by:Larm er klar med 12 nye navne

Foto: Okay Kaya // Coco Capitán

by:Larm er endnu engang tilbage med nye internationale navne til plakaten, der i denne omgang byder på alt fra canadisk punk til amerikansk soul. .

Vi kommer tættere og tættere på by:Larm 2020 – og vi glæder os. Festivalen har netop annonceret 12 nye navne, og på listen finder man blandt andet norske Jakob Ogawa, som blandt andet tog sin soulede indiepop med til Roskilde tilbage i 2018, hvor han gav en “fantastisk dejlig” koncert, som vores anmelder beskrev det.

Derudover finder man Okay Kaya blandt dagens annonceringer. Den norske skuespiller, model og musiker har blandt andet turneret USA med canadiske Tobias Jesso Jr. og hendes andet album er i øjeblikket undervejs.

Festivalen byder også på noget for punkfansene denne omgang. Du kan blandt andet opleve den canadisk-baserede gruppe Pottery, hvis musikalske repertoire befinder sig et sted på grænsen mellem aggressiv postpunk og den mere dansable popmusik.

Ellers annonceret:

Baby Rose (US)
Black Country, New Road (UK)
DJ Python (US)
Hedda Mae (NO)
Jessy Lanza (CA)
Juno (NO)
Spencer (US)
Squid (UK)
TCF (DE)

Johanne Adelaide Nickelsen
Johannenickelsen@bandsoftomorrow.com