fbpx

Premiere: Moon Loves Honey deler endnu en farverig musikvideo

Foto: Martin Cederholm

En håndfuld locations, en guitar og en Jeppe Dengsø. Det er opskriften på Moon Loves Honeys musikvideo til nummeret “She Dives”, der har premiere her.

Vi har før vist begejstring for Moon Loves Honeys fine, animerede musikvideoer, men dem der viser Aarhusianeren selv, i kød og blod, har også en minimalistisk charme. Netop dét gør videoen til “She Dives”, hvor vi ser frontmanden Jeppe Dengsø med sin guitar i forgrunden for en masse lokationer, heriblandt vægge i forskellige farver, togskinner, en græsplæne, og toppen af et højt byggeri.
Her spiller, synger og danser han sig igennem “She Dives”, på bedste indie-vis.

Læs også  Musik i Lejet præsenterer: SOMMERSOL

Nummeret er fra Bubbleburst, Moon Loves Honeys andet studiealbum, hvor man også finder “Crystal Clear”, hvis video tidligere har fascineret os. “She Dives” er et mere poppet, og knap så melankolsk nummer, i forhold til hvad man ellers kan forvente fra bandet.

Se den opfølgende musikvideo til “She Dives” for første gang her:

Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com