Arlo Parks er ude med ny single “Hurt”

foto: Alexandra Waespi

“Hurt” er den seneste single fra det britiske talent, Arlo Parks.

Vi har før skrevet om Arlo Parks og refereret til hende, som en af sin generations nye store stemmer, da vi bragte et portræt med hende sidste år. “Hurt” er ingen undtagelse med sit cathy omkvæd, som giver en lyst til at synge med fra begyndelsen. Mange af hendes sange har allerede flere millioner streams på Spotify, men Arlo Parks er først lige begyndt. For Arlo Parks handler det om at føle sig fri og være ærlig. Netop omkring sin seksualitet er Arlo Parks meget åben og fandt som 17-årig ud af, at hun var biseksuel. I den forbindelse har vi valgt at hylde hende, som én af de 10 artister, som embracer deres seksualitet i vores artikel om queer artister i forbindelse med Copenhagen Pride 2020.

Om “Hurt” siger Arlo Parks:

– “Hurt” omkranser muligheden for at hele fra smerte og lidelsens naturlige midlertidighed. Det er meningen, at den skal opløfte og trøste dem der går igennem hårde tider.

Vi er stadig helt vilde med Arlo Parks, hendes lyd og glæder os til at høre mere i fremtiden.

Du kan give “Hurt” et lyt nedenfor

Tags:
Camilla Alexandra Barton
camillabarton@bandsoftomorrow.com