24 maj Lil Halima og AMWIN er i sødt samarbejde på sangen “young luv”
Foto: Universal Music Group
Der er opstået sød musik mellem de to R&B-sangerinder på nummeret, der handler om, hvor tit deres generation smider kærligheden overbord til fordel for deres egen interesse.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er svært begejstrede for både norske Lil Halima og svenske AMWINs lækre R&B-produktioner. Halima har tidligere gjort os bløde i knæene med hendes eftertænksomme singler “Hold Me” og “who do u love”, hvor AMWIN med sin kompromisløse attitude slog benene væk under os til sin optræden på dette års by:Larm festival.
I sammenhæng med Lil Halimas netop udgivende EP for the bright days er de to sangerinder gået sammen på nummeret “young luv”. EP’en er en fortsættelse – eller måske rettere sagt et modsvar – til den tidligere EP for the dark days, der hyldede vinterens mørke og melankolske tendenser. På den nye EP er der skruet helt op for forårsfornemmelserne, og man bliver da også næsten helt forårskuldret og forelsket, når man hører Lil Halima og AMWINs vokaler supplere hinanden smukt på det nye nummer.
Sangen er en fortælling om den unge lunefulde kærlighed, hvor vi tit kommer til at sætte vores egne behov og forventninger højere end den person vi er sammen med. Et kærligt lille opråb om, at man skal se lidt udover sin egen næsetip kan blandt andet høres på teksten: Some of us fall in love//But most fall out of touch//Crazy how we find ourselves a thousand times//One person is too much.
Hør det nye nummer her.