17 aug Brimheim bryder ud af sin gamle identitet på ny single
Foto: Helena Heinesen Rebensdorffs
På anden single til sin debut-ep viser Brimheim en sårbarhed omkring sig selv og sin indre kampe med tilværelsen.
Vi har før haft glæden af Brimheims kunstneriske lydunivers da vi skrev om hendes første single, “Kafka” der også bliver en del af hendes debut-ep. For den dansk/færørske er alt andet bange for at give noget af sig selv til sine lyttere. Man bliver med det samme draget ind i hendes tankemylder, når man lytter til hendes sange. Stemningerne er stærke i hendes rendyrkede indie-rock univers, og der er ingen tvivl om at hun er en artist med noget på hjerte, og “Four Chambers” er ingen undtagelse – om hendes nye single fortæller kvinden bag Brimheim- Helena Heinesen Rebensdorff:
– Four Chambers er nummeret, der repræsenterer at udviklingen er skudt i gang – derfor bliver den også åbneren på EP’en. Sangen står for den periode, hvor jeg stadig er ved at frigøre mig for min gamle identitet – hvor jeg lukkede øjnene for alle de indre og ydre transformationer, jeg bliver nødt til at vågne op til og gå ind i med oprejst pande – men der er et glimt, og det drager. Det kan både være dybt skræmmende men også ekstremt
frigørende.
Der er ingen tvivl om at der er lagt kræfter og passion i musikken, og vi glæder os helt vildt meget til debut-ep’en Myself Mispelled, som udkommer den 16. Oktober.