Thaiboy Digital indtager Lille VEGA til november

Foto: Fredrik Andersson

Den svensk/thailandske musiker Thaiboy Digital vender tilbage til norden med et drømmende show, og indtager Lille VEGA lørdag den 28. november.

Fra han var otte til 18 år, har Thaiboy Digital boet i Sverige, hvor han sammen med sine venner grundlagde kunstnerkollektivet Drain Drag. Her har han sammen med kollektivets andre rappere udgivet musik, og da Sverige valgte at udvise ham, og sende ham tilbage til Thailand da han blev 18, skulle det ikke sætte en stopper for musikken med kollektivet.

Vi forudsagde i starten af året, at man skulle holde et vågent øje med den lovende rapper i år, og nu er det netop blevet annonceret, at Thaiboy Digital vender tilbage til norden med ny musik, og inviterer til et brag af en fest i Lille VEGA lørdag den 28. november. Her kan man opleve Thaiboy Digitals finpolerede rap-bars akkompagneret af den karakteristiske tunge bas og trappede beats. Det bliver et plaster på såret for de mange fans der havde glædet sig til at opleve ham på dette års Roskilde Festival, der jo desværre er blevet aflyst.

Rapperen har i dag sluppet dobbeltsinglen “Yin & Yang” der giver en forsmag på de energiske beats man kan glæde sig til at opleve live i Lille VEGA, når Danmark og resten af verden forhåbentlig ser mere normal ud igen. Tag et lyt her:

Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com