Cherry Blossom Kids husker os på, at vi skal tage os vores tid

Foto: Tim Hede Jensen

Vi har fulgt dem fra starten, og nu er Cherry Blossom Kids ude med deres sidste single, inden de udgiver deres debut-EP.

De fem gutter fra Cherry Blossom Kids debuterede for over et år siden med “Let’s Run Away”, og lovede to smagsprøver til inden udgivelsen af deres debut-EP. I oktober udkom “Trippin over you“, og endelig i dag udkommer sidste single “Take Care”, som handler om at finde sig selv, i sit eget tempo. Om nummeret fortæller bandet:

Teksten tager de udfordringer op som mange møder, når de er ved at finde deres plads i verden, socialt, men også i forhold til egen levevej. Vi er så besatte af at udrette ting og se hurtige resultater, at mange glemmer at mærke hvad der føles rigtigt, og ikke hvad der føles som en pligt overfor omverdenen.

“Take Care” passer musikalsk perfekt til dette tema. Et langsomt nummer, med fine korpassager, simple trommer og rummelig vokal. Til nummeret er lavet en fin musikvideo med en yndig dansende skuespiller.

Se musikvideoen herunder:

Instrueret og filmet af Tilde Søgård Møller

Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com