02 apr Rapper Manus Bell debuterer som skuespiller: »Det er så anderledes en rolle for mig«

Foto: Klara Løkke

Det er ikke hver dag, man ser en undergrundsrapper stille sig op på de skrå brædder, men det er lige netop, hvad Manus Bell har kastet sig ud i, når han i april spiller med i Hotel Pro Formas opsætning af GILGAMESH – en af oldtidens urfortællinger om en overmodig konge og jagten efter det evige liv. 

Rapper Manus Bell har været aktiv på den danske hiphop-scene i mange år efterhånden, og fusionerede sidste år sit pladeselskab Home Studio Productions med Idyllic Entertainment til det fælles indie-label Affiliated. I det kreative kollektiv leder Bell, sammen med sine partnere Alexander Engel og Benjamin Winberg, ni kunstnere og seks producere. Men udover at køre et pladeselskab har rapperen i år kastet sig ud i et helt nyt projekt, der udfordrer ham på mange forskellige planer – først og fremmest i rollen som skuespiller.

»Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle lave teater, men jeg har heller aldrig tænkt, at jeg ikke skulle lave det.«

Jeg møder Manus Bell i Ny Carlsberg Glyptotekets flotte sale, som sætter rammen for opførelsen af eposset om Gilgamesh – en historie der kan spores 4000 år tilbage i tiden, og som tematiserer magt, kærlighed, venskab og sorg. Forestillingen har, udover Manus Bell i rollen som urmennesket Enkidu, også skuespiller Niels Anders Thorn og performancekunstneren Sara Emilie Anker-Møller med på rollelisten. Teaterkompagniet Hotel Pro Forma, der opsætter stykket, har kunstnerisk leder og instruktør Kirsten Dehlholm i front. Det var hende, som spottede potentialet i Manus Bell som skuespiller.

– I sommeren 2018 hev Kirsten Dehlholm fat i mig og havde set noget af mit rap. I starten troede jeg, hun ville have nogle af de andre artister fra Affiliated. Så jeg kom til mødet og snakkede røven ud af bukserne om alle mulige forskellige artister, og hvor dygtige de var, og til sidst sagde hun bare ‘jeg er ikke interesseret i andre, jeg vil have dig’. Det var meget overraskende, og så måtte jeg lige tænke over det. Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle lave teater, men jeg har heller aldrig tænkt, at jeg ikke skulle lave det. Så da muligheden kom, tænkte jeg, at det ville blive en fed udfordring og performativt sindssygt spændende at prøve at arbejde med noget helt anderledes.

Manus Bell fortæller senere, at Kirsten Dehlholm faldt over hans pladeselskab Affiliateds Cypher video “Lullaby”.

»Jeg har aldrig rappet et ord, jeg ikke selv har skrevet«

Teaterstykket er et projekt, der kræver en slags performance fra rapperen, hvor det kropslige og koreografier har været noget, han i højere grad har skulle vænne sig til. En anden udfordring har også været at skulle omskrive de nyligt oversatte old-akkadiske tekster til rap. Derfor har oplevelsen også været meget lærerig for Bell, hvis egen musik udelukkende bevæger sig i det engelske sprog. 

– Det har helt sikkert været en udfordring, og ikke noget jeg har prøvet før. Jeg har aldrig rappet et ord, jeg ikke selv har skrevet. Man fordyber sig på en anden måde, når man skal rappe en andens tekst, fordi man tvinger sig selv til at komme ind i nogle følelser, men det har været rigtig sundt. Det er noget man sagtens kan, man skal bare virkelig forestille sig det, og gide først og fremmest.

Til dagligt er Manus Bell vant til at tage styringen og bevare overblikket, men i teaterprojektet har rapperen midlertidigt kunne lægge den hat på hylden. 

– Det er så anderledes en rolle for mig, fordi jeg er leder i Affiliated og laver de overordnede planer og sætter folk i gang med det, de skal. Her får jeg lov til at være den som bliver fortalt, hvad de skal gøre, og det har været en rigtig dejlig følelse. Det kan godt være trættende altid at skulle have overblikket og sørge for, at alle brikkerne spiller sammen, og her er der bare én ting, jeg skal fokusere på. 

Bell fortsætter: 

– Jeg har jo instrueret de fleste af mine egne musikvideoer og bestemt, hvordan de skulle være og se ud, men jeg tror at det har været lidt ud af en frygt for, hvordan det bliver, hvis ikke jeg er i total kontrol. Så at kunne give ansvar fra sig, det har været virkelig befriende her.

En ny musikalsk oplevelse 

Forestillingen GILGAMESH kommer til at forløbe som en rejse igennem Glyptotekets 15 sale, hvor musik er en gennemgående del af stykket. Kompositionerne er skrevet og spilles af det klassiske FIGURA ensemble. Manus Bell er ikke vant til at arbejde med professionelle og teoretisk funderede musikere, og har derfor været meget optaget af den mere musikfaglige tilgang til musik. 

– Det er spændende at arbejde sammen med så dygtige musikere, fordi de fleste musikere, jeg ellers arbejder med, er autodidakte og har siddet i et kælderrum og lært, hvordan man producerer og komponerer. Så det er dejligt at kunne bruge den rigtige terminologi, og jeg har lært sindssygt meget af dem. Jeg prøver hele tiden at spidse ører, når de snakker sammen. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad jeg siger, jeg vil have ændret i musikken, så rammer de det – det er ligesom, når jeg sidder med Logic (et musikproduktionsprogram red.) åben på min computer, men i stedet for at skulle trykke på knapperne selv, så taler jeg bare, og så sker det ti gange smukkere, end det jeg selv kunne have lavet. 

Bell fortæller, at det mest mainstreaminstrument, der er med i forestillingen, er en sav. Selvom musikken adskiller sig fra de 90’er inspirerede tracks, han normalt bevæger sig i, fortæller rapperen også, at det har været spændende at følge med i ensemblets lydnørderi og samtidig en udfordring, når han pludseligt ikke har et beat at læne sig op ad, men i stedet skal rappe over svævende lydlandskaber.

– Det er totalt filmmusik. Det spiller ikke nogen tydelige rytmer, og det har faktisk været en af de sværeste ting for mig. De er så dygtige, at de kan køre deres helt egne tempi. Jeg er vant til at lægge op ad et beat, og én ting er at rappe a cappella, men når de spiller atmosfæriske lydlandskaber, i tre forskellige tempi, så skal jeg holde tungen lige i munden for at høre, hvor jeg ligger. På den måde har det været en meget lærerig proces.

En universel fortælling

Manus Bell er kendt for at være meget politisk, og hans musik er orienteret mod antikapitalisme, som primært henvender sig samfundstilstanden i USA og andre steder i verden. Derfor snakker vi også om, hvordan stykket tager fat i nogle meget universelle og fundamentale ting hos mennesket, blandt andet griskhed og mangel på empati, hvilket Bell skriver meget om i sin musik. Derfor resonerede fortællingen også hos ham med det samme og er samtidig noget, han tydeligt genkender i nutidens hiphopgenre. 

– Der er rigtig mange sammenligninger med det her tema om magt og alfahan-rollen. Hele rappens historie har jo været konkurrencebaseret fra start af. Det har altid været potensforlængere, hvem har de største pistoler, og hvem har de fleste damer. På den måde er der store sammenligninger med hele tiden at ville have mere. Selvom man er på toppen, er man hele tiden sulten efter mere. 

De her universelle emner håber Manus Bell kan bygge bro mellem generationer og sætte et muligt højkulturelt værk ned i øjenhøjde. Her tror Bell, at hans bidrag fra rap-genren kan være med til at give nogle nye perspektiver – både til det yngre og det ældre publikum. 

– Jeg tror, at det hiver nogle folk ind og se forestillingen, fordi sådan en som mig er med. Et yngre klientel, der kan komme ind og se, at der er noget kulturelt og historisk bestemt i det her, som også passer ind i dag. Jeg tror i virkeligheden, at det går begge veje, hvilket er superfedt. Alle måder at bygge bro mellem generationer er jeg fan af. Vi kan lære så meget af hinanden. Den her frygt, der er skabt mellem forskellige folkegrupperinger, er oftest bundet i uvidenhed, og at man ikke kender nok om hinanden. Men man har altid et eller andet, man kan mødes omkring, og når man har lært det, så tør man også at springe ud i nogle nye ting. Havde jeg ikke lært det for mange år siden, så havde jeg aldrig sprunget ud i det her. 

Det er ikke svært at mærke de store ambitioner hos Manus Bell, som helt sikkert ikke er typen, der hviler på laurbærrene. Alt imens han har øvet sig til denne forestilling, har han også formået at lave et nyt album, som kommer på gaden den 3. maj. På første udspil ”F*ck It” hører man de velkendte hurtige flows, som man forhåbeligt også kommer til at høre mere af på den kommende plade Brothers Over Business. Selvom man ikke får triple-tempo rap fra Manus Bell i forestillingen GILGAMESH, får man set en ny side af rapperen, der igennem hele april måned er at finde i de smukke sale på Glyptoteket.