Fremadstormende Elisha har allieret sig med R&B-artisten Vic Shinobi på en vaske ægte banger

Foto: Tue Blichfeldt

Den danske artist Elisha beviser endnu en gang sit værd på den danske pop-scene med sin nye single, hvor han får hjælp fra Vic Shinobi.

Den talentfulde sanger og sangskriver Elisha har en håndfuld singler i bagkataloget, og senest udgav han sangen “Good Human” , der emmer af dybde og eftertænksomhed. Han har derudover både været ugens uundgåelige på P3, spillet på SPOT-festival og lavet EP’en Remedy fra 2018. I dag er den spirende artist klar med sangen “Richer”, hvor han har allieret sig med R&B-artisten Vic Shinobi. Sangen handler om kærlighed, og den tvivl der hører til det at elske nogen, og hvilke tanker der runger i ens hoved efter et skænderi. Selv fortæller Elisha:

– Sangen handler om et heartbreak, og efter et forhold, hvor jeg spørg mig selv ‘er jeg rigere uden dig?’. Når man ikke længere har den ene person i ens liv til at lyse din verden op, kan man så godt arbejde med de ting der er svære i ens liv? Det er nogle af de spørgsmål jeg blev ved med at stille mig selv efter et brud, og jeg ville gerne have at “Richer” kunne understrege spørgsmålet mere end svaret. Jeg ville gerne reflektere den tvivl, mere end jeg ville give svar.

Den dybtfølte tekst bliver understøttet af en gennemført pop/R&B produktion, der fører handlingen helt til dørs, og de to artisters stemmer klinger utroligt godt sammen. Dette udgør en perfekt pop-banger, som du helt sikkert bør give et lyt:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com