28 feb Betty Bass udgiver endnu en forførende soulet single “Late Night Call”
Foto: Magnus Kristoffersen
Selvom kunstneren kun har udgivet to singler, har Betty allerede vist, at hun er en af Danmarks store soul-talenter. I dag udgiver hun sin tredje single, med en lækker musikvideo.
Betty, Betty, Betty, hvad skal vi sige? Den gambiansk-danske sangerinde Betty Bass har smidt endnu en single på gaden. Vi har før rost hendes debutsingle ”The Sweet Role” og sidenhen singlen ”Sideways”, og disse to numre overbeviste os om, at hun skulle på listen over de 20 danske navne man skal holde øje med 2020. Nu er hun ude med sin tredje single “Late Night Call”, en lækker soulbasker med endnu mere power end de første to, og bekræfter os i, at hun i hvertfald er en man skal være opmærksom på i fremtiden. I “Late Night Call” får man virkelig mulighed for at høre hendes stemmes rækkevider og muligheder. Et klassisk tema om kærlighed og den usikkerhed der kan ligge i manglen på gengældelse i et forhold, pakket ind i funky bas og flotte produktioner. Endnu et dejligt nummer at vrikke popoen til en fredag aften.
Til singlen er der blevet skudt en sexet musikvideo, hvor Betty går rundt i København, ligger og slænger sig lækkert på en seng, eller sidder splitterhansnøgen og ulmer i et badekar, og viser Betty fra hendes mest divaagtigside, samtidig med at hun er forførende sød. Hør singlen og se videoen herunder: