Reeperbahn føjer 28 nye navne til plakaten

Foto: Foals // Alex Knowles

Der er ikke længe til at festivalen Reeperbahn løber af stablen i Hamborg. Nu har festivalen tilføjet yderligere 28 acts til plakaten.

Om lidt over 3 uger fyldes Hamborgs gader med musik fra populære og upcoming kunstnere. Programmet er allerede fyldt med hundredvis af spirende og spændende artister, og i dag udvides dette altså med 28 nye navne.

Et navn, der umiddelbart falder i øjnene, er Dean Lewis, som med det verdensomspændende hit “Be Alright” allerede er en forholdsvis etableret popsanger. Hans akustiske og klassiske popmelodier vil helt sikkert charmere publikum på gaderne i Hamborg.

Ud over Dean Lewis er indierock gruppen Foals, som for alvor beviste deres værd som liveact på Northside i år, at finde på listen – bandet hittede blandt andet stort med sangen “My Number” tilbage i 2013. Vi gav gruppen 4,5/5 stjerner for deres koncert på Northside, hvor de imponerede med deres vokaler og samtidig formåede at komme helt ud over scenekanten – nu håber vi bare at de gentager successen i Hamborg om et par uger.

Amerikanske Charlotte Lawrence udgav sin succesfulde debut-EP Young som blot 18-årig, og det er kun gået opad for popsangerinden lige siden. Med sine rap evner og trap-beats er den talentfulde sanger og sangskriver virkelig i gang med at etablere sig selv på den internationale musikscene med ægte girlpower-pop.

Dagens tilføjelser:

RSS Disco (DE)
DJ STYLEWARZ (DE)
Sorcha Richardson (IE)
Sylvie Kreusch (BE)
Alfie Templeman (GB)
Happyness (GB)
Krush Puppies (GB)
Benjamin Amaru (CH)
Donna Blue (NL)
Jeangu Macrooy (NL)
junk-E-cat (DE)
Someone (NL)
Rondé (NL)
Aparde (DE)
Dirty Deep (FR)
Just Mustard (IE)
Bitch Falcon (IE)
Seed to Tree (LU)
Taxi Kebab (FR)
MAZ (LU)
Black Bones (FR)
Jackie Moontan (LU)
Fairuz (DE, MA)
Fred Red (DE)

Johanne Adelaide Nickelsen
Johannenickelsen@bandsoftomorrow.com