fbpx

BATHSHEBA imponerer endnu en gang med den nye power-single “Hit ‘N’ Run”

Foto: Mads Alexander Lund

Popkometen Bathsheba er endnu en gang klar til at lægge den danske musikscene ned med sin nye single “Hit ‘N’ Run”.

Siden danske BATHSHEBA slap sin debutsingle “Blind”, har vi fulgt den talentfulde musiker nøje, for der er ingen tvivl om, at hun er på vej mod toppen. Med blot to singler ude har sangeren formået at fange samtlige musikmediers opmærksomhed, og hun meddeler også, at der er mange spændende producersamarbejder i kikkerten. Hendes seneste udspil “Are You There?” var ligeledes et popnummer lige til radiorotation, og havde det ikke været for corona, ville BATHSHEBA også have gæstet en hel række festivaler denne sommer – heldigvis nåede hun dog at lægge vejen forbi by:Larm i februar.

Læs også  Storslået og inderlig single fra Sandra Elsfort

BATHSHEBA har haft et hæsblæsende 2020 allerede, og det er langt fra slut, for i dag er hun ude med den tredje single i rækken, “Hit ‘N’ Run”, der er endnu et energisk pop-nummer, lige til dansegulvet, med dragende dystre undertoner. Om nummeret fortæller BATHSHEBA:

”Hit ’N’ Run” handler om ikke at føle sig god nok. Den handler om at give sig selv til en person, velvidende at personen ikke rigtigt er interesseret i dig. Når man har en person i sit liv, som siger alle de rigtige ting kl. 5 om morgen, men så snart det bliver morgen og realiteterne rammer personen, trækker de i land og man sidder tilbage og føler sig meget dum og naiv.

Den unge musiker var vores ugens upcoming kort efter sit “Blind”-release, og du kan lære hende meget bedre at kende via interviewet i den forbindelse her. Derudover laver BATHSHEBA et insta-takeover på vores instagram lørdag den 20. juni, så der råder vi selvfølgelig til at holde godt øje, hvis man vil have et blik bag kulisserne. Inden længe lander en blæret musikvideo, som vi godt tør love, at man kan glæde sig til. Tag indtil da et lyt til singlen via spotify her:

Tags: