Ugens Upcoming: HARKO

Foto: PR

Denne uges upcoming er det alternative popband HARKO, som er aktuelle med deres største headliner-koncert til dato i starten af 2020. Lær gruppen lidt bedre at kende herunder, før du køber billetter til koncerten.

Det er ikke lang tid siden, at gruppen HARKO udgav singlen “I Can Feel You When I’m Soaring”, og vi havde premiere på nummeret her hos Bands of Tomorrow. Bandet beskrev sangen som et vendepunkt, og det var første eksempel på en række af singler, som omhandler opdagelsesrejsende og eventyrere på jorden og i rummet – den var desuden HARKOS første egentlige kærlighedssang.

Bandet er vores Ugens Upcoming denne gang, og det er den ideelle mulighed for at lære gruppen at kende, før de spiller deres største koncert til dato på Stengade den 28. februar 2020.

Hvem er Harko?

Vi er Nicolai, Simon, Gustav, Jacob og Anders. Og så egentlig også Andreas, men ham er der aldrig rigtig nogen der ser. Han siger hvad vi skal gøre og hvornår vi skal gøre det, så han er ret vigtig, selvom det måske godt kan lyde som om han er en eller anden imaginær ven.

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?

Det er et godt spørgsmål hver eneste gang. For at være ærlig, så er det egentlig ikke noget, vi som sådan definerer eller italesætter. Men vi er nok heldige på den måde, at vi kan lide meget af det samme ved vores numre. Vi har jo trommer, bas, keyboard og guitar, så vores lyd er selvfølgelig et resultat af det set-up. Vi lavede en EP i starten af året, der nok var meget synth-drevet. Der var pads over det hele. Men jeg tror, vi tager det meget, som det kommer til os. På det seneste har vi haft lidt mere lyst til at lave noget der var mere guitardrevet, og det kan jeg rigtig godt lide faktisk. Men kigger man lidt på det sparsomme katalog, vi har bag os, så danner der sig nok et billede af en lidt alternativ pop-lyd. Det er nok den bedste betegnelse, jeg kan give. Men hvis en af os vågner op i morgen og får lyst til at lave en jazz-plade, så tror jeg i princippet, vi går videre med det, haha.

Hvordan startede I?

Fire af os mødte hinanden i gymnasiet. Vi gik i klasse sammen. Så startede vi lidt dér. Simon og Jacob tog så på en moderne dannelsesrejse til Asien efter vi var blevet færdige, så jeg prøvede lidt at få Nicolai med på
ideen om at starte et band ordentligt. Så kom de andre hjem igen, og var heldigvis klar på at give det et skud. Det var lidt rodet til at starte med. Vi lejede et lokale i Valby, og tit spillede vi til lidt over midnat, så
jeg tror vi alle sammen var lidt rundt på gulvet. Vi spillede også kun covers i starten. Det første nummer vi spillede sammen var ”With Or Without You”, det var helt perfekt. Men vi havde ingen bassist, så vi ringede efter Gustav, der er fætter til Simon. Det gjorde vi nok for to år siden, tror jeg. Så blev vi meget bedre, hvis jeg skal være ærlig. Det var egentlig en vigtig beslutning.

Kan I fortælle lidt om den proces, der foregår, når I skriver musik?

Det varierer. Oftest er det sådan en tre-trins-proces. Jeg har nogle ideer eller skitser eller demoer eller hvad man vil kalde det, og det er tit lidt rodet, så det kan være alt muligt. Det kan være okay, men også virkelig elendigt. Så demo’er jeg det så for nogle af de andre eller dem alle sammen. Jeg forestiller mig, at det er lidt ligesom at være med i X-factor eller Robinson. Nogle demoer klarer den, andre bliver stemt hjem. Men der er aldrig noget der er færdigt, før alle ligesom har lagt deres eget på. Nogle gange tager det lang tid, før vi synes den er der, andre gange går det hurtigt. For nylig udgav vi en ny sang, som I var søde at have premiere på, men den gik hurtigt. Gustav kom ind i studiet og gik igen ti minutter senere. Så var bassen lagt. Det er ikke altid, det starter sådan. Vi har en anden sang, der hedder ”Fall from the Nights”, og den startede Simon med sådan et synth-ostinat. Lige pludselig spillede han det bare, det var virkelig fedt. Det
er et af mine yndlings HARKO-stykker. Til sidst skal det så køres forbi Andreas. Han er ligesom dem, de tjekker dit boarding pass i lufthavnen, før du går ombord på flyet. Så enten får det lov til at flyve afsted, eller også bliver det sendt tilbage til check-in, og så må man finde ud af, hvad der er i vejen.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på jeres lyd?

Det er lidt ligesom med lyden. Jeg tror ikke, vi tænker så meget på den måde. Vi har aldrig rigtig tænkt: ”nu skal vi lave en sang ligesom Minds”, eller sådan noget. Jeg tror vi er heldige med, at vi hver især lytter til
meget forskellig musik, men samtidig er meget åbne overfor de ideer, og de præg, som hver enkelt sætter på vores musik. Vi tænker, at vi gerne vil lave noget, vi selv kan lide. Det er egentlig det vigtigste.

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

Der er tre albums jeg hører igen og igen for tiden. ”KIWANUKA” af Michael Kiwanuka, ”Everyday Life” af Coldplay og så ”Pang” af Caroline Polachek. De to første er helhedskompositioner, og de fortjener virkelig at blive hørt fra start til slut uden afbrydelser, hvis man har tid. Det synes jeg i hvert fald. Det er jo nok tilfældet med de fleste albums, så jeg synes også det gælder for ”Pang”. Det er helt fantastisk. Det er ekstremt kreativt, og det er en helt vild vokal. Jeg kan virkelig godt lide det. Jeg er også faldet hårdt for Peter Sommers ”Vi Der Valgte Mælkevejen”. Teksten er så fed. Vi ville aldrig kunne skrive så godt på dansk. Det er derfor, vi er nødt til at synge på engelsk, haha.

Hvad er I i gang med lige nu? (på musikfronten)

Lidt forskelligt. Vi er i gang med at gøre nogle ting færdige der handler om alt det, man ligesom kan opdage omkring os. Både på Jorden og ude i rummet. Forhåbentlig bliver det okay, vi gør os i hvert fald umage. Og
så skal vi også til at arbejde på nogle lidt mere omfangsrige ting. Både nogle live-ting og nogle ikke-live ting. Et eller andet sted i horisonten er der forhåbentlig en længere udgivelse, der venter. Men det kræver, at ideerne ikke bliver stemt hjem. Så jeg skal nok forberede en salgstale, haha. Nogle af dem er her i hvert fald. Så må vi se, hvad vi kan gøre dem til.

Hvad er drømmen?

Jeg tror, de fleste, der kan lide at spille musik, gerne vil gøre det så godt og så meget som muligt. Men vi er nødt til at tage en ting ad gangen. Ellers bliver det aldrig godt. Lige nu lægger vi alt vores HARKO-energi i de førnævnte ting, og så må vi se, hvad der sker. Det er jo sikkert en uendelig trappe, man skal op af, så vi kan ikke bare hoppe nede fra bunden af. Vi er nødt til lige at steppe op på det næste trin først, og det skal vi gøre ordentligt. Ellers er der jo ingen, der gider os.

Hvis I kun måtte vælge én af jeres sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

”I Can Feel You When I’m Soaring”. Det er lidt ligesom med mælk i køleskabet. Den er nyest og mest frisk, så den er nok lidt mere smagfuld end de andre. Men de andre sange har forhåbentlig ikke overskredet holdbarhedsdatoen, så man er velkommen til at prøve nogle af dem også.

Hvis jeres musik var en drink, hvilken ville den så være? 

Haha, det er et sjovt spørgsmål. På en god dag måske en dark and stormy. Det smager fint, måske vil man have mere. Ellers en isbjørn. Den kan fucke dig op, men man kan også blive lidt opløftet af smagen.

Lyt til HARKOS nyeste single “I Can Feel You When I’m Soaring” her:

Tags:
Johanne Adelaide Nickelsen
Johannenickelsen@bandsoftomorrow.com