12 maj EP-aktuelle Freja Kirk har fundet ankeret i sig selv: »Jeg tror, musikken har ligget i mig altid. Den har bare ventet på at skulle rigtigt frem«

Foto: PR

Vi har taget en snak med EP-aktuelle Freja Kirk om at smadre kasser, vejen til musikken og at være LGBTQ-forbillede i Danmark. 

Jeg møder Freja Kirk på en café på Nørrebro en solrig novemberdag. Det var før, vi vidste noget om COVID-19, lockdown og aflysningen af den Lille VEGA-debut, Kirk netop skulle til at forberede. Vi fik heldigvis snakket om andet end koncerten – blandt andet om det at være LGBTQ-repræsentant i Danmark, at rive sig løs fra begyndelsen og om forhindringer ved at være kvinde. 

Freja Kirk lægger ud med at fortælle, at hun ikke personligt synes, hun har mødt begrænsninger baseret på sit køn, når det kommer til den danske musikbranche. For Freja Kirk lægger begrænsningerne et helt andet sted. Nemlig i den generelle seksualisering af kvindekroppen. Men hun kæmper for at ændre på denne problemstilling, hvilket giver anledning til at tale om hendes Musik i Lejet-optræden sidste sommer, hvor artisten afsluttede sin koncert i bar overkrop.

– Personligt har jeg brug for at kunne smide trøjen uden, at det er seksuelt, og så bliver jeg jo bare nødt til at gøre det lidt mere statement-agtigt ved at gøre det i en optræden. Og der er heldigvis også flere kvinder, der har gjort det, hvilket jo er fedt. På Musik i Lejet skete præcis det, jeg havde håbet. Der gik lige et sekund, og så klappede folk bare, og musikken kørte. Så der var kun lige lidt fokus på det, og så var det ligesom bare normalt.  

Vejen til musikken  

I 2012 var Freja Kirk med i talentprogrammet The Voice, hvilket hun på den ene side ser som et benspænd men på den anden side som en hjælpende hånd til sin karriere. For selvom det kan være svært at ryste titlen som talentkonkurrence-deltager af sig, betød hendes medvirken i programmet, at hun fik det afgørende skub ud over kanten. 

– Jeg har altid haft en idé om, at der var nogle, der skulle tage fat i mig og placere mig et eller andet godt sted i musikken, men det var ikke rigtig sket endnu. Jeg havde en veninde, som var caster på The Voice, og hun sagde; ’nu tager du dig sammen og gør det her’. Jeg havde brug for at stille mig der og gøre noget, som jeg var ubekvem med. Jeg har det nemlig med at rende rundt i trygge rammer, så det der med at stå på live-TV, synge og blive puttet ned i en kasse og at skulle passe ind i netop dét format, det er heftigt. 

Det er ikke alle, der kan håndtere livet som musiker. Som med alt andet er der fordele og ulemper ved rampelyset, men heldigvis passer det Freja Kirk perfekt. Selvom der er bump på vejen, har Kirk efterhånden fundet opskriften på at komme igennem hårde perioder i musikbranchen. Men det har ikke altid ligget i kortene, at hun skulle ende der. 

– Jeg tror, musikken har ligget i mig altid. Den har bare ventet på at skulle rigtigt frem. Det har taget tid for mig at finde ud af, at jeg skulle gå all in på musikken – det er fandme en hård branche. Der er sindssygt meget konkurrence, og man bliver målt og vejet hele tiden. Og så er der det med at udgive noget, der er så personligt og skulle bedømmes på det. Men det er så fedt bare at kunne møde ind i studiet hver dag og synge de sange, man har skrevet, gå på opdagelse i sit sind og få en masse ting ud, som man er stolt af. Det er fucking vildt altså, fortæller Kirk og fortsætter: 

– Men jeg har lige haft en periode, hvor jeg var sådan ’fuck man, nu smider jeg det her ud, som jeg har arbejdet på i tre år. Tænk hvis folk synes, det er herre dårligt.’ Men jeg har arbejdet rigtig meget på at finde ind til ankeret i mig selv og tænke, at hvis der er nogle, der ikke kan lide det, så er det også okay, så længe jeg selv kan lide det. 

At gå musikvejen er altså ikke det nemme valg, men der er ingen anden vej for Freja Kirk. 

– Det er sgu bare det her, jeg skal lave. Jeg tror ikke, at jeg med hånden på hjertet kan stille mig op på den måde og brænde for noget andet og virkelig være god til det. Jeg er lidt tvunget ud i den her situation, hvilket jo er fedt. Så der er sgu ikke andet på skemaet end musik.

Freja Kirk har altså efterhånden fået greb om musikbranchen og kommer med et godt råd til unge, der ønsker at træde ind på dette ujævne territorium, som branchen nu engang er. 

– Jeg tror på, at man skal finde ankeret i sig selv og prøve at få sine ben solidt plantet på jorden, så man ikke bliver taget med. Altså så man ikke bliver rystet i sin grundvold hver gang, der sker noget. Der sker jo herre mange vilde ting hele tiden, og man kan blive helt psyched af alle de seje ting, der sker, men omvendt kan man også blive slået helt omkuld af et nej – eller af nogle, der skriver noget grimt til én. Man skal virkelig finde ind til sig selv og ikke tage sig så meget af, hvad folk tænker og synes – og så skal man have tålmodighed.

LGBTQ-forbillede og frontløber 

Freja Kirk kan prale af mere end blot det musikalske. Til Danish Rainbow Awards 2019 vandt hun Årets Musikpris med det grundlag, at hun gennem sin musik og sociale medier er et kæmpe forbillede for mange. Konkurrenterne var MØ og Mads Langer, der var nomineret for at støtte og skabe fokus på LGBTQ-rettigheder. Freja Kirk løb med sejren for at være den eneste synlige LGBTQ-person blandt de nominerede, hvilket viser, at der er langt mellem snapsene, hvad angår LGBTQ+-repræsentanter på den danske musikfront. På den måde står Kirk lidt som en frontløber på det at være et LGBTQ-forbillede på musikscenen herhjemme. For selvom vi i tidens løb har haft flere queer-artister, har miljøet været rimelig underrepræsenteret, og LGBTQ-personer har ikke haft synderligt mange at se op til fra den danske musikscene. Derfor spørger jeg ind til, om Kirk selv har haft nogle at hente inspiration fra herhjemme, eller om hun har måttet søge udenlands. 

– Musikalsk har jeg ikke haft noget forbillede i forhold til min seksualitet. Jeg har altid mest haft udenlandske forbilleder som Alicia Keys, Erykah Badu og Sadé, hvor jeg bare har dyrket musikken og hørt det på repeat.

Hun fortæller, at de har haft indflydelse på, at hun tog springet ind i musikverdenen. Men som sagt – ingen forbilleder i forhold til sin seksualitet. 

– Jeg tror, vi allesammen har brug for nogle forbilleder, som vi kan spejle os i, og som bidrager til, at man bliver mere modig – også hvis man er homoseksuel eller oplever, at man er en del af en minoritet, hvor man ikke lige passer ned i en eller anden kasse. I disse tilfælde er det forhåbentlig rart at se én som mig. Jeg prøver i hvert fald at gøre op med de der kasser og synes ikke, vi behøver at passe ned i nogle. Og jeg havde da elsket at have et eller andet forbillede, dengang jeg var 15-16 år og forvirret.     

Den 1. november 2019 udkom albummet Pussyfied, som nu er blevet efterfulgt af EP’en Sloppy Seconds. Kirk beskriver selv sin musik som liderlig trap-R&B, lidt fløde og lidt sen 90’er/00’er-referencer blandet med nutiden. Særligt ét nummer fra den forrige plade har stor betydning for Freja Kirk, eftersom tracket netop handler om at det her med at blive sat i en bestemt bås:  

– Jeg har en kæmpe kærlighed til ”Pussy Gone Wild”. Det en vigtig sang for mig, fordi den netop handler om at gøre op med kasser. Vær nu bare stolt af den du er – lige meget hvad du er, eller hvem du er til. Lad os nu bare være og stop med at dømme hinanden. Vi skal bare være stolte af os selv. Det har jeg selv haft brug for at få at vide nogle gange, og derfor er det et vigtigt budskab, når jeg synger den. Jeg kan mærke, at der er noget på spil, når jeg skal ud og synge den sang.     

Artistens Lille VEGA-debut, der skulle havde fundet sted den 13. marts, er rykket til efteråret. Indtil da kan man nyde lyden af Freja Kirks nye EP, som du i øvrigt kan læse meget mere om her, hvor artisten tager dig med på en rejse gennem sin udgivelse. Så der vil både være nye og ældre toner at opleve, når Freja Kirk (forhåbentlig) rammer VEGA på den anden side af sommeren. Og hvem ved, måske bliver der brudt nogle kasser undervejs.