fbpx

FORPREMIERE: Cherry Blossom Kids er klar med debutsinglen “Let’s Run Away”

Foto: Bjørn Rosenquist

Kvintetten debuterer på fredag med singlen “Let’s Run Away” sammen med en tilhørende musikvideo, men vi har helt eksklusivt fået lov at holde forpremiere på ørehængeren, så du allerede kan lytte til den i dag.

Med referencer til både 70’erne, 80’erne og 90’erne er der med Københavnerbandets førstesingle lagt op til en highschool-vibende fest, man sent vil glemme. I 2017 dannede sanger/guitarrist Daniel Henriksen og bassist Jens Moss, hvad der dengang blot var et studieprojekt, kvintetten Cherry Blossom Kids. Om deres tilgang til musikken har bandet selv udtalt:

– Vores udgangspunkt for sangskrivningen er ret klassisk – en akustisk guitar og en melodi eksempelvis. Derefter bevæger vi os dog hurtigt over i produktionsfasen, da det inspirerer os at lege med lyd og udtryk tidligt i processen. Først derefter tager vi sangene med i øvelokalet og fortolker dem som orkester.

Foruden de førnævnte består kvintetten af Tim Hede Jensen, Jón Eliassen og Jacob Crone Jensen. “Let’s Run Away” handler om en ubekymret flugt fra hverdagens strabadser, hvilket i musikvideoen bliver portrætteret af to ældre mennesker, der ikke lader sig slå ud af, at de er nået op i alderen, men bare hygger sig og lever i nuet.

Singlen kommer forud for to yderligere singleudgivelser og en debut-EP, der rammer gaden senere i foråret. Du kan høre “Let’s Run Away” og se den livsbekræftende musikvideo her:

Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com