fbpx

PREMIERE: HARKO synger om opdagelsesrejsende og eventyrere på nyt todelt singleudspil

Foto: PR

Vi har premiere på HARKOS sprinternye single “I Can Feel You When I’m Soaring”. Find den længere nede i artiklen.

Det alternative popband HARKO har netop udsendt singlen “I Can Feel You When I’m Soaring”. Det er samtidig første udspil siden deres debut-EP Underneath the Punches, der havde udgivelse tilbage i marts. Den nye single skulle markere et vendepunkt for bandet, og det er første eksempel på en serie af singler, som omhandler opdagelsesrejsende og eventyrere på jorden og i rummet.

Forsanger Anders Villemoes siger om sangen:

– Den er opstået ud fra tanken om at forlade det eller den du holder af, og risikere det for en større sags tjeneste. Det er forestillingen om hvordan en astronaut har det i dagene op til, og efter, at denne tager afsted, og hvordan man kan iscenesætte den og det, man holder af i sine tanker og bruge det som en slags overlevelsesmekanisme på en vanvittig tur. Det er jo stort set umuligt at forholde sig til, men ikke desto mindre skørt og vildt imponerende.

Han siger derudover, at det nok er HARKOS første egentlige kærlighedssang, og at deres forrige udspil har været en del mere melankolske og mørke i deres udtryk. Nummeret er præget af forsanger Villemoes’ karakteristiske mørke vokal og lettere melankolske synthovergange, der løftes af en generel optimistisk undertone.

Vi er så heldige at have premiere på “I Can Feel You When I’m Soaring”. Giv det nye nummer et lyt herunder:

Johanne Adelaide Nickelsen
Johannenickelsen@bandsoftomorrow.com