Track by track: Fieh tager dig gennem deres debutalbum 'Cold Water Burning Skin'

12 okt Track by track: Fieh tager dig gennem deres debutalbum ‘Cold Water Burning Skin’

Posted at 10:20h in Guide by Ida Hummelgaard

Foto: Mads Perch

I sidste uge landede den norske oktet Fiehs debutalbum ‘Cold Water Burning Skin’, som er kulminationen på fem års albumnørderi. Vi spurgte frontkvinde Sofie Tollefsbøl om sangene på pladen og hvordan de blev til.

Da de charmerende nordmænd i Fieh, tilbage i maj måned, besøgte dansk jord for første gang til SPOT Festival tog vi en snak med forsanger Sofie Tollefsbøl om tilblivelsen af bandet, og deres mangeårige hårde arbejde med debutalbummet Cold Water Burning Skin – en proces, hvor alle otte medlemmer har været med i studiet i tykt og tyndt, og formet den endelige lyd, man hører på pladen. En lyd, der er blevet kælet omkring og som både trækker på 70’er soulen, neo-soul kunstnere som D’Angelo og Erykah Badu og mere nutidige kunstnere som James Blake, Bon Iver, Kendrick Lamar, Solange og australske Hiatus Kaiyote.
I forbindelse med Fiehs danske koncerter på henholdsvis Atlas og VEGA i denne weekend, har vi spurgt frontkvinden om fortælle lidt om albummets sange.

Samurai / When The Summer Is Through

– Sangen stammer fra et track, som jeg havde lagt på Soundcloud for lang tid siden – det endte med kun at være akkord-progressionerne i omkvædet, som vi brugte fra originalen. Verset lavede vi sammen i øvelokalet.
Teksten er inspireret af en specifik scene i “Kill Bill”. Den ikoniske sværdkamp-scene mellem Lucy Liu og Uma Thurman i haven mens det sner.
Henriette Eilertsen (red. fra bandet Billy Meier) spiller vidunderlig fløjte på den her og et par sange mere på albummet, som jeg er ekstremt glad for. Hun er fantastisk, spiller smukt og fløjte er bare fedt.

Chop Suey

– Den her kommer også fra en sang på min Soundcloud – da vi skulle samle sange til vores første album, var der én der sagde ‘hvad med den sang fra din Soundcloud’, og vi lyttede og lavede en band version af den. Et af mine ynglings numre på albummet faktisk. Jeg er rigtig glad for den måde den lyder – specielt de ‘bouncy’ synthesizers i versene, lyden af klaveret, og den fede intro som Edvard (red. Edvard Synnes, pianist i bandet) lavede, med klokkespillet i baggrunden. Det var co-producer Christian Engfelts idé, at bruge klokkespil, og det giver sangen en slags hippie vibe. Det var virkelig sjovt at eksperimentere med den slags elementer i studiet. Jeg tror Ola (red. Ola Øverby, trommeslager i bandet) havde det så fedt med tromme- og percussion indspilningen i studiet – han spillede endda Gongong på et par sang.
Lyder (red. Lyder Øvreås Røed, spiller horn i bandet) lavede også et fedt blæser-arrangement, som virkelig giver en masse til sangen.

Flower

– Kort tid før vi tog i studiet, i samme øver hvor vi ‘fandt’ “Chop Suey”, kom Jørgen (red. Jørgen Kasbo, guitarist i bandet) og sagde ‘jeg har faktisk en sang, som vi kan checke ud’. Så viste han os en instrumental sang han havde lavet, som var “Flower”. Vi øvede den lidt, jeg lavede melodi og tekst, og ‘boom’, så kom den på pladen.

25

– Jeg tror det her er den ældste sang på albummet. Jeg lavede en version i Logic i 2014, umiddelbart efter vores første ‘show’ (som ikke var et rigtigt show, vi spillede bare nogle af mine sange under et andet bands koncert). Vi har spillet sangen siden vores første ‘rigtige koncert’ i marts 2015.

Glu

– Vi lavede “Glu” under nogle øvere tilbage i 2015 eller 2016. Det startede med tromme-beatet, og så udviklede resten sig fra det, tror jeg.
Da vi besluttede hvilken sang, som skulle være vores førstesingle (for lang tid siden før pladeselskab), var vi virkelig usikre på, hvilken sang vi skulle vælge, men endte med “Glu”. Efter vi havde udgivet den, skete der pludselig en masse ting.

Bluspaceberry

– Den her sang, lavede jeg kort tid før vi tog i studiet, omkring 2017. Vokalt og tekstligt husker jeg, at jeg var ekstremt inspireret af Prince på det tidspunkt. Måske havde jeg også spillet noget Super Mario, for bas-riffet lyder lidt som Super Mario soundtracket.

Brain

– Den er fra 2015, mener jeg. Jeg havde omkvædet klar, tog det med til bandet, og så lavede vi versene sammen. Jeg tror sangen var den første, som føltes anderledes fra de andre – det var virkelig cool, da den ‘søsyge’ guitarsolo blev lavet i studiet. Jeg styrrede en pedal med min hånd, mens Jørgen spillede.

Doyuwanna

– Det er også en gammel Soundcloud-sang. Den er måske ældre end “25”, for jeg tror jeg lavede Soundcloud-versionen imens eller lige efter en rejse i 2014. Men vi lavede en ret anderledes live- og studie version, og jeg er virkelig glad for den måde sangen endte med at lyde på albummet – en lidt mørkere, og speciel vibe end mange af de ældre sange. Der er også mange cool elementer i sangen, blandt anden de mærkelige G-funk-lydende synthesizers.

So Fly

– Sangen er fra 2014 eller 2015, og vi spillede den også til vores første show i marts 2015. Jeg må indrømme, at jeg har et ‘love/hate’ forhold til den her sang. Jeg synes melodien og synth hooket er lidt fjollet og lyder dumt, men det er en rigtig fed sang at spille live, fordi det får publikum til at danse, som jeg elsker! Det er vel en dum sang, som jeg elsker, hehe.