sikkert har været med. Publikum har nok også fået en forsmag på gruppens kommende album, Dreamland, der lander her den 21. februar, og som skulle bliver det mest poppede indtil videre, hvilket slet ikke lyder dårligt! De har på det nye album arbejdet sammen med blandt andre Mark Foster, som er frontmand i Foster the People. Det rockede udtryk kommer stadig til udtryk i singler som “Crash My Car”, imens “Let it All Out (10:05)” i højere grad omfavner indielyden. Melodierne er smukke, teksterne inderlige, og bandet er velspillende. Det amerikanske band er i de seneste år blevet godt modtaget i USA, og selvom gruppens kommende forårskoncerter kun ser ud til at være i hjemlandet, håber vi (og regner også med) snart at få set dem på europæiske breddegrader.

Easy Life (UK)

Easy Life er en af vores store favoritter, og har været det siden vi så gruppen på The Great Escape Festival sidste forår – samt på Reeperbhan Festival i efteråret. Ved begge lejligheder endte de som et af højdepunkterne, og vi tog da også en snak med forsangeren i Hamborg, hvilket der kom et spændende interview ud af. Leicester-kvintetten blev dannet i 2017 og fik en enormt hurtig start på karrieren med deres hitsingle “Pockets”. I år er de nomineret til både en MTV Award og to NME Awards. Med deres store musikalitet udfylder de et hul i det ellers brede musikspektrum i dag og betræder en skarp vej mellem indie, pop, hiphop og funky produktioner. Deres nyeste mixtape Junk Food er både humoristisk og ekstremt velskrevet. Vi håber meget på, at de snart kommer til Danmark, så vi kan feste med dem her. 

Feng Suave (NL)

Der er en perfekt yin/yang-balance i hollandske Feng Suaves lyd, der krydser genrer som smooth 70’er-rock og psychedelia med mere moderne elementer i form af synths og groovy bas-figurer. Falsetstemmerne får dig op i de lettere luftlag og er det perfekte bud på en lille meditations-flugt en trist og grå morgen. Vi faldt pladask for duoen under Reeperbahn Festival i efteråret, hvor vi tog en snak med dem om klimaet, musikalske helte og tilgangen til musikken. Opdagelsen af gruppen på den tyske branchefestival gjorde da også, at de havnene på vores liste over 2020s bedste opdagelser. Til maj får vi heldigvis glæden af at opleve dem live endnu engang, når de gæster The Great Escape Festival. Indtil da må vi holde styr på abstinenserne med deres seneste single “Venus Flytrap”.

Griff (UK)

19-årige Griff er indbegrebet af en moderne popstjerne. Hun skriver og producerer selv, og er også selv inde over sin karrieres visuelle aspekt – blandt andet designer og syr hun sit eget tøj. Multitalentet begyndte på musikken, da hun lånte sin brors computer og derigennem lærte at skrive sine egne sange og producere beats derover. Denne frygtløshed kommer også til udtryk i hendes sange – der består af moderne popballader (hvem tør overhovedet lave sådan nogle mere) i rytmisk-alsidige indpakninger og detaljerige korarrangementer, som i den grad fungerer! Vi glæder os til at følge det britiske pop-talent i det kommende år.

HMLTD (UK)

Vi har skrevet en del om britiske HMLTD (tidligere Happy Meal LTD) og deres skizofrene men fængende lyd. Bandet er blevet beskrevet som noget af det mest spændende, der er sket indenfor engelsk rock i lang tid. Bandet blev dannet i 2015 og tager rent visuelt inspiration fra glam rock, men musikalsk er der referencer til alt fra synthpop og punk – og til tider også EDM og eksperimenterende pop. Deres androgyne æstetik har tiltrukket dem en masse opmærksomhed, og debutalbummet West of Eden er et samsurium af mange forskellige slags numre, som skaber en helt særlig udfordrende og spændende lytteoplevelse. De skal i de kommende måneder spille rundt omkring i England og kommer også forbi Berlin i marts. Forhåbentlig kommer de også snart et smut forbi Danmark.

Kaiit (AU) 

Du har måske hørt om den Melbourne-fødte sanger og rapper Kaiit, hvis du følger godt med på den australske musikscene. Den unge artist slog nemlig allerede igennem i hjemlandet i 2017 med nummeret “Natural Woman”. Herefter gik det rigtig hurtigt – året efter var Kaiit nemlig (i en alder af 20 år) på Red Bull Musics liste over de bedste rappere under 25, hun udgav sin debut-EP Live From Her Room og fik anerkendende ord fra to af de største neo-soul sangerinder, Jill Scott og Erykah Badu. Hun har i det seneste år spillet en del koncerter både på hjemstavnen og rundt omkring i verden, men med kun én udgivet single i 2019 (“Miss Shiney”) er vi sikre på at høre meget mere fra den talentfulde kunstner i det kommende år – måske med et debutalbum eller en dansk koncert… Vi kan kun håbe.

Nasty Cherry (US)

Power-projektet Nasty Cherry blev etableret af den engelske sangskriver og kunstner Charli XCX i 2019 og er et solidt bud på den slags gruppe, som mange af os kunne have haft godt af at se op til som teenagere. Paraderne er nede, udseendet er forskelligartet, og lyrikken er ærlig i deres velproducerede rock/punk-pop – alt sammen skabt af kvinder. Vil du gerne lære dem bag musikken bedre at kende kan du følge deres sangskrivningsproces og liv som musikgruppe i Netflix-dokumentaren I’m With The Band – Nasty Cherry, der kom i november måned samtidig med deres debut-EP Season 1. Nasty Cherry er ikke bange for at træde folk over tæerne og komme med kontroversielle udtalelser, og det er deres single “Music With Your Dad” et godt eksempel på. Giv et lyt til den her.

People Club (DE)

Fra de grå betonfacader af Østberlin er People Club spiret op med samme kraft og bestemthed som en mælkebøtte gennem asfalt. Menneskeklubbens lyd er funky og spacy, hvor dovne guitarriff, underliggende lazer-synths og tunge trommebeats akkompagnerer frontsangerer Sarah Martins ærlige og hypnotiserende vokal til mystisk finesse. Vil du være med i klubben? Så tag et lyt til deres nummer “Parfume” nedenfor. Vi glæder os blandt andet til at opleve gruppen live på årets The Great Escape Festival i Brighton til maj.

Porridge Radio (UK)

Porridge Radio er meget mere end den kedelige havregrød med rosiner, du kylede ned i morges. Den London-baserede firemandsgruppe har en charmerende lo-fi lyd med elementer af post-punk og britisk indie. Især er forsanger Dana Margolins forførende, og med sin tydeligt britiske vokal et lækkert kirsebær på toppen af de eksperimenterende melodier, trommefills og korsvar, som Porridge Radio præsenterer i deres musik. Ligesom Baby Rose spiller Porridge Radio også på dette års by:Larm Festival, og vi kan ikke få armene ned! Se musikvideoen til deres gennemførte track “Sweet” lige her.

Pottery (CA) 

Montreal-gruppen Pottery er en blanding af lækre pop-hooks og flabede rockguitar-riffs. Sidste år havde vi fornøjelsen af dem på The Great Escape Festival, og de lægger også vejen forbi Ideal Bar den 23. februar samt by:Larm Festival i slutningen af måneden. Live er de kendt for deres glimt i øjet og har selv beskrevet deres musik som “Budget funk”, da vi gav dem 10 hurtige i januar måned. De har senest udgivet dobbeltsinglen “Texas Drums Pt. I & II”, som tager dig med på en rock-karrusel med masser af loops, mandeskrål og hidsige rytmer. Giv den et lyt her.

Rachel Chinouriri (UK)

Engelske Rachel Chinouriri lyder bare lækkert – og sådan er det. Men en blød, legende stemme kunne man snildt lytte til hende på repeat, og med en alder på bare 19 år har hun allerede en klar idé om, hvordan hun vil lyde. Artisten blev opdaget efter at have optaget nogle tracks på sin mors computer, hvorefter hun smed dem på SoundCloud. Et af numrene, “So My Darling”, blev senere indspillet, og med raketfart blev hun en af dem, man ikke skal tage øjnene fra. I 2019 smed Chinouriri EP’en Mama’s Boy, som er indbegrebet af legende kærlighed, detaljerig kor, flotte vokalpræstationer og interessante tekster. Rachel Chinouriri er i år nomineret til en NME Award og med det sagt, er hun uden tvivl én, som har et spændende år foran sig. 

Spencer. (US)

Der var ikke just tilfredshed fra forældrene, da amerikanske Spencer. besluttede at droppe ud af college for at lav musik. Han lovede dem dog, at hvis det gik dårligt, ville han begynde igen, men det ser ikke sådan ud. Hans succes har bredt sig til fra hjemstavnen hele vejen over Atlanterhavet, og til marts skal han blandt andet et smut forbi Danmark, når han spiller support fra Baby Rose på Musikcaféen – vi får også muligheden for at fange ham på by:Larm Festival inden da. Kunstnerens store force er hans lækre stemme, men også hans arrangementer viser en særlig alsidighed – med et stort arsenal af genrer som R&B, jazz og rock udfoldes lyden som noget helt unikt og giver én lyst til at høre mere.

Squid (UK)

Den femarmede blæksprutte, punkbandet Squid, er måske det, der skal til for at gøre punken stor igen. I en blanding af klassiske punkelementer, som hurtige trommer, larmende guitar og en ‘skrigende’ forsanger, benytter det fremadstormende band sig også af cornet, cello og forskellige synths. Selv mener de, at de er en blanding af syret mat-pop og 70’er post-punk med et hint af David Byrne (tidligere forsanger fra Talking Heads). Det London-baserede band er i hvert fald alt andet end kedelige, og med deres morsomme tekster (som for eksempel på singlen “House Plant”), bliver udtrykket modtageligt og i konstant forandring. Vi er spændt på, hvad fremtiden venter for de fem fyre, som i øvrigt lægger vejen forbi Roskilde Festival til sommer, hvilket vi er ret begejstrede for.

Thaiboy Digital (SE/TH) 

Bag Thaiboy Digital gemmer sig den 24-årige Thanapat Thaothawong. Trods sin unge alder har han allerede oplevet en masse. Han kom til Sverige fra Thailand som 8-årig og lavede senere et kunstnerkollektiv med sine venner kaldet Drain Gang. Som 18-årig blev han udvist og måtte rejse tilbage til Thailand – men kunne heldigvis ved hjælp af internettets mange muligheder fortsætte med at lave musik med Drain Gang, hvilket vi er glade for. Man kan opleve hans spændende rap og galaktiske tracks på Roskilde Festival til sommer.

100 gecs (US) 

Den amerikanske duo 100gecs er et direkte synonym for grænseløs, provokerende og fuldstændig uforudsigelig. Selvom Dylan Brady og Laura Les allerede i 2017 slap deres selvbetitlede debut-EP, var det først sidste år, at de for alvor skabte international opmærksomhed med debutalbummet 1000 gecs. I en blanding af tecnopop a la SOPHIE og Charli XCX (Brady var også med til at producere “Click” fra Charli XCXs nyeste album) er numre som “money machine” og “ringtone”, imens der på tracks som “745 sticky” er en næsten glitch-æstetik, som på nogle ældre Skrillex-numre – og på outroen i “800 db cloud” er det svært ikke at tænke black metal. Når man lytter til den eksperimenterende plade, er der ingen tvivl om, at 100gecs er noget helt særligt, og det er også tydeligt, at resten af musikverdenen er begyndt at følge med. Duoen var i slutningen af 2019 support-act sammen med slowthai på BROCKHAMPTONs turné, og vi kan kun glæde os til at se, hvad gruppen har i vente til os i 2020. 

Dem her skal du også holde øje med:

Barnet Artist (UK)
Caroline Rose (US)
City Girls (US)
Claire Laffut (BE)
Hand Habits (US)
Haru Nemuri (JP)
Jerskin Fendrix (UK)
Madison McFerrin (US)
Naaz (NL)
Shunaji (UK)
The Hormones (CN)
Tommy Down (UK)
Westerman (UK)
Yip Roc (NL)
303 (UK)